Grækenland vogter budgettet, Tyskland bryder loftet

Landet, der måtte reddes tre gange under eurokrisen, leder nu det forum, hvor eurolandenes finanspolitik bliver målt og vejet. Grækenlands finansminister, Kyriakos Pierrakakis, blev i december 2025 valgt som formand for Eurogruppen. Han er den første fra et tidligere kriseland på posten. Nu sidder han for bordenden, når Frankrig, Østrig og Finland skal forklare, hvordan de vil bringe deres underskud ned.

Grækenland havde i 2025 et budgetoverskud på +1,7 % af BNP, mens statsgælden faldt otte procentpoint til 146,1 % af BNP (Eurostat). Tyskland havde ifølge Kommissionens forårsprognose for 2026 et underskud på -3,7 %. Finland lå på -3,4 % i 2025 (Statistics Finland), og Kommissionen venter, at underskuddet stiger til -4,5 % i år.

Både Tyskland og Finland bryder Maastricht-traktatens grænse på 3 % af BNP, som eurolandene satte i 1992 som prisen for at dele valuta. På tværs af EU ligger 13 medlemslande nu over grænsen, og ni er omfattet af EU’s formelle underskudsprocedure, hvor regeringerne skal levere en plan for at rette op.

Tysklands undtagelse, Finlands klemme

Tysklands underskud er større end Finlands. Alligevel slap Berlin for en formel sag, mens Finland blev sat under proceduren i januar 2026.

Forklaringen ligger i den nationale undtagelsesklausul. Den giver medlemslande mulighed for at trække op til 1,5 procentpoint af BNP i forsvarsudgifter fra, når underskuddet vurderes. 15 lande har aktiveret klausulen. Når Tysklands forsvarsudgifter regnes ud, falder det justerede underskud til omkring 2,9 %, lige under grænsen.

Finland har brugt samme klausul, men tallene kan ikke bringes på plads. Det finske underskud skyldes især højere velfærdsudgifter i et aldrende samfund og en vækst på kun 0,2 % i 2025, ikke primært forsvar. Bundesbank advarer samtidig om, at selv Tysklands justerede underskud vil komme over 3 % i 2026 og 2027 og bevæge sig mod 5 %. Undtagelsen køber tid. Den løser ikke problemet.

Velfærd skæres ned, mens forsvar fylder mere

Finlands forsvarsudgifter er på vej mod 14-15 mia. euro om året i 2029, omtrent det dobbelte af i dag. For at skabe plads har regeringen skåret i arbejdsløshedsydelser, boligstøtte og erhvervsuddannelser (SAK). Momsen er hævet til 25,5 %. Langvarig hjemløshed steg sidste år med 29 %, den første stigning i et årti.

Kommissær Valdis Dombrovskis besøgte Helsinki og sagde, at Finland havde truffet "effektive foranstaltninger" (Finlands finansministerium). I EU’s finanspolitiske sprog betyder det, at landet følger den aftalte udgiftssti. Det betyder ikke nødvendigvis, at underskudsmålet bliver nået. ETLA, Finlands uafhængige økonomiske forskningsinstitut, vurderer, at landet vil misse alle sine egne finanspolitiske mål: ikke 1 % i underskud i 2027 og ikke balance i 2031. Både OECD og IMF vurderer også, at kursen ser utilstrækkelig ud.

Kriselandene har fået styr på bøgerne

Grækenland, Portugal, Irland og Cypern havde alle overskud i 2025 (Eurostat). Det var de lande, der gennem 2010’erne måtte igennem hjælpepakker, påtvungne nedskæringer og institutionel ydmygelse. Den hårde omlægning af staten har sat sig som finanspolitisk disciplin, og nu kan den aflæses i regnskaberne. I juni 2026 fjernede Kommissionen Grækenland helt fra listen over lande med alvorlige makroøkonomiske ubalancer.

EU har aldrig givet et land en bøde for for store underskud. Det nærmeste eksempel er en bøde på 18,9 mio. euro til Spanien i 2015, men den handlede om forfalskede statistikker, ikke for høje udgifter. I 2003 blokerede Frankrig og Tyskland sanktioner mod sig selv i Rådet. Det er stadig finansministrene, der stemmer om hinandens straffe. Den konstruktionsfejl er ikke rettet.

Finland skærer i boligstøtte og fryser ydelser for at holde sig på den udgiftssti, Bruxelles har godkendt. Tyskland har oprettet en infrastrukturfond uden for det ordinære budget på 500 mia. euro og fået en undtagelse. Begge lande følger reglerne. Kun det ene land gør det ved at skrumpe sit sociale sikkerhedsnet.