DNS-kapring skaffede certifikater til Google-domæner

Hængelåsen ved en webadresse betyder, at en certifikatmyndighed – en virksomhed, browseren har tillid til – har kontrolleret, at ansøgeren råder over domænet. Den 6. oktober oplyste Google, at angribere havde ændret DNS-poster under tre landekodedomæner: Ghanas .gh, Sierra Leones .sl og Amerikansk Samoas .as. Det gav dem browsergodkendte certifikater til flere Google-domæner og til navne, der tilhører andre organisationer (Google). Google siger, at virksomhedens egne systemer ikke blev brudt ind i, og der er ingen offentlige tegn på, at certifikaterne blev brugt mod besøgende.

Det svage led lå et niveau over hjemmesiderne: i DNS, systemet, der omsætter navne til adresser. Tænk på hvert opslag som en kæde af henvisninger. For et tænkt acme.gh-domæne indeholder .gh-zonen en henvisning til de servere, der svarer for acme.gh, og de servere oplyser hjemmesidens adresse. Hvis nogen ændrer henvisningen i det overordnede register, sendes forespørgsler om acme.gh til servere, som angriberen selv vælger (RFC 1034). Google har ikke oplyst, hvilke poster der blev ændret, eller nævnt de berørte registeroperatører eller konti.

Sådan kan en manipuleret adressebog skaffe et gyldigt certifikat

Før en certifikatmyndighed udsteder et certifikat, skal den kontrollere, at ansøgeren råder over domænet. En almindelig automatiseret metode går gennem DNS: Myndigheden udleverer en ny, tilfældig kode og tjekker, om en tilsvarende post dukker op i domænets DNS (RFC 8555). Det svarer til at bevise, at man bor et sted, ved at modtage et brev sendt dertil.

En DNS-kapring kan altså føre til et certifikat, uden at nogen rører den egentlige ejers servere. Der findes også andre kontroller, blandt andet udfordringer via nettet (Let's Encrypt), og Google har ikke oplyst, hvilken metode angriberne bestod.

Derfor mener Google, at certifikatmyndighederne ikke gjorde noget forkert. Efter branchens regler betragter en udsteder en bestået kontrol som tegn på, at ansøgeren råder over domænet (CA/Browser Forum). Hvis selve adressebogen giver vildledende svar, kan en udsteder, der følger proceduren til punkt og prikke, ende med at give den forkerte part et gyldigt certifikat.

To almindelige sikkerhedsforanstaltninger viser, hvor følsom adressebogen er. DNSSEC tilføjer digitale signaturer til DNS-svar, som et segl, der afslører ændringer, så opslagstjenesten kan kontrollere, at svaret følger den forventede myndighedskæde. Seglet kan ikke vise, om domæneejeren ønskede ændringen. En ændring, som en kapret myndighed højere oppe i kæden offentliggør, vil derfor stadig bestå kontrollen.

CAA-poster lader en ejer angive, hvilke certifikatmyndigheder der må udstede certifikater til domænets navne. Men listen ligger i det samme DNS, så den, der kontrollerer svarene, kan i princippet også ændre den (RFC 8659). Google har ikke oplyst, om nogen af sikkerhedsforanstaltningerne var på plads for de berørte domæner.

Chrome blokerer certifikaterne

Chrome blokerede de certifikater, Google havde identificeret, ved hjælp af CRLSets, en tilbagekaldelsesliste, som browseren selv sender ud til brugerne (Chromium). Google søgte derefter i Certificate Transparency, offentlige logfiler, hvor udstedte certifikater registreres – lidt som et tingbogsregister, alle kan slå op i (Certificate Transparency). Her fandt Google flere berørte navne, som virksomheden beskriver som tilhørende førende globale brands uden at nævne dem.

Google siger, at virksomheden kontaktede de ejere, den kunne få fat i, blokerede deres certifikater i Chrome og arbejdede sammen med udstederne om at tilbagekalde dem til brug i anden software. Google advarer om, at Chromes tiltag ikke beskytter brugere af andre browsere pålideligt, og at virksomheden ikke kan garantere, at alle berørte domæner er fundet.

Et certifikat sender ikke i sig selv nogen til en bestemt hjemmeside. For at udnytte det skulle en angriber også lede folks forbindelser til en server, der viste certifikatet. Google oplyser, at der ikke er fundet en falsk hjemmeside, en opsnappet session eller stjålne loginoplysninger. Ars Technicas artikel gengiver i hovedtræk Googles oplysninger frem for at bekræfte dem uafhængigt (Ars Technica). Der er ingen offentlige tegn på, at certifikaterne blev brugt mod besøgende.

Hændelsen viser, at en hængelås kun er så troværdig som den DNS-myndighed, der står over hvert domænenavn – også når det gælder små regionale endelser. Google anbefaler, at ejere løbende overvåger Certificate Transparency-loggene for hele deres portefølje, også parkerede domæner og regionale domæner. Det er her, et certifikat, ejeren ikke har bedt om, først vil blive synligt (Google).