Grækenland betaler for migrantafrejser

Bør den advokat, der forklarer en asylansøger hans rettigheder, tjene flere penge, hvis ansøgeren opgiver dem? Det er kernen i en ny græsk bekendtgørelse, som giver advokater en ekstra betaling på 250 euro, når en asylansøger, de har vejledt, gennemfører en frivillig udrejse. Græske advokatsamfund kalder ordningen en konstruktion, hvor juridisk vejledning bliver koblet til et økonomisk incitament for udrejse (Government Gazette PDF, In.gr). Ingen EU-institution har endnu vurderet, om modellen er forenelig med asylretten.

Sådan virker bonussen

Bekendtgørelsen, den fælles ministerielle beslutning 120961/2026, erstatter ngo'er med private advokater i den første juridiske information til asylansøgere. Advokaterne optages i et register, der administreres gennem advokatsamfundet i Athen, og får 160 euro plus moms for hver vejledningssession (ProtoThema English).

Den omstridte del gælder ansøgere i grænseprocedurer, altså den hurtige behandling, Grækenland bruger ved EU's ydre grænse. Hvis myndighederne vurderer, at en person ikke har en "stærk flygtningeprofil", udløses yderligere 250 euro plus moms, hvis personen forlader Grækenland inden for to måneder (Ethnos). Bekendtgørelsen præciserer ikke, hvem der foretager den vurdering, eller efter hvilke kriterier. Betalingen udløses heller ikke af en erklæret hensigt om udrejse. Den kræver, at udrejsen faktisk er gennemført.

Regeringens argument er enkelt: Juridisk vejledning bør gives af kvalificerede advokater frem for ngo'er, og frivillig tilbagevenden er en anerkendt ordning i EU-retten (Return Directive 2008/115/EC). Begge dele er rigtigt. Problemet ligger i koblingen mellem advokatens betaling og klientens valg. Koordinationsudvalget for de græske advokatsamfund har meddelt, at advokaterne ikke vil deltage, medmindre bonusbestemmelserne fjernes. En græsk rapport beskrev ordningen som et forsøg på at få advokaterne ind i en "dusørlogik" (In.gr). Den juridiske indvending er lige så ligefrem: En advokat, der får mere i betaling, når klienten opgiver sin sag, får en økonomisk interesse, der kan stå i vejen for klientens.

Sessionerne er heller ikke fuld juridisk repræsentation. Ifølge græske medier kan vejledningen gives på afstand og i grupper på 15 personer eller flere. Den dækker proceduremæssige rettigheder, pligter og muligheder for tilbagevenden (Newsbeast). For ansøgere fra lande, hvor under 20 pct. får asyl, omfatter informationen også strafansvar ved irregulær indrejse eller ophold.

EU kan skrive rettigheder ind i loven. Grækenland afgør, hvordan de opleves ved skranken.

EU's asylregler beskytter retten til information, retten til at rådføre sig med en juridisk rådgiver og retten til at klage over et afslag (Directive 2013/32/EU). Den nye asylprocedureforordning, forordning 2024/1348, er en central del af EU's nyligt vedtagne migrations- og asylpagt. Den udvider brugen af grænseprocedurer, men bevarer de samme garantier (Regulation (EU) 2024/1348). EU-retten forbyder ikke myndighederne at oplyse asylansøgere om, at tilbagevenden er en mulighed. Konflikten opstår, fordi advokatens ekstra betaling først kommer, når ansøgeren er rejst.

Det rækker ud over Grækenland. Pagten er i midten af 2026 gået ind i implementeringsfasen med et løfte om hurtigere procedurer, men afbalanceret af individuelle rettigheder (European Commission Home Affairs). Grækenland er en af EU's vigtigste ydre grænsestater og behandler asylansøgere under de nye, fremskyndede regler. Bekendtgørelsen viser netop, hvordan nationale valg afgør, om pagtens garantier virker i praksis. Ud fra det foreliggende materiale skaber bonussen en alvorlig konflikt med EU's retssikkerhedsgarantier, men der er endnu ikke fastslået et brud.

Hverken EU-Kommissionen, EU's Asylagentur, EUAA, som overvåger medlemslandenes asylsystemer, eller nogen domstol har taget stilling (EUAA Asylum Report 2026). En sag kan komme flere steder fra. Græske forvaltningsdomstole kan behandle en individuel klage. Kommissionen kan åbne en traktatbrudssag. EUAA kan pege på interessekonflikten i sin næste rapport. Indtil videre er ingen af delene sket.

Italien viser en anden udgave af samme risiko. Medlemmer af Europa-Parlamentet og ngo'er har kritiseret Italiens migrantcentre i Albanien for manglende gennemsigtighed og begrænset adgang til advokater (Euronews Italy). Sundhedsorganisationer og civilsamfundsgrupper advarer om, at screeningen presses ind i politistyrede rum med meget korte frister (Questione Giustizia). Italien har ingen bonus, der afhænger af sagens udfald. Men virkningen kan minde om den græske: Rettighederne findes på papiret, mens proceduren indrettes så stramt, at det bliver vanskeligere at bruge dem.

Hvad vi stadig ikke ved

Der findes endnu ingen data om gennemførelsen. Hvor mange sessioner er individuelle, og hvor mange foregår i grupper? Hvor mange ansøgere får tolkning? Hvor ofte udløses betalingen på 250 euro? Uden de tal kan man ikke vide, om bonussen faktisk ændrer advokaters eller ansøgeres adfærd, eller om den kun får begrænset betydning.

De mennesker, ordningen rammer mest direkte, fylder mindst i debatten. Det afgørende spørgsmål er, om en asylansøger forstår, at en "frivillig udrejse" kan afslutte muligheden for beskyttelse. Det spørgsmål besvarer den græske bekendtgørelse ikke.