Græske gaseksporter tredobles

Grækenland er på vej til at blive mere end et transitland på energikortet i Sydøsteuropa. I første halvår af 2026 blev den græske gaseksport tredoblet til 8,72 TWh mod 2,86 TWh året før, oplyser landets gasnetoperatør DESFA (Reporter/DESFA). I maj sendte Grækenland samtidig 874,2 GWh netto-el ud i nabolandenes net, hvoraf to tredjedele gik mod Bulgarien (Serbia Energy). Mængderne er reelle. Det afgørende er nu, om selskaberne vil betale for langsigtet adgang til ruterne.

Sådan flytter gassen sig

To terminaler fører LNG ind i Grækenland. LNG er naturgas, der er nedkølet til væske, så den kan sejles med tankskib og derefter omdannes til gas igen. Revithoussa-terminalen nær Athen er den tunge maskine i systemet: Den håndterede 18,61 TWh i første halvår af 2026 og dækkede 43 % af Grækenlands gasimport. Alexandroupolis, en nyere flydende terminal i det nordøstlige Grækenland, vokser hurtigt fra et lavere niveau og behandlede 3,46 TWh, mere end tre gange så meget som året før (Reporter/DESFA).

Når LNG'en er gjort til gas igen, løber den ind i DESFA's rørledningsnet og kan krydse grænsen til Bulgarien ved Sidirokastro, det centrale målepunkt på grænsen. Derfra kan operatørerne sende den nordpå gennem Rumænien mod Moldova og Ukraine ad den rute, der kaldes Den Vertikale Korridor.

El er en mere flygtig eksporthistorie. Grækenland eksporterede billigt i maj, fordi vedvarende energi stod for 57 % af elproduktionen, mens vandkraft bidrog med 8 %. Det pressede day-ahead-prisen, altså engrosprisen for levering næste dag, under nabolandenes niveau (Serbia Energy). En hedebølge kan hurtigt vende regnestykket: Klimaanlæg løfter efterspørgslen, gasfyrede kraftværker sætter marginalprisen, og strømmen kan løbe den anden vej i løbet af få uger. Gaskontrakter i rørledninger er mere sejlivede. Derfor ligger den strukturelle prøve dér.

Hvem booker kapacitet, og hvem gør ikke

Det stærkeste kommercielle signal kommer fra Sidirokastro. Ved de langsigtede auktioner blev 46 % af den tilgængelige eksportkapacitet booket for gasårene 2026/27 til 2029/30. Metlen reserverede 20 GWh om dagen, mens Atlantic SEE LNG Trade tog 13 GWh om dagen (News247). Booking koster penge, og derfor vejer den tungere end en politisk erklæring.

Tilsagnet er dog ujævnt. Ved de samme auktioner viste ingen bydere interesse for Rute 3 via Nea Mesimvria, et indgangspunkt knyttet til TAP-rørledningen (Protothema English). Ikke alle korridorer på kortet har et marked bag sig.

Længere nordpå har Moldovas statslige gashandler Energocom reserveret kapacitet til vinteren 2026-2027 ved grænsepunktet Ungheni. Omkring 41 % af den rumænske udgangskapacitet og 39 % af den moldoviske indgangskapacitet er taget (Moldova1). Rumænske operatører forhandler samtidig med Bruxelles om justeringer af tarifferne for korridoren (Știripesurse).

Ungarn er fortsat hullet i kæden. Offentlige ungarske kilder omtaler den græske rute som en teknisk mulighed, ikke som en forsyningskanal i drift. Debatten i Budapest handler stadig om MOL's russiske olieimport gennem Druzhba-rørledningen og om Adriaterhavsruten som alternativ (Telex/G7, HVG).

Hvem vinder, hvem betaler

Græske terminaloperatører, handlere og elproducenter tjener på større gennemstrømning og eksportindtægter. DESFA får transmissionsbetaling for hver kubikmeter, der passerer gennem nettet. Nabolandenes regeringer får større forhandlingsstyrke over for eksisterende leverandører. Kroatien, som udvider LNG-terminalen på Krk til 6,1 mia. kubikmeter om året, rider på samme diversificeringsbølge snarere end at tabe på den (Poslovni).

For køberne ligger usikkerheden i prisen. Flere ruter øger forsyningssikkerheden, men gas, der bevæger sig fra syd mod nord, samler omkostninger op ved hver grænse: betaling for at gøre LNG til gas igen, transmissionstariffer, transitgebyrer og udgifter til at holde nettene i balance. Hvis den græske rute ender med at være mere sikker, men også dyrere, betaler husholdninger og fabrikker i Bulgarien, Rumænien eller Moldova en præmie for diversificering. Om den præmie er pengene værd, afhænger af konkurrencen. Og russisk gas er ikke væk. EU's import af russisk rørledningsgas steg 7 % år for år i årets første fem måneder, mens russisk LNG steg 11 %, viser tal fra ACER (Euro2day, ACER).

Grækenland har bevist, at ruten kan bruges. Landet har endnu ikke bevist, at den giver leverandørmagt. Forskellen ligger i stabile gasstrømme til priser, der slår alternativerne, når alle grænsegebyrer er regnet med. Den prøve er først lige begyndt.