Ungarske spioner i EU-mission

Ungarske efterretningsofficerer skal gennem flere år have drevet en operation fra Ungarns egen EU-repræsentation i Bruxelles med ansatte i EU-Kommissionen som mål. Det skrev Direkt36, Der Spiegel, Der Standard og De Tijd i en fælles undersøgelse. Ifølge Direkt36 åbnede Kommissionen en intern undersøgelse af sagen, men satte den siden på pause, angiveligt for ikke at give næring til EU-modstand i Budapest (Direkt36).

Kommissionen har stadig ikke offentligt afklaret de centrale anklager. I maj 2026 frikendte den den tidligere kommissær Olivér Várhelyi, Ungarns mand i Kommissionen, for personlig involvering. Men spørgsmålet om, hvorvidt ungarske officerer indsamlede oplysninger om EU-ansatte og EU-sager, står fortsat ubesvaret (Euronews).

Spionagen kom indefra

Sagen er alvorlig, fordi den påståede spionage ikke foregik udefra, men midt i EU’s lovmaskine. Ungarns Faste Repræsentation er ikke en ambassade på den anden side af gaden. De nationale diplomater sidder i Coreper, medlemslandenes faste repræsentanters komité, som forbereder beslutninger i EU-Rådet, og i de mange arbejdsgrupper, hvor lovgivning forhandles linje for linje (Council). Hvis efterretningsofficerer arbejdede under diplomatisk dække derfra, sad de tæt på selve processen, hvor EU-lov bliver til.

Anklagerne går tilbage til 2013, hvor Ungarns Informationskontor ifølge Direkt36 begyndte at kortlægge ungarske statsborgere ansat i EU-institutionerne. Fra 2015 blev operationen angiveligt mere offensiv, og officerer forsøgte efter sigende at få adgang til følsomme EU-dokumenter. En officer blev ifølge undersøgelsen afsløret i 2017, hvilket kompromitterede et bredere netværk (Direkt36). Separat skal ungarske tjenester have overvåget efterforskere i OLAF, EU’s kontor for bekæmpelse af svig, mens de undersøgte et selskab med forbindelse til Viktor Orbáns svigersøn (EUNews).

Europa-Parlamentet vedtog i november 2025 en resolution, der opfordrede Kommissionen til hurtigt at fremlægge sine konklusioner og krævede konsekvenser, hvis anklagerne viste sig at holde (European Parliament). Otte måneder senere er der hverken kommet en offentlig retslig afgørelse eller en institutionel konklusion.

Hvor EU’s magt slipper op

EU kan sanktionere budgetsvindel, brud på retsstatsprincipperne og overtrædelser af EU-retten. De værktøjer er allerede brugt mod Ungarn. I slutningen af 2022 frøs Rådet milliarder i ungarske samhørighedsmidler på grund af bekymringer om retsstaten (CER). Europa-Parlamentets artikel 7-procedure, EU’s mekanisme mod systematisk demokratisk tilbageskridt, har været åben mod Ungarn siden 2018.

Efterretningsarbejde udført af et medlemslands diplomater ligger derimod i et område, hvor EU’s kompetence er svag. EU-traktaten fastslår, at national sikkerhed er medlemslandenes eget ansvar (Article 4 TEU). EU’s eget trusselsanalyseorgan, INTCEN, kan vurdere risici, men har ikke mandat til at efterforske eller gribe ind (EEAS). Belgien har som værtsland territorial jurisdiktion, men diplomatisk immunitet begrænser, hvad belgiske myndigheder kan gøre inde i en fast repræsentation uden samtykke.

Hvis EU skal reagere, skal den påståede spionage derfor oversættes til noget, systemet faktisk kan håndtere: bestikkelse af EU-ansatte, misbrug af EU-midler eller en bredere retsstatssag. Ren efterretningsindsamling under diplomatisk dække passer dårligt ind i de eksisterende kasser.

Hvem der bekymrer sig mest

Bekymringen er størst i de medlemslande, der i forvejen ser russisk indflydelse som en sikkerhedsrisiko. Polske medier placerer Orbáns Ungarn i kategorien intern EU-risiko med forbindelse til Rusland (Onet). Estiske embedsmænd har behandlet interne EU-splittelser om Rusland-sanktioner som strategisk farlige, ikke blot som besværlige mødeproblemer (ERR). For de lande er det praktiske spørgsmål enkelt: Hvor meget følsom drøftelse om sanktioner, forsvar og Ukraine kan deles i rum, hvor alle medlemslande har en stol?

Ungarns regering efter Orbán under Péter Magyar er begyndt at afmontere dele af den gamle efterretnings- og kontrolstruktur. Parlamentet i Budapest har for nylig stemt for at nedlægge Kontoret for Beskyttelse af Suveræniteten, et organ fra Orbán-perioden, som Bruxelles længe havde kritiseret (Le Monde). Det politiske skifte kan løse Ungarn-problemet. Det løser ikke EU-problemet. Der ligger fortsat ingen offentlig kommissionsrapport, ingen belgisk domstolsafgørelse og ingen institutionel reform, som svarer på, hvad EU gør næste gang et medlemsland bruger sin plads ved bordet til at indsamle oplysninger om dem, der forhandler EU’s lovgivning.