Guterres tester Tyrkiets Cypern-pris

FN’s generalsekretær António Guterres rejser til Cypern 27. juli for at mødes med øens græsk-cypriotiske og tyrkisk-cypriotiske ledere. Det er det mest koncentrerede diplomatiske forsøg i flere år på at genstarte forhandlinger om en deling, der nu har varet i 53 år (UN, DW). Besøget kommer efter flere ugers penduldiplomati fra FN’s udsending María Ángela Holguín og fornyet engagement fra EU-Kommissionen. Om det fører til et egentligt forhandlingsformat, afhænger især af to ting: om Tyrkiets forhåndskrav kan holdes uden for startlinjen, og om Bruxelles kan vise, at en FN-aftale faktisk kan omsættes til fungerende EU-ret.

Tyrkiets adgangsbillet

Processen møder sin største forhindring, før den overhovedet er begyndt. Ankara vil ikke gå ind i formelle forhandlinger, medmindre den tyrkisk-cypriotiske side først anerkendes som en ligeværdig suveræn enhed, det Tyrkiet kalder "suveræn lighed" (Politis, Hürriyet Daily News). Sagt mere direkte: Tyrkiet vil have den nordlige del behandlet som en stat i egen ret, før nogen sætter sig ved bordet.

Det ville ændre hele grundlaget for forhandlingerne. FN’s linje har i årtier været ét føderalt Cypern med to delstater, der deler magten. Tyrkiets krav peger i retning af to suveræne enheder. Græske og cypriotiske embedsmænd beskriver forskellen som en rød linje (Euronews France).

Guterres’ opgave er derfor ikke bare at få parterne i samme rum. Han skal se, om han kan lede processen uden om Tyrkiets krav og frem mod et uformelt udvidet møde, hvor Grækenland, Tyrkiet, Storbritannien og FN deltager sammen med de to cypriotiske sider, og hvor der knyttes en rækkefølge og en tidsplan til processen (RIK). Hvis han når dertil uden at acceptere Ankaras ramme, vil det i sig selv være et fremskridt.

Hvorfor Bruxelles ikke bare kan se på

EU er ikke tilskuer i Cypern-spørgsmålet. Efter EU-retten er hele Cypern unionsområde. Men EU-reglerne er sat ud af kraft i de områder, hvor Republikken Cypern ikke udøver effektiv kontrol. Den ordning hviler på protokol 10 i Cyperns tiltrædelsestraktat. Den siger også, at hvis der kommer en løsning, skal EU-Rådet, hvor medlemslandenes ministre lovgiver, enstemmigt beslutte på forslag fra Kommissionen, hvordan EU-retten skal træde i kraft i nord (Protocol 10, EUR-Lex).

En politisk aftale forhandlet under FN vil derfor hurtigt lande i Bruxelles, hvor det tekniske arbejde begynder: EU-retten skal tilpasses hele øen, ejendomsregler skal på plads, midler skal kanaliseres, og Green Line-ordningen, som regulerer bevægelse på tværs af delingen, skal justeres. EU skal være med. Netop derfor har Tyrkiet også et oplagt angrebspunkt.

Tyrkiets udenrigsministerium kaldte EU-Kommissionens udnævnelse af Raffaele Fitto som særlig repræsentant for Cypern ensidig og partisk. Argumentet er, at Bruxelles mistede sin neutralitet, da Cypern blev medlem af EU i 2004 (Turkish MFA). Indvendingen tjener tydeligt Tyrkiets egen position, men den er ikke uden logik: Cypern sidder i det samme EU-Råd, som senere skal godkende dele af en aftales praktiske maskinrum, og landet stemmer også om EU’s Tyrkiet-politik. Set fra Ankara fløjter dommeren ikke helt neutralt.

Fitto, der er Kommissionens ledende næstformand for samhørighed og reformer, blev udpeget 13. juli (European Commission). Han er ikke mægler. Hans opgave er at arbejde inden for FN-sporet, koordinere med Holguín og forberede jorden for nye forhandlinger (Euractiv). 22. juli bekræftede EU’s udenrigschef Kaja Kallas EU’s støtte til den FN-ledede proces efter en samtale med Holguín (Infobae/EFE).

Den manglende plan

Det svageste punkt i den nuværende opsætning er, hvad Bruxelles konkret vil gøre dagen efter en aftale. De offentlige oplysninger, der er citeret her, viser ikke, om Fitto har et skriftligt mandat, et fast team, en tidsplan eller en defineret pakke for, hvordan EU-retten skal udvides til nord, hvordan ejendomstvister skal behandles, eller hvordan finansieringen skal løbe. Kommissionens egen meddelelse om udnævnelsen (European Commission) beskriver en koordinerende rolle, ikke en plan for gennemførelsen.

Guterres kan teste, om forhandlinger overhovedet er mulige. Kommissionen skylder svaret på, om EU er klar til dagen efter.