Ungarn jagter 16,4 mia. euro før frist

EU’s genopretningspenge var tænkt som reformer mod betaling: først leverer regeringen, derefter betaler Bruxelles. Ungarn forsøger nu at få den rækkefølge til at passe ind i en meget stram kalender. Den 10. juni sendte Budapest en ændret genopretnings- og resiliensplan til EU-Kommissionen med antikorruptionslove, nye regler for formueerklæringer og afvikling af offentlige fonde knyttet til Orbán-systemet samlet i ét forsøg på at frigøre 16,4 mia. euro i indefrosne EU-midler (Euronews).

Indsendelsen udløser en vurdering, ikke en udbetaling. Men EU’s egen tidsplan presser et forløb, der normalt tager fem til ni måneder, ned på omtrent seks uger: Alle milepæle skal være opfyldt senest 31. august 2026, og de sidste udbetalinger skal falde inden årets udgang (RRF Regulation). Den kalender former nu parternes forhandlingsstyrke mere end nogen enkelt reform.

To juridiske låse på pengene

Pengene ligger bag to forskellige EU-mekanismer. Genopretnings- og resiliensfaciliteten, EU’s fond efter pandemien, betaler kun medlemsstater, når de kan dokumentere, at aftalte reformmål er nået (RRF Regulation). En særskilt konditionalitetsforordning giver Kommissionen mulighed for at beskytte EU-budgettet, hvis problemer med retsstaten i et medlemsland truer forsvarlig økonomisk forvaltning (Conditionality Regulation).

Ungarns oprindelige plan indeholdt 27 supermilepæle, altså særligt tunge krav, der skulle fungere som værn mod misbrug (Council Implementing Decision). Den nye indsendelse beder Bruxelles ændre den ramme.

Vejen fra indsendelse til penge på kontoen er stadig lang: Kommissionen skal vurdere planen, Rådet skal godkende en revideret beslutning med medlemslandenes opbakning, Ungarn skal gennemføre ændringerne, regeringen skal sende en betalingsanmodning, og Kommissionen skal verificere resultatet. Ifølge en talsperson for Kommissionen er målet en rådsbeslutning i juli (Euronews). Der er næsten ingen buffer tilbage.

Genvejen via udviklingsbanken

Lovpakken omfatter afskaffelse af almeninteressefonde knyttet til personer fra Orbán-æraen, strammere formueerklæringer for politikere og flere beføjelser til Ungarns integritetsmyndighed, herunder strafferetlige sanktioner mod embedsmænd, der skjuler formue (Portfolio).

Den vigtigste konstruktion ligger i finansieringen. Den ungarske minister Dávid Vitézy har offentligt sagt, at en del af pengene skal kanaliseres gennem MFB, Ungarns statslige udviklingsbank, som en samlet kapitalforhøjelse for at undgå, at midler går tabt før augustfristen (M1 archive).

Hvis omkring 4 mia. euro overføres til MFB før fristen og derefter fordeles frem til 2030, er den formelle milepæl opfyldt, mens EU’s kontrol reelt samles i én godkendelse. Den ændrede plan var ikke offentlig, da den blev indsendt. Derfor kan hverken journalister eller medlemmer af Europa-Parlamentet endnu kontrollere, om Kommissionens tilsyn overlever overførslen til banken.

Hvor medlemslandene deler sig

Der tegner sig to konfliktlinjer. Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Belgien og Luxembourg presser på for skrappere værn i fremtidige retsstatsager, herunder hurtigere suspension af EU-midler og procedurer om stemmerettigheder (Euronews DE). Tysklands handelsagentur beskriver den ungarske pakke som afhængig af reformer og rettidig gennemførelse, mens bekymringer om grundlæggende rettigheder fortsat ikke er løst (GTAI).

Polen læser sagen gennem Ukraine. Budapest har trukket sit veto mod 6,6 mia. euro fra Den Europæiske Fredsfacilitet, EU’s budgeteksterne instrument til refusion af våbenleverancer, og har dermed frigjort midler, som Warszawa havde ventet på (Onet). Ungarns genopretningspenge og landets udenrigspolitiske vetoer fungerer nu som forbundne valutaer ved Rådets bord.

Europa-Parlamentets verserende sag ved EU-Domstolen, C-225/24, lægger et juridisk pres oveni. Parlamentet anfægter Kommissionens tidligere beslutning om at frigive milliarder til Ungarn med det argument, at Bruxelles godkendte pengene, før Budapest reelt havde opfyldt sine retsstatsforpligtelser (CURIA C-225/24). Sagen stopper ikke den aktuelle proces, men enhver ny frigivelse vil blive vurderet med samme domstolskontrol i baghovedet.

Kommissionen opbygger derfor sin vurderingssag vel vidende, at en domstol senere kan spørge, om den udøvede et reelt skøn eller gav efter for kalenderpresset. Genopretningsfaciliteten blev udformet, så tidsfrister skulle tvinge regeringer til reformer. Risikoen er, at de samme tidsfrister tvinger Bruxelles til at godkende, før kontrollen er færdig.