Grækenland bremser asyl efter EU-pagt

På Lesbos ankom en gravid kvinde og hendes partner 12. juni, samme dag som EU’s migrations- og asylpagt trådte i kraft i praksis. De tilbragte næsten en måned frihedsberøvet uden at blive registreret. Først da den juridiske hjælpeorganisation Refugee Support Aegean indgav indsigelser ved retten, behandlede de græske myndigheder deres sag. På fastlandet forsøgte en mor med to børn at bruge ministeriets digitale bookingsystem, som havde været nede siden 12. juni. Hun mødte derefter op personligt, blev afvist ved indgangen, anholdt og sendt i detention (RSA).

Sagerne ligner ikke enkeltstående fejl. Ifølge NEWS 24/7 og feltobservationer fra RSA og Collective Aid har Grækenland reelt sat registreringen af asylansøgninger i stå, siden pagten trådte i kraft. Migrationsminister Thanos Plevris sagde til in.gr, at regeringen vil følge en linje om "fængsel eller hjemsendelse" uden afvigelser. Den formulering udvisker forskelle, som EU’s asylret netop holder adskilt: En person, der søger beskyttelse, en afvist ansøger, der afventer udsendelse, og en person, der er frihedsberøvet på et konkret juridisk grundlag, er ikke det samme.

Registrering er pagtens første led. Grækenland har brudt det.

Pagten er en række sammenkoblede EU-regler, der skal standardisere, hvordan Europa håndterer asylansøgere fra første kontakt til endelig afgørelse. Den gik ind i sin operationelle fase 12. juni 2026 (European Union Agency for Asylum, EU-Kommissionen). Systemet virker kun, hvis mennesker kan blive registreret. Registrering er indgangen til screening, til asylbehandling eller tilbagesendelsesprocedure og til alle de skridt, der følger.

Grækenland har lukket indgangen. ECRE’s seneste landerapport havde allerede før pagtens start dokumenteret administrativ frihedsberøvelse og begrænset adgang til asylprocedurer i Grækenland (ECRE/AIDA). Efter 12. juni blev situationen værre. I slutningen af juli rapporterede Collective Aid fra Lesbos, at de nye screeningsskemaer endnu ikke var taget i brug, og at kun en håndfuld af 70 til 100 ventende personer var blevet behandlet (Collective Aid).

EU-retten er klar på dette punkt. Asylproceduredirektivet kræver, at medlemslande registrerer asylanmodninger inden for tre til ti arbejdsdage. Modtagelsesdirektivet forbyder frihedsberøvelse alene med den begrundelse, at en person har søgt asyl. EU-Domstolen har allerede dømt et medlemsland for at gøre adgang til asyl praktisk umulig (CJEU C-808/18). Domstolen har også fastslået, at frihedsberøvelse på migrationsområdet kræver reel domstolskontrol, ikke et system hvor frihedsberøvede selv skal føre sag fra detentionen for at få den prøvet (FRA om CJEU C-150/24).

Kommissionen roste beredskabet. Virkeligheden pegede den anden vej.

Den 16. juli offentliggjorde Kommissionen en foreløbig vurdering, hvor Grækenland fik ros for sin parathed til at gennemføre pagten. I samme måned dokumenterede RSA og Collective Aid fastfrosset registrering, digitale systemer ude af drift og frihedsberøvede asylansøgere, hvis eneste vej ind i systemet gik gennem retssager (RSA, Collective Aid). Afstanden mellem vurderingen i Bruxelles og forholdene på jorden viser, at Kommissionen var villig til at rose parathed, før den havde testet efterlevelse.

Kommissionen står nu med et konkret valg. Fastfrosset registrering, nedbrudte digitale systemer og generel frihedsberøvelse kan være alvorlige nok brud på EU-retten til at udløse en traktatbrudssag, Kommissionens redskab til at tvinge medlemslande til at følge reglerne. Hvis Kommissionen ikke handler på de dokumenterede sager, bliver pagtens garantier pynt på papiret. Loven giver asylansøgere ret til registrering, en individuel afgørelse om frihedsberøvelse og domstolskontrol. Græsk praksis leverer detention, indtil mennesker sagsøger sig ud. Kommissionen skylder et svar på, hvilken version af pagten den vil håndhæve.