Grækenland betaler €6.9 billion før tid for at få gældskvoten under Italiens

I 2010 levede Grækenland på nødlån fra sine eurolande. Nu har landet omkring 40 mia. euro i kontanter og vælger selv at tilbagebetale lånene ti år før tid. Næste betaling på 6,9 mia. euro forfalder 15. juni og ventes at bringe den græske offentlige gæld målt som andel af BNP under Italiens for første gang. For få år siden ville det have lydt som en dårlig vittighed (Capital.gr, Fortune Greece).

Det mærkelige er, at Grækenland nu skynder sig at indfri noget af den billigste gæld, staten har.

Paradokset i at tilbagebetale billig gæld

Lånene stammer fra Greek Loan Facility (GLF), den bilaterale redningspakke fra 14 eurolande under den første græske hjælpepakke. Efter flere omlægninger har GLF-lånene nu en fast rente på omkring 2,4 % (ESM). Til sammenligning blev græske tiårige statsobligationer for nylig handlet til omkring 3,7 % (euro2day.gr, World Government Bonds).

Regnestykket ser umiddelbart skævt ud: Grækenland indfrier gæld til 2,4 %, mens markedet kræver 3,7 % for ny græsk gæld. Finansminister Kyriakos Pierrakakis har understreget, at tilbagebetalingen udelukkende kommer fra statens kontantbuffer og ikke fra nye lån (thetoc.gr). Det ændrer logikken. Athen bytter ikke dyr gæld ud med billig gæld. Regeringen bruger kontanter på at nedbringe den samlede gæld og satser på, at de afledte gevinster er større end den rentegevinst, man opgiver.

Mekanismen er enkel. Hver milliard, der betales tilbage, trækker Grækenlands gældskvote ned. Gældskvoten er statsgælden som andel af BNP og bruges af markeder og ratingbureauer som et mål for, hvor tung en gældsbyrde landet bærer. Efter juni ventes Grækenland at lande på omkring 136,8 % mod Italiens 138,6 % (Capital.gr, Fortune Greece). En lavere gældskvote kan give bedre kreditvurderinger, og bedre vurderinger presser låneomkostningerne ned på fremtidige obligationsudstedelser. Alle tre store ratingbureauer har nu igen Grækenland i investment grade for første gang siden 2010 (Greek Reporter). Hvert løft kan skære basispoint af de kommende auktioner.

Athen køber også noget, der ikke står i et regneark: større politisk handlefrihed. GLF-lånene kom med betingelser og med mindet om trojkaens tilsyn. Når de forsvinder, forsvinder også en del af den institutionelle bagage fra kriseårene.

Hvem betaler, hvem vinder

Kreditorlandene mister en stille indtægtskilde. Som Bruegel har vist, finansierede flere långivere deres GLF-bidrag til korte statsrenter langt under 2,4 %. De tjente altså et spread på lån, der hjemme blev solgt som europæisk solidaritet. Tidlig tilbagebetaling lukker den ordning.

De græske skatteydere får en renere balance og på sigt billigere låntagning. Regeringen har signaleret, at en del af det finanspolitiske råderum skal bruges på lavere indkomstskat og højere pensioner. EU-Kommissionen anslår effekten til omkring 0,6 % af BNP (European Commission).

Men byttet har en pris. Når Grækenland bruger 6,9 mia. euro af en buffer på 40 mia. euro, bliver kontantpuden mod nye markedsstød mindre. Strategien giver kun mening, hvis ratingløft og lavere fremtidige låneomkostninger mere end opvejer, at staten indfrier lån med en rente på blot 2,4 %. Hvis kreditvilkårene strammes igen, før opgraderingerne kommer, har Grækenland byttet billig sikkerhed for dyrere forhåbninger.

Hvad tallene ikke viser

IMF pegede i sin seneste gennemgang af Grækenland på en strukturel svaghed under de pæne finanspolitiske overskrifter: Økonomien afhænger stadig meget af turisme og EU’s genopretningsmidler, mens produktivitetsvæksten halter efter resten af eurozonen (IMF). Store primære overskud, altså offentlige indtægter minus udgifter før renter, rejser samtidig et fordelingsspørgsmål i et land med fattigdom over gennemsnittet. Finanspolitisk disciplin betaler for gældsnedbringelsen, men prisen for offentlige investeringer og service er sværere at læse ud af gældskurverne.

Ratingbureauernes vurderinger fra september til november bliver næste prøve. Et løft til BBB+ vil presse låneomkostningerne yderligere ned og styrke Athens argument om, at en dyr betaling i dag kan købe en billigere fremtid. Indtil da er Grækenland en sjælden debitor: et land, der frivilligt betaler for meget nu, fordi regeringen satser på, at troværdighed forrenter sig hurtigere end renter.