Grækenland sikrer LNG-hul i EU-sanktioner

EU's 21. sanktionspakke mod Rusland blev vedtaget 23. juli. Men først efter at Athen havde fået sin vilje.

Grækenland blokerede hele pakken, indtil landet fik en undtagelse: Rederier med græsk tilknytning kan fortsat transportere russisk flydende naturgas, LNG, til købere uden for EU, hvis kontrakterne er indgået før Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine (Euronews, Rådets pressemeddelelse). Resten måtte vente: nye opførelser af skyggeflådens skibe, bankrestriktioner, kryptotiltag og en fastfrysning af olieprisloftet. Skyggeflåden er de ældre eller uigennemsigtige tankskibe, som bruges til at flytte russisk olie uden om vestlige sanktioner. Intet blev vedtaget, før Athen fik sin undtagelse.

Som To Brief skrev, da Grækenland første gang blokerede afstemningen, handler striden om mere end ét græsk krav. Den rammer selve spørgsmålet om, hvorvidt EU's sanktionsmodel kan holde, når den møder de brancher, som EU samtidig er afhængig af for at håndhæve sanktionerne.

Virksomhederne inde i våbnet

EU's sanktioner mod russisk energi virker gennem tjenesteydelser, ikke gennem et fuldt embargo-system. Bruxelles forsøger ikke at fjerne russisk olie og gas fra verdensmarkedet. I stedet begrænser EU de vestlige virksomheder, der gør eksporten mulig: rederier, forsikringsselskaber, havneoperatører og mæglere (Europa-Kommissionen). Hvis Rusland får sværere adgang til de tjenester, bliver energien dyrere og mere besværlig at sælge.

Problemet ligger i konstruktionen. De samme virksomheder hører hjemme i medlemslande, hvis regeringer skal godkende alle sanktionsbeslutninger enstemmigt. Et land, hvis selskaber leverer netop den ydelse, EU vil ramme, kan derfor bremse hele pakken.

Grækenland har EU's største handelsflåde (Al Jazeera). Athen argumenterede for, at et forbud mod græske operatørers transport af russisk LNG til tredjelande blot ville flytte forretningen til konkurrenter uden for EU, mens Moskvas indtægter ville fortsætte. Der er penge nok i argumentet til, at det ikke kan afvises som ren taktik. EUobserver skrev med henvisning til analyser fra Centre for Research on Energy and Clean Air, at græsk-kontrollerede skibe har fragtet russiske fossile brændsler for omkring 248 mia. euro siden fuldskalainvasionen (EUobserver). Ifølge UPI, der citerer researchgruppen Urgewald, stod Dynagas, rederigruppen knyttet til den græske milliardær George Prokopiou, for omkring 35 % af den Novatek-relaterede russiske LNG-aktivitet i begyndelsen af 2026 (UPI).

Athen omsatte dermed en reel indvending om ulige omkostninger til en undtagelse, som bevarer præcis det svage punkt, EU havde fundet og forsøgt at lukke.

Forskellen mellem hovedstæderne

Litauens udenrigsminister, Kęstutis Budrys, sagde, at sanktionsbeslutninger i stigende grad formes af medlemslandenes økonomiske interesser, og at det svækker det fælles pres mod Moskva (LRT). Hollandske embedsmænd fremstillede resultatet som et fremskridt og fremhævede nye opførelser af skyggeflådens skibe og redskaber mod omgåelse, selv om Grækenland fik sin undtagelse (Rijksoverheid, NRC).

Danmark er den nyttige sammenligning. København repræsenterer også en af Europas største handelsflåder, men søgte ingen tilsvarende undtagelse. En stor flåde fører ikke automatisk til en vetotrussel. Den græske linje var et politisk valg, ikke en mekanisk følge af markedsandel.

Mindre pakker, samme grundproblem

Pakken indeholder stadig reelle tiltag: 41 yderligere opførelser af skibe i skyggeflåden, udvidede kriterier for skibe, der servicerer sanktionerede fartøjer, samt nye restriktioner mod banker og kryptoaktører (Finlands regering, Global Sanctions). Financial Times skrev, at EU-embedsmænd nu undersøger mindre og mere målrettede sanktionsrunder, så én regerings indvending ikke kan holde uafhængige tiltag som gidsel (FT).

Flertalsafgørelser er ikke lige til. Sanktioner hører under EU's udenrigspolitik, hvor enstemmighed er hovedreglen, og en ændring af den regel kræver selv enstemmighed (IAI). Mindre pakker kan begrænse, hvor meget én indvending forsinker. De fjerner ikke vetoretten.

Grækenland viste, at et medlemsland kan bruge kravet om enstemmighed til at beskytte en national branche, også når det svækker et af de prespunkter, EU har bygget op mod Rusland. Athen har ret i, at forretningen kan ende uden for EU, hvis europæiske selskaber forbydes at udføre den. Men håndhævelsen står tilbage: Hvis græske virksomheder fortsat må fragte LNG under kontrakter fra før krigen, hvem gennemgår så kontrakterne, overvåger mængderne og kontrollerer, om fornyelser i praksis udvider undtagelsen? Det bør embedsmændene bag den 22. sanktionspakke svare på.