Hormuz bremser Europas LNG

Brent-olien steg på få dage fra omkring 70 dollar til 79-80 dollar per tønde (Süddeutsche Zeitung). Samtidig faldt antallet af LNG-skibe gennem Hormuzstrædet fra 13 på en uge til to (Lloyd's List). Mere end 30 % af verdens søbårne råolie passerer den smalle passage mellem Iran og Oman. Ingen har formelt lukket strædet. Men for rederier, forsikringsselskaber og banker er ruten ved at blive for dyr og for usikker til normal handel.

Den 8. juli erklærede Trump den 60 dage lange aftale mellem USA og Iran for død, og Washington trak Irans midlertidige fritagelse for oliesalg tilbage efter nye angreb på tankskibe. USA's Central Command gennemførte derefter nye angreb mod iranske mål, som NATOs generalsekretær Mark Rutte kaldte "absolut nødvendige".

Memorandummet fra 17. juni skulle købe tid til forhandlinger om sanktioner og Irans atomprogram. Det leverede bare ikke det, skibsfarten havde brug for: sikre sejladser, forsikringer til priser der kunne betales, og banker som turde behandle handlerne. En nødlinje aftalt i Schweiz for at undgå misforståelser mellem parterne blev aldrig afprøvet.

Den 25. juni blev det Singapore-registrerede Ever Lovely ramt nær Oman. Dagen efter angreb USA iranske mål ved kysten. Iran svarede igen mod baser i Golfen den 27. juni. Hver runde gjorde afstanden mellem våbenhvile og åben konflikt mindre. For Europa er det afgørende spørgsmål ikke, om Hormuz juridisk er åben. Det er, om skibe, forsikringsselskaber, banker og befragtere behandler passagen som normal. Det gør de ikke.

Hvordan prisen rammer

Europas direkte råolieimport fra Golfen er mindre, end overskrifterne kan give indtryk af. Tyskland hentede 6,1 % af sin råolie fra Mellemøsten i 2025 (Destatis). Spaniens andel var 5,5 % i maj 2026 (Europa Press). Men oliepriser følger ikke raffinaderiets oprindelsesland. Når Hormuz bliver risikabel, bliver Brent-olien prissat derefter globalt, og regningen ender hos europæiske raffinaderier, transportvirksomheder og husholdninger.

Gas slår hurtigere igennem. Den tyske spotpris på gas nåede 45,2 euro/MWh, op fra omkring 30 euro/MWh ved årets begyndelse (BDEW). Allerede i midten af april havde udsving i gasprisen lagt 13 mia. euro oven i EU's engrosregning for el (EEA).

Italien viser, hvad det koster at erstatte forsyninger. Italienske terminaler modtog 113 LNG-laster i første halvår 2026, heraf 70 fra USA (MarketScreener), efter at leverancerne fra Qatar faldt kraftigt. Ifølge Prima Pagina News har QatarEnergy erklæret force majeure, altså at afbrydelsen ligger uden for selskabets kontrol, på leverancer til det italienske energiselskab Edison. Siden april er 21 laster blevet aflyst. Hver erstatningslast købt på spotmarkedet er dyrere.

Spanien har omsat chokket til finanspolitik. Madrids støtte til brændstofafgifter begynder med 15 cent per liter i juli, og den samlede pakke koster over 1,825 mia. euro (Hacienda, Agencia Tributaria). Det er nationale stødpuder. De får ikke skibene til at sejle.

Hvem kontrollerer hvad

Magtfordelingen er ret klar. USA kan stramme eller lempe OFAC-sanktioner mod Iran med præsidentielle beslutninger langt hurtigere, end Europa kan organisere en flådeeskorte. Flåder kan mindske den fysiske risiko: Frankrig og Storbritannien sikrede den 3. juli Omans accept af at hjælpe med patruljering i landets farvande, og en multinational minerydningsmission med omkring 30 lande er på vej frem. Italiens premierminister, Giorgia Meloni, har sagt, at Rom ikke vil deltage i angreb, men kan bidrage ved Hormuz i former, som parlamentet godkender (Il Fatto Quotidiano).

Men flåder og diplomater afgør ikke alene, om handelen vender tilbage. Det gør forsikringsselskaber og banker. For at normalisere ruten skal lastede tankskibe passere sikkert i ugevis, så krigsrisikopræmierne kan falde. Banker skal samtidig kunne håndtere Golf-relateret handel uden frygt for at ramme amerikanske sanktioner. Ingen af delene er tæt på. Lloyd's List skriver, at Hormuz allerede udløser tvister om befragtningsaftaler og søforsikring, som kan tage måneder at afvikle.

ECB, Den Europæiske Centralbank, har peget på et vedvarende energichok fra Mellemøsten som et scenarie, der vil løfte inflationen og dæmpe væksten. EU-landene har obligatoriske nødlagre af olie under direktiv 2009/119/EF, som kræver reserver svarende til 90 dage. Men centralbanker kan ikke åbne sejlruter, og lagre køber uger, ikke normalitet. Europa betaler derfor stadig præmien for et stræde, der politisk er åbent, men kommercielt upålideligt.