Tyskland vil skattelettelser ud af stagnation

Tysk økonomi har i tre år stået næsten stille eller været i tilbagegang. Den 2. juli svarede CDU/CSU-SPD-regeringen med en pakke på 34 punkter, bygget op om omkring 10 mia. euro om året i lettelser af indkomstskatten, strammere regler for sygemelding og mere fleksible ansættelsesregler (Reuters via Internazionale, Al Jazeera). Regeringen regner selv kun med 0,5 % vækst i år (ThePrint).

Logikken i Berlin er enkel. Lavere skat skal give husholdningerne flere penge mellem hænderne. Mere fleksible ansættelser skal gøre det mindre risikabelt for virksomheder at hyre. Og ændringer i pensionssystemet skal dæmpe fremtidige lønomkostninger. Problemet er, at Tysklands dybere krise handler om svage erhvervsinvesteringer og en eksportmodel, der ikke længere trækker som før. Spørgsmålet er derfor, om en pakke med fokus på arbejdsmarked og indkomstskat rammer der, hvor problemet faktisk ligger.

Hvad ændres

Skattelettelserne er rettet mod lav- og mellemindkomster. Regeringspartierne siger, at en typisk familie fra 2027 vil beholde omkring 600 euro mere om året, men tallet er endnu ikke bekræftet af uafhængige beregninger (Euronews, Tagesschau). For de højeste indkomster går det den anden vej. Den såkaldte "Reichensteuer", et tillæg på høje indkomster, hæves til 45 % over 250.000 euro og 47 % over 280.000 euro. I dag ligger den fladt på 45 % (Reuters via Internazionale).

Sygereformen ændrer papirgangen, ikke lønnen under sygdom. Lønmodtagere skal fremover have lægeerklæring fra første sygedag, og muligheden for telefonisk sygemelding fjernes. Den tyske praktiserende lægers forening kalder forslaget "absolut katastrofalt" for et presset primærvæsen (The Straits Times, Indian Express). Også præmissen er omstridt. Tyskere har i gennemsnit omkring 15 sygedage om året, færre end franskmænd og færre end i de fleste nordiske lande (The Telegraph).

Arbejdsgiverne får mere plads til tidsbegrænsede ansættelser, efter det oplyste op til 48 måneder uden at skulle angive en særlig begrundelse. På pensionsområdet lægger reformen op til, at pensionsalderen efter 2031 kobles til den forventede levetid efter anbefaling fra en kommission (Al Jazeera).

Ikke stort nok

Berenberg-økonomen Holger Schmieding formulerede det uden omsvøb: Ingen enkelt del af pakken bryder nyt land, og fuld gennemførelse kan måske løfte Tysklands langsigtede væksttempo fra omkring 0,4 % til 0,7 % (Chosun Biz). Det er en begrænset gevinst for en økonomi, som Bundesbank har beskrevet som ramt af et konkurrenceevneproblem snarere end en almindelig konjunkturnedtur.

Finansieringen er heller ikke færdig. Finansministeriet havde overvejet modeller med lettelser på op til 25 mia. euro, men regeringen valgte den billigere ende (Deutschlandfunk). Ifo-chef Clemens Fuest har advaret om, at skattelettelserne ikke er holdbare, hvis udgiftsvæksten ikke samtidig bremses (ThePrint). Intet af dette er lov endnu. Indkomstskattereformen kræver godkendelse i Bundesrat, Forbundsrådet, hvor delstaterne er repræsenteret. Det er netop delstaterne, der mister indtægter på lettelserne.

Hvem vinder, hvem taber, og hvem følger med

For lønmodtagerne er pakken en delt handel. Dem med faste job får mere udbetalt. Dem, der er på vej ind i nye job, kan få flere år på tidsbegrænsede kontrakter med svagere beskyttelse. IG Metall-formand Christiane Benner kalder udvidelsen af tidsbegrænsede ansættelser "et angreb på arbejdstagerrettigheder", mens arbejdsgiverforeningen beskriver pakken som "et længe ventet kursskifte" (DW). En pensionsalder koblet til levetid beskytter yngre arbejdstagere mod stigende lønbidrag, men rammer folk i fysisk krævende job, hvis undtagelserne bliver for snævre.

Tysk stagnation mærkes allerede uden for Tyskland. Polske bileksporter til Tyskland faldt 14,5 % år til år i første kvartal 2026 (netTG). Tjekkisk bilindustri udgør omkring en tiendedel af BNP, og Škoda Auto alene står for omkring 5 % (PRESS1.cz). For Nederlandene er Tyskland den vigtigste handelspartner (CBS).

Bag tallene ligger en politisk modsigelse. Berlin sænker skatten hjemme, samtidig med at Tyskland presser på for omkring 400 mia. euro i nedskæringer i EU's foreslåede budget for 2028-2034 (upday). Mere efterspørgsel i Tyskland, strammere budget i Bruxelles. Det vil de lande, der finansierer og modtager EU-midler, bemærke.

Den afgørende test er derfor ikke, om husholdningerne bruger de ekstra 600 euro. Den er, om tyske virksomheder igen begynder at investere og ansætte fast. Ellers passerer skattelettelserne gennem økonomien, mens investeringerne bliver liggende fladt, og leverandørerne i Centraleuropa tager endnu en omgang pres på priser og ordrer.