Hormuz gør tankfart dyrere

Hormuzstrædet er ikke lukket. Alligevel er rederier, forsikringsselskaber og banker i gang med at begrænse trafikken, beslutning for beslutning. Normalt passerer omkring 20 mio. tønder olie om dagen gennem den smalle udsejling fra Den Persiske Golf (BBC Afrique). Men når den militære optrapning mellem USA og Iran gør hver sejlads dyrere og mere risikabel, begynder de private aktører at rationere adgangen til ruten. Europas energipriser stiger derfor, uden at der findes en formel blokade at pege på.

Kaptajner venter, forsikringsselskaber hæver prisen, Europa betaler

Græskkontrollerede skibe viser mekanismen. Flere operatører afviste en amerikanskkoordineret passageordning, og omkring ni græske LNG-tankere blev liggende inde i Golfen frem for at sejle gennem strædet (Capital/Reuters). Over 130 tank- og gastankskibe blev registreret vest for Hormuz, hvor de lå og ventede (OT). De handelsskibe, der sejlede videre, slukkede for deres transpondere og lagde sig tæt langs Omans kyst (Politiken). Strædet kan stadig passeres. Kaptajnerne vurderer bare, at risikoen ikke længere står mål med turen.

Præmierne på krigsrisikoforsikring steg til 3-10 % af skibets værdi mod omkring 0,25 % før krisen (The National). Lloyd's Market Association afviste dog meldinger om, at forsikringsselskaber helt var holdt op med at tegne policer. Dækning findes stadig, men trafikken er faldet, fordi besætninger og rederier selv vurderer sejladsen som for farlig (LMA). Containerselskaber har indført selektive bookingstop og nødgebyrer for havne i Golfen (Jordex). Spotraterne for VLCC-skibe, de største råolietankere, steg 11,7 % på en uge (Sahmino).

Priskæden ind i europæiske køkkener

Europa behøver ikke miste en eneste last for at mærke effekten. Energimarkederne priser den næste marginale erstatning, så enhver forventet knaphed på forsyninger fra Golfen slår hurtigt igennem i europæiske priser. TTF-frontmånedskontrakten, Europas centrale gasbenchmark i Nederlandene, nåede det højeste niveau i en måned, fordi risikoen for afbrudte Golf-leverancer strammede forventningerne til LNG-udbuddet (BusinessAM, Investing.com). Middelhavspriserne på raffinerede olieprodukter steg 12,82-17,08 % på en uge (FIGISC). Ved standeren steg den nederlandske benzinpris fra 2,205 euro til 2,297 euro literen på to uger (CBS).

Der er kun begrænset kapacitet til at køre uden om Hormuz. Rørledninger og landruter kan flytte omkring 3,5-5,5 mio. tønder om dagen af de 20 mio. tønder, der normalt passerer gennem strædet. For LNG findes der ikke en tilsvarende omvej (Les Clés du Moyen-Orient). Enis topchef, Claudio Descalzi, kaldte situationen den værste krise siden 1980'erne og pegede især på diesel, flybrændstof og LNG som de svageste punkter. Råolie har flere mulige ruter. Raffinerede produkter og gas har færre (Corriere della Sera). Europa gik ind i sommeren med gennemsnitlige lagre af flybrændstof til under 30 dage (Corriere della Sera).

Intet europæisk mandat til Hormuz

EU har allerede en flådemission, der beskytter handelsskibe: EUNAVFOR ASPIDES, som har eskorteret eller beskyttet mere end 670 skibe i Det Røde Hav (EEAS). Men EU's udenrigschef, Kaja Kallas, har sagt, at medlemslandene ønsker, at ASPIDES fortsat skal koncentrere sig om Det Røde Hav. En udvidelse mod Hormuz kræver ny operativ planlægning og enstemmighed blandt EU-landene. Ingen af delene er i gang (EEAS). Frankrig har krigsskibe placeret til mulige Golf-operationer, men udenrigsminister Jean-Noël Barrot har gjort en eventuel eskorte- eller minerydningsrolle afhængig af roligere forhold og samtykke fra kyststaterne, herunder Iran (Quai d'Orsay, BFMTV). NATO's kollektive forsvarsklausul, artikel 5, gælder kun angreb på medlemslandenes territorium i Europa og Nordamerika. Iranske angreb på amerikanske anlæg i Bahrain eller Kuwait ville derfor ikke automatisk udløse den (NATO Treaty).

Den kommercielle flaskehals giver allerede europæiske omkostninger. Hvor dybt de skærer, vil vise sig hos forsikringsselskaberne, der skriver krigsrisikoklausulerne, hos bankerne, der godkender rembursbetalinger, og hos handlerne, der aflyser laster. Det er dem, der i praksis afgør, om Hormuz fungerer. Europæiske regeringer kan udstationere skibe og holde møder, men de kan ikke beordre private aktører til at tage en risiko, de ikke vil bære.