Hormuzblokade rammer tysk stål

Den tyske stålproduktion faldt 2,8 % år til år (Tradingeconomics). Maskin- og elektroindustrien, rygraden i tysk fremstilling, skrumpede 1,3 % (Gesamtmetall). I logistiksektoren nåede konkurserne 11,1 per 10.000 virksomheder, den højeste rate i branchen. Efter 100 dage med blokade af Hormuzstrædet rammer skaden Europas industrielle kerne, længe før forbrugerne for alvor ser den i priserne.

Fra stræde til fabriksgulv

Hormuzstrædet, den smalle søvej mellem Iran og Oman, transporterer normalt omkring 14,8 mio. tønder olie om dagen, cirka 14 % af den globale efterspørgsel. Trafikken ligger nu mere end 90 % under normalen. Verdens største frigivelse af nødlagre, 400 mio. tønder aktiveret 11. marts, bliver hurtigt brugt. OECD’s beredskabslagre er nede på en buffer på 60-90 dage, tæt på IEA’s lovbestemte sikkerhedsgulv.

Brentolie, den globale benchmark for råolie, ligger omkring 93-98 dollar per tønde. Det er omtrent 35 % over niveauet før krisen, men langt fra de 200 dollar, som nogle analytikere frygtede. Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater kan via rørledninger uden om Hormuz flytte 3,7-5,7 mio. tønder dagligt. Samtidig faldt Kinas råolieimport til det laveste niveau siden 2020, og den globale olieefterspørgsel lå i april 2,3 mio. tønder om dagen lavere end året før. Efterspørgslen faldt så hårdt, at den dæmpede en del af udbudschokket.

Hvor dybe sprækkerne er

Ifo-instituttets majmåling viste, at 15,9 % af de tyske industrivirksomheder meldte om materialemangel, op fra 13,8 % i april. Kemisektoren var hårdest ramt med 31,2 %. Presset handler ikke kun om råvarer. Den schweiziske smøremiddelproducent Motorex melder om inputomkostninger, der er steget 200-300 %, og lagre til kun 3-5 måneder.

Tysklands vækstskøn for hele 2026 er sænket til 0,3-0,5 %. Eurozonen som helhed skrumpede 0,2 % i første kvartal.

Regningen kommer til vinter

Det værste slag mod forbrugerne ligger stadig nogle måneder ude. IMF vurderer, at en fordobling af fragtraterne lægger 0,7 procentpoint til inflationen, med størst effekt omkring 12 måneder senere. Rabobank venter, at hollandske fødevarepriser vil ligge 7 % højere til jul, efterhånden som dyrere gødning og transport arbejder sig gennem forsyningskæderne. Containerraterne på ruterne mellem Asien og Europa steg 20-25 % alene i den første uge af juni.

ECB, Den Europæiske Centralbank, som sætter renten for eurozonens 20 lande, står med et valg uden pæn løsning. Inflationen i eurozonen ramte 3,2 % i maj, trukket op af energipriser, der steg 9,9 %. Markederne indregner en 99 % sandsynlighed for en renteforhøjelse til 2,25 % den 11. juni. Men økonomien er allerede i tilbagegang. Når en centralbank hæver renten for at bekæmpe inflation, der skyldes et oliechok og ikke overophedet efterspørgsel, rammer den den klassiske stagflationsfælde: lav vækst og høj inflation på samme tid, uden ét instrument der kan løse begge problemer.

Selv hvis Hormuz åbner i morgen, vurderer Rabobank, at normaliseringen vil tage til september. Miner skal ryddes, tankskibe skal tilbage på plads, og lagre skal bygges op igen. Den skade, der allerede bevæger sig gennem forsyningskæderne, når først supermarkedshylder og energiregninger senere. Onsdagens ECB-beslutning vil vise, om centralbanken vægter den inflation, den kan måle nu, højere end den recession, den kan se tage form.