Grækenland øger afkastet på Cypern-kabel

Grækenlands energi- og vandmyndighed har sendt indtægtsmodellen for Great Sea Interconnector i høring. På papiret handler det om en teknisk justering af, hvor meget projektet må hente ind via elregningen. I praksis handler det om, hvem der skal gøre det planlagte søkabel mellem Cypern og Grækenland bankbart: investorerne, långiverne eller forbrugerne.

Ændringen går på den gældsandel, som myndighederne lægger til grund i projektets finansiering. Når den antagne gæld sænkes, stiger den antagne egenkapital. Det gør projektet mere attraktivt for banker, fordi den regulerede indtægt bliver højere og mere robust. Men regningen for den højere tilladte forrentning ender i sidste ende hos elforbrugerne, især hvis anlægget bliver forsinket, eller omstridte udgifter senere bliver godkendt.

Hvad gearing ændrer, og hvorfor det rammer elregningen

Høringen blev åbnet 21. august af RAAEY, Grækenlands energi- og vandmyndighed, og gælder indtægtsformlen for den græske del af kablet (iEnergeia). Svarfristen er 11. september. Selve kablet er en 1.208 km lang og 1.000 MW stærk undersøisk elforbindelse, der skal gøre Cypern til en del af det europæiske elnet og dermed afslutte landets status som EU's sidste elektrisk isolerede medlemsstat (European Commission).

Nøgleordet er gearing, altså hvor stor en del af et projekt der antages finansieret med gæld. Regulatorer bruger den antagelse til at beregne projektets samlede finansieringsomkostning, den såkaldte WACC, som er et vægtet gennemsnit af prisen på gæld og egenkapital. Den sats afgør, hvor meget operatøren årligt må opkræve gennem nettariffer på elregningen.

ADMIE, Grækenlands elnetselskab, ønsker en gearing på 50-60 % i anlægsfasen og 40-50 % i årene efter, hvor aktivets værdi gradvist afskrives. Den nuværende formel antog ifølge græske medier 60-80 %, hvilket ligger over de 45-60 %, der bruges for ADMIE's almindelige netforretning (Sigmalive). Lavere antaget gæld betyder højere antaget egenkapital. Egenkapital er dyrere end gæld, fordi investorerne står længere bag i køen, hvis projektet går galt. Derfor hæver en højere egenkapitalandel det tilladte afkast og dermed den årlige indtægt, projektet kan hente.

Det er netop den indtægtsstrøm, banker ser på, før de skriver under på låneaftaler. For ADMIE og selskabets nye majoritetsaktionær Meridiam, der i august købte 66 % af projektet, bringer en mere långivervenlig model finansieringen tættere på målstregen (Politis, iEnergeia). For græske og cypriotiske elforbrugere betyder det, at den del af regningen, der står tilbage efter EU-støtten på omtrent 657 mio. euro, skal hentes via nettariffer (CINEA).

Cypern bestrider regningen

Grækenland kan finjustere sin egen formel. Men kablets økonomi afhænger af, at begge sider accepterer samme grundlag. Efter den nuværende fordeling bærer Cypern 63 % af de resterende omkostninger på strækningen mellem Grækenland og Cypern, selv om landet har en langt mindre forbrugerbase (Cyprus Mail).

Afstanden mellem ADMIE's krav og Cyperns accept er betydelig. Den cypriotiske regulator CERA har ifølge græske medier kun anerkendt omkring 82 mio. euro af de cirka 251 mio. euro, som ADMIE siger, at selskabet foreløbig har brugt. Det svarer til omkring 32 % (Proto Thema). Den cypriotiske regering har samtidig tilbageholdt den første af fem lovede årlige forudbetalinger på 25 mio. euro. Regeringen siger, at den først betaler, når der udstedes en NAVTEX, en maritim meddelelse der giver grønt lys til havbundsundersøgelser, og når det fysiske arbejde genoptages (Philenews). En sådan meddelelse er ikke offentligt bekræftet (Cyprus Mail).

Hvem vinder, og hvem hænger på risikoen

Hvis kablet bliver bygget til tiden, er Cypern den største vinder. En forbindelse til et større elnet giver bedre forsyningssikkerhed og adgang til billigere strøm. ADMIE og Meridiam får et reguleret aktiv med lang levetid. Grækenland får en strategisk rolle som elbro i det østlige Middelhav.

Hvis forsinkelserne vokser, og de godkendte omkostninger stiger, bliver elforbrugerne stødpuden. Tidligere CERA-formand Andreas Poullikkas har argumenteret for, at tilskud og markedsindtægter skal trækkes fra, før nogen taler om højere elregninger (Cyprus Mail). Regnskabsmæssigt er det rigtigt. Men Den Europæiske Revisionsret har advaret om, at grænseoverskridende elprojekter igen og igen bliver forsinket, hvilket udskyder indtægterne, hæver finansieringsomkostningerne og åbner spørgsmålet om, hvem der betaler (European Court of Auditors).

Grækenland kan gøre bankmodellen pænere. Det kan ikke regulere sig ud af Cyperns afvisning af omkostningsgrundlaget. Før begge regulatorer er enige om, hvad der faktisk er brugt, og hvad der må opkræves, er kablet mere finansierbart på papir end i kontanter.