Energipriser lukker Europas kemifabrikker

På Chemelot, et stort industrikompleks i den hollandske provins Limburg, har producenten Fibrant lukket tre af sine syv fabrikker. Saudi-ejede Sabic og egyptisk-forbundne OCI har solgt anlæg på samme område. Kemiske industrikomplekser er ikke bare fabrikker side om side. På Chemelot deler anlæggene rør, biprodukter, varme og logistik. Når én enhed forsvinder, mister andre enten råvarer eller kunder, og dermed svækkes hele klyngen. Den samme udhuling kan ses i Ludwigshafen, Antwerpen og Syditalien. Drivkraften er et omkostningsgab, som europæiske politikere nu forsøger at lukke.

Energi er både elregning og råvare

Kemifabrikker bruger ikke kun energi. De omdanner fossile molekyler til produkter. Naturgas og oliederivater er ikke bare brændstof; de bliver til gødningspiller, plastgranulat og ingredienser i lægemidler (IEA). Når gasprisen stiger, rammer det derfor både elregningen og råvareprisen på samme tid. Europæiske producenter betaler ifølge uafhængige energimodeller omtrent det dobbelte af amerikanske elpriser (Energynews). Det ville være slemt nok i de fleste industrier. I kemien rammer det to gange.

I midten af juli 2026 lå den tyske spotpris på gas på 57,8 euro/MWh, mens day-ahead-el kostede i gennemsnit 113,0 euro/MWh. Samtidig kostede CO₂-kvoter under ETS, EU’s kvotehandelssystem, hvor virksomheder skal købe tilladelser for hvert ton CO₂, de udleder, omkring 79 euro per ton (BDEW). De fleste asiatiske konkurrenter møder hverken tilsvarende energiregninger eller samme CO₂-omkostninger. Den tyske kemiproduktion ligger fortsat mere end 20 % under gennemsnittet fra 2021, viser industridata (NZZ).

Jobbene flytter sig, de forsvinder ikke

BASF’s arbejdsstyrke i Ludwigshafen faldt ifølge rapporter fra 33.370 ved udgangen af 2024 til omkring 30.000 fuldtidsstillinger. Samtidig investerer selskabet 8,7 mia. euro i et nyt anlæg i Zhanjiang i Kina (finanzen.net). BASF siger, at investeringen i Kina også handler om at sælge til den voksende asiatiske efterspørgsel, ikke kun om at slippe væk fra tyske omkostninger (BASF). Begge dele kan være rigtigt. Effekten er stadig færre europæiske job og mere asiatisk produktionskapacitet.

I Brindisi i Syditalien advarer fagforeninger om, at en protokol fra marts 2025 lægger op til en gradvis lukning af alle aktiviteter inden for basiskemi, altså de rå kemiske ingredienser, som andre producenter bygger videre på, på Versalis-anlægget (BrindisiTime). Fagforeningerne afviser ikke den grønne omstilling. De kræver jobgarantier og en national plan, før anlæggene lukker. I Belgien planlægger TotalEnergies at lukke den ene af sine to steamcrackere i Antwerpen, anlæg der spalter oliebaserede råvarer til byggesten for plast og kemikalier, senest i 2027 (chemietechnik.de).

Bruxelles forsøger at dæmpe presset

EU-Kommissionens pakke fra juli 2026 foreslår at sænke tempoet, hvormed loftet i ETS falder efter 2030, forlænge de gratis CO₂-kvoter, som beskytter industrien mod en del af kulstofomkostningen, og oprette en Industrial Decarbonisation Bank på 100 mia. euro. Kommissionen vurderer, at elektrificering i stor skala kan reducere Europas importregning for fossile brændsler med 260 mia. euro om året i 2040 (European Commission). Den flamske regering er allerede ved at udvide kompensationen for indirekte CO₂-omkostninger i elpriserne til flere energiintensive sektorer, herunder kemi (vraagenaanbod.be).

Afvejningen er reel. ETS har virket: Udledningerne i de omfattede sektorer er faldet med omtrent halvdelen siden 2005, hvilket gør systemet til et af de få EU-klimaredskaber med dokumenteret effekt (Clean Energy Wire). Hvis loftet svækkes for meget, risikerer EU at belønne ældre fossilbaserede anlæg og straffe de virksomheder, der allerede har investeret i renere processer (Energy Market Price).

Europa forsøger at lukke beskidt produktion, før den rene er billig nok til at tage over. Kommissionens pakke køber tid. Den økonomiske prøve er, om regeringerne bruger tiden på billigere grøn strøm, stærkere elnet og brint, der faktisk kan leveres i industriel skala. Kompensation kan holde kapacitet i live. Den gør den ikke konkurrencedygtig.