Ungarn jagter €10 billion mod underskud

Ungarns største åbning til EU-penge i flere år kommer på et tidspunkt, hvor statsfinanserne blinker rødt. EU’s finansministre godkendte 10. juli Budapests reviderede genopretningsplan, som kan give adgang til omkring 10 mia. euro i tilskud og billige lån (CNN Portugal/Lusa, Europa-Kommissionen). Samtidig nåede landets budgetunderskud i første kvartal op på 9,0 % af BNP, næsten dobbelt så højt som sidste år (Xinhua). Vejen er åbnet. Pengene er ikke udbetalt. Og programmet udløber ved udgangen af 2026.

En kontrakt, ikke en bankoverførsel

Genopretnings- og resiliensfaciliteten, EU’s investeringsprogram efter pandemien, fungerer ikke som en bankoverførsel. Et land aftaler en reformplan med EU-Kommissionen med konkrete investeringer og politiske ændringer. Først når Kommissionen har kontrolleret, at betingelserne er opfyldt, bliver pengene frigivet (RRF-forordningen, Rådets forklaring). Ungarn har indtil videre ikke modtaget én euro som følge af godkendelsen.

Finansminister András Kármán har beskrevet tidsplanen: De resterende betingelser skal være opfyldt inden udgangen af august, betalingsanmodningerne sendes i september, og de første udbetalinger kan måske nå frem i sidste kvartal af 2026 (Visegrad Insight). Rammen består af 6,5 mia. euro i tilskud og op til 3,5 mia. euro i lån til renter, der ligger under det, Ungarn kan få på de åbne markeder (Hungarian Conservative, Europa-Kommissionen). En bredere politisk aftale mellem Bruxelles og Budapest løfter overskriften til 16,4 mia. euro (Daily Finland/Xinhua), men hovedparten ligger uden for godkendelsen 10. juli og afhænger af andre processer.

Et budget, der ikke kan vente

Ungarns økonomiske situation gør sagen til mere end papirarbejde. I Kommissionens konvergensrapport for 2026 står landet med underskud på 5,1 % i 2024 og 4,7 % i 2025. Begge tal ligger over EU’s grænse på 3 %, mens statsgælden er steget til 74,6 % af BNP (Kommissionens konvergensrapport). OTP Bank venter et underskud på 6,9 % for hele 2026, trukket op af skattelettelser og udgifter før valget (OTP Bank).

Logikken i statskassen er enkel. EU-tilskud kan betale for jernbane-, energi- og boligprojekter, som Ungarn ellers selv skulle finansiere. EU-lån er billigere end de obligationer, Budapest sælger på markedet. Kommer pengene, kan regeringen investere uden at lægge samme pres på gælden. Trækker udbetalingen ud, må Ungarn enten udsætte projekterne, lægge ud via et underskud, der allerede ligger over EU’s grænser, eller låne dyrere. Hver måneds forsinkelse gør regnestykket dårligere.

Prisen for at få adgang

For at få pengene frigivet har Ungarn accepteret en indrømmelse, Bruxelles har krævet i årevis: Landet tilslutter sig EPPO, Den Europæiske Anklagemyndighed, som kan efterforske svindel og misbrug af EU-midler (EPPO, Telex). Ifølge rapporteringen kan EPPO’s kompetence omfatte forhold begået siden juni 2021, hvor myndigheden begyndte sit arbejde (Spiegel). Dermed kan nogle korruptionssager flytte ud af enhver ungarsk regerings kontrol: Det bliver anklagere i Luxembourg, ikke Budapest, der fører dem.

EPPO skal stadig bruge ungarske anklagere, politiets samarbejde og domstole, der fungerer i praksis. Den infrastruktur er ikke afprøvet. Integritetsorganer og reformer af offentlige udbud står også i planen. Om de kan holde under presset fra en augustfrist og et valgårsbudget, er det centrale spørgsmål.

Ungarn har fået den juridiske vej tilbage til EU-pengene. Landet har ikke fået pengene. En stat med et underskud tæt på 7 % af BNP kan vanskeligt vende ryggen til 10 mia. euro i tilskud og billige lån. Betingelserne fra Bruxelles er konkrete: svindelbekæmpelse, udbudsreformer og antikorruptionskontrol. Budgettet gør forsinkelse dyrt. Det er EU’s stærkeste håndtag her: ikke straf i sig selv, men et finanspolitisk behov, der holder Budapest ved bordet.