Græsk luftskjold afhænger af kode

Grækenland og Israel ventes 31. august at underskrive aftaler for omkring 3,1 mia. euro om Achilles Shield, et luft- og missilforsvar i flere lag (Cyprus Mail, Breaking Defense). Aftalen vil give Grækenland tre israelske missilfamilier mod droner, krydsermissiler og ballistiske trusler. Ifølge israelske medier bliver det samtidig den største forsvarseksport i Israels historie (Calcalist Tech). Men den egentlige værdi afgøres ikke ved underskriftsbordet. Den afhænger af, hvem der styrer softwaren, forsyningskæden og de løbende opgraderinger.

Hvad Grækenland køber

Programmet samler tre systemer: Rafaels SPYDER mod korte og mellemlange trusler som droner, Israel Aerospace Industries' Barak MX som et modulært mellemlag og David's Sling fra Rafael og Raytheon mod krydsermissiler og ballistiske missiler (Jerusalem Post, Hurriyet Daily News). Det er ikke tre adskilte indkøb. Systemerne skal kobles til et fælles kommandocenter efter israelsk forbillede med AI-understøttet software.

Centret skal forbinde sensorer, affyringsenheder, Grækenlands eksisterende Patriot-batterier og de nye israelske missiler. Pointen er, at kommandoen kan vælge det rigtige våben mod hver enkelt indkommende trussel i stedet for at behandle luftforsvaret som separate siloer (AeroTime, i24NEWS).

Forsvarsminister Nikos Dendias har sagt, at systemet bør være fuldt operativt inden for 35 måneder, med trinvise leverancer frem for én samlet overdragelse. Grækenlands øverste nationale sikkerhedsråd godkendte programmet 23. juli (Breaking Defense). I Tel Aviv er underskriverne Grækenlands forsvarsindkøbsdirektorat og Israels eksportmyndighed for forsvarssamarbejde, med israelske leverandører ved bordet. Det er indkøbskontorer, ikke diplomatiske kulisser. Det peger på en gennemførelsespakke snarere end et symbolsk memorandum (Calcalist Tech).

Spørgsmålet om kildekode

Athen har ifølge græske medier sikret sig to indrømmelser, der skal modvirke den klassiske fælde i udenlandske forsvarsindkøb: industriel afhængighed og softwarebinding. Mindst 25 % af programmets værdi, over 700 mio. euro, skal ifølge græsk presse gå til omkring 12 græske underleverandører (SKAI). Flere medier skriver desuden, at Grækenland har krævet adgang til kildekoden i den kritiske kommando- og kontrolsoftware (Strategist Cyprus, Naftemporiki).

Begge oplysninger er vigtige, men de er også upræcise. Ingen af rapporterne gør klart, om »adgang til kildekode« betyder fuld adgang til al kode, deponeringsrettigheder, græsk ret til selv at konfigurere systemet eller en smallere teknisk ordning. Kontraktteksten, betalingsmilepælene, vilkårene for genopfyldning af missiler og de samlede levetidsomkostninger er ikke offentliggjort.

Om NATO-systemerne kan tale med

Grækenland køber systemet på grund af sit kort. Achilles Shield er tænkt omkring Det Ægæiske Hav, Thrakien, de græske øer og det østlige Middelhav, med Tyrkiet som den centrale regionale faktor (DefenseRomania). Trusselsbilledet er konkret, tidsplanen er stram, og Israel har nyere operativ erfaring med lagdelt missilforsvar. Hurtig levering og afprøvet materiel har vejet tungere end kollektive europæiske alternativer.

Aftalens værdi for NATO afhænger af, om Achilles kan kobles på alliancens integrerede luft- og missilforsvar, altså det system, der forbinder nationale sensorer og våben i et fælles luftbillede (NATO). Grækenlands Patriot-batterier har allerede NATO-kompatible dataforbindelser, men specialister peger på, at de stadig kræver en bred modernisering.

Bulgarien viser, hvad det betyder i praksis. Sofia er afhængig af ældre sovjetiske systemer med begrænset evne mod droner og har under NATO-koordination trukket på græsk Patriot-støtte og F-16-fly (BTA, Mediapool). Et stærkere græsk luftforsvar kan udvide den paraply. En skræddersyet israelsk arkitektur med svag forbindelse til alliancens systemer kan ikke.

Europa er allerede i gang med at bygge flere skjolde på én gang, hver bundet til forskellige leverandører, softwarepakker og typer ammunition. Tysklands Sky Shield-initiativ blander det tyske IRIS-T, det amerikanske Patriot og det israelsk-amerikanske Arrow (BR). Frankrig kritiserer både den model og aftaler som Achilles for at skubbe det fransk-italienske SAMP/T NG-system til side og svække europæisk industriel suverænitet (Opex360). EU's egne forsvarsindustrielle instrumenter skal ellers trække indkøb i retning af europæiske leverandører (European Commission, Council). Achilles går den modsatte vej.

Athen kan først afklare afhængighedsspørgsmålet ved at offentliggøre nok af kontraktens opbygning til at vise, hvem der kontrollerer opgraderinger, dataforbindelser, genopfyldning og rettigheder til kildekode. Indtil da har Grækenland købt fart. Om landet også har købt selvstændighed, står i kontraktbilag, som ingen uden for indkøbsdirektoratet endnu har set.