Hormuz-aftale kan bremses af miner

Hormuzstrædet er den smalle passage, hvor omkring 20 % af verdens søbårne olie passerer. Iran og USA nærmer sig nu en ramme for 60 dages våbenhvile i strædet. Brent-olien faldt 4,5 % på nyheden til omkring 98,83 dollar pr. tønde (n-tv). Men tre måneder efter at Iran lukkede strædet som svar på amerikansk-israelske angreb, halter den fysiske genåbning langt efter diplomatiet. Afstanden mellem en underskrevet aftale og normal energiforsyning måles i måneder, muligvis år. Regningen ender hos europæiske forbrugere og skatteydere.

840 skibe og et minefelt

En våbenhvile sætter kun oprydningen i gang. Over 600 tankskibe ligger fast inde i Den Persiske Golf, mens yderligere 240 venter udenfor, ifølge Saudi Aramcos topchef Amin Nasser (CNBC). Skibe, der blev sendt rundt om Kap Det Gode Håb, fik omkring 3.800 sømil ekstra pr. rejse, hvilket skar den effektive flådekapacitet ned med omtrent en tredjedel (straits.live). De skibe vender ikke bare om på kommando. De skal først afslutte de ruter, de allerede er på.

Så er der minerne. Pentagon har oplyst Kongressen, at fuld minerydning kan tage seks måneder (Washington Post). Iran kan ikke selv redegøre for alle de miner, landet har lagt ud (IndexBox). Så længe havbunden ikke er erklæret sikker, vil forsikringsselskaberne ikke sænke priserne. Krigsrisikopræmien, altså det tillæg forsikringsselskaber lægger på skibe i konfliktzoner, steg fra 0,125 % af skibets værdi til op mod 5 % få dage efter angrebene i februar (Property Casualty 360). Som Insurance Business Magazine formulerede det: »En våbenhvile genåbner ikke forsikringsmarkedet, ikke endnu« (Insurance Business Magazine).

Råolie kan nå importmarkederne på to til seks uger. Raffinerede olieprodukter tager længere tid, fordi Golfens raffinaderier skal bruge uger på at starte op igen. Det Internationale Energiagentur, IEA, venter tidligst, at verdensøkonomien vender tilbage til sit førkonfliktspor i fjerde kvartal 2026 (Gulf News).

Hvem betaler egentlig for det

I Rumænien ramte inflationen 10,71 % i april, mens brændstofpriserne lå omkring 35 % højere end året før (Agerpres). I eurozonen, de 20 lande der deler euroen, havde Spanien den højeste inflation på 3,2 %, og energi stod for over 60 % af prispresset (Merca2). I Nederlandene nåede dieselprisen 2,37 euro pr. liter, den højeste i EU (IRU).

Shell rapporterede et overskud i første kvartal på 4,84 mia. euro, 20 % højere end året før, hvor anslået 1 mia. euro var knyttet til Hormuz-krisen (NPO Radio 1). TotalEnergies leverede et hop i nettooverskuddet på 51 % (Made-in.be). Oxfam anslår, at seks store olieselskaber samlet får omkring 93 mia. euro i overskud i 2026 (Euronews).

Staterne tager en del af regningen. Spanien har sænket momsen på brændstof fra 21 % til 10 % (Spanish Ministry of Finance). Nederlandene har afsat 927 mio. euro i målrettet hjælp, men undgik bevidst en bred afgiftslettelse på brændstof for ikke at øge efterspørgslen, mens udbuddet er begrænset (PWC). Rumænien har sat loft over detailavancer og begrænset brændstofeksporten (Radio România). Tiltagene dæmper slaget, men de fjerner ikke flaskehalsen i forsyningen.

Betalingsvejen Iran vil beholde

Iran og Oman forhandler om en permanent transitbetaling for strædet. Den beskrives som betaling for »særlige tjenester« snarere end som en egentlig told, så den kan omgå international søret (Iran International, Livemint). Ved omkring 1 dollar pr. tønde vil ordningen anslået give Iran 7,3 mia. dollar om året (Al Jazeera). Den foreslåede Persian Gulf Strait Authority accepterer allerede betaling i kinesiske yuan (Euronews).

Den betaling ligger oven i et større finansielt spørgsmål. Det Hvide Hus siger, at ingen penge skifter hænder i den aftale, der er ved at tage form. Axios har rapporteret, at rammen omfatter op til 20 mia. dollar i frigivne iranske aktiver som led i en uranbytteordning. Hvis Iran både får adgang til de indefrosne midler og sikrer sig en permanent indtægt fra transitbetalingen, kommer Teheran ud af krisen med betydeligt højere indtægter end før.

IEA har advaret om, at de strategiske oliereserver, altså staters nødlagre til forsyningskriser, vil gå ind i en »rød zone« i juli eller august, hvis strømmen af olie ikke normaliseres (Cinco Días). Når det rekordstore træk på 400 mio. tønder skal fyldes op igen, vil det lægge yderligere 1,8 mio. tønder om dagen oven i efterspørgslen på et marked, hvor udbuddet allerede er presset (IEA, BloombergNEF). Markederne priser en politisk aftale ind. De fysiske eftervirkninger er sværere at handle væk.