Ungarn åbner Ukraines første forhandlingsklynge

Péter Magyars regering har på tre uger indgået en 11-punkts aftale med Kyiv om mindretalsrettigheder. Dermed slutter en 17 måneder lang fastlåsning, som pres fra Bruxelles alene ikke kunne bryde. Alle 27 EU-lande har nu godkendt, at Ukraine kan åbne sin første forhandlingsklynge på vejen mod medlemskab. Men Budapests veto var kun den synlige blokering. Nu flytter modstanden til mere besværlige steder: Slovakiets splittede koalition, Frankrigs landbrugspolitiske forbehold og en gruppe på syv lande, der ikke vil se Vestbalkan overhalet.

Hvad Magyar fik gjort

Aftalen gælder omkring 100.000 etniske ungarere i Transkarpatien i det vestlige Ukraine. Skoler får særskilt juridisk status som mindretalsinstitutioner med ungarsksproget administration, eksamensbeviser og adgangsprøver til universiteter (Telex). I kommuner, hvor mindretallet udgør mere end 10 % af befolkningen, får ungarsk en slags lokal officiel status i forvaltning, skiltning og valgkamp (Euronews).

De 11 punkter blev oprindeligt formuleret af Viktor Orbáns egen regering. Ukraine havde allerede i 2023 fjernet centrale problematiske bestemmelser i sproglovgivningen (Balkan Insight). Magyar lukkede på tre uger en sag, som hans forgænger i årevis behandlede som uløselig. Det bekræfter, at klagen også var et politisk redskab.

Den 3. juni vurderede COREPER, komiteen af EU-ambassadører, der forbereder Rådets beslutninger, om Ukraine opfyldte kravene til klynge 1 (Austrian Parliament registry). Alle 27 lande sendte formelle breve til Kyiv om, at de er klar. Den mellemstatslige konference, hvor åbningen af en forhandlingsklynge formelt erklæres, er sat til 15. juni i Luxembourg (Brussels Signal).

Klynge 1 kaldes »Fundamentals« og dækker fem kapitler: retsvæsen og grundlæggende rettigheder, retlige anliggender og sikkerhed, offentlige indkøb, statistik og finansiel kontrol (EU Perspectives). Den åbner først og lukker sidst. Montenegro har forhandlet om samme klynge i 14 år.

De stille vetoer

Slovakiets splittede koalition. Premierminister Robert Fico støtter formelt Ukraines vej mod EU. Hans udenrigsminister har bekræftet, at Slovakiet »aldrig blokerede« klynge 1 (Slovak FM Blanár). Men hans mindre koalitionspartner SNS har skriftligt krævet, at Fico forpligter sig til at blokere ukrainsk medlemskab, så længe krigen fortsætter (Aktuality). Hver kommende klynge kræver enstemmighed i Rådet, så ét land kan blokere alene. Fico har derfor veto ved hvert trin. Hans uløste krav om, at Ukraine genoptager transit af russisk olie gennem Druzhba-rørledningen, giver ham både presmiddel over for Kyiv og en indenrigspolitisk begrundelse for at bruge det.

Frankrigs afdæmpede modstand. Paris støtter offentligt at »åbne alle forhandlingsklynger« (French MFA). Bag formuleringen har Frankrig sendt et forslag rundt om at gøre optagelsen gradvis og reversibel, så medlemskab ikke kobles til en fast tidsplan (Eurointegration). Frankrig og Polen har hver for sig arbejdet for at udskyde de resterende klynger til efteråret, mens landbrugsklyngen kan glide helt til 2027 (Kyiv Independent).

Vestbalkans fairness-koalition. Syv medlemslande underskrev i maj Bratislava-erklæringen med krav om en »forudsigelig, meritbaseret og fair« optagelsesproces (Italian MFA). Østrigs minister sagde det uden omsvøb: Nogle lande »er allerede halvvejs inde i EU, mens andre har måttet arbejde for medlemskab i årtier« (Serbian Monitor). Gruppens løftestang ligger direkte i EU's næste flerårige budgetramme, MFF 2028-2034, hvor enhver fordeling til fordel for Ukraine vil møde organiseret modstand fra lande som Italien og Grækenland.

Efter konferencen

Konferencen 15. juni bliver efter alt at dømme gennemført. Det svære spørgsmål er tempoet bagefter. Magyar har selv sagt, at han ikke vil støtte en hurtig optagelse af et land i krig (Balkan Insight). Den bilaterale aftale er ikke offentliggjort som formel lovtekst, og EU's overvågning af Ukraines lovgivningsmæssige løfter er fortsat den eneste håndhævelse. Som en analytiker advarede: »Det ville være en fejl at tro, at vi er forbi konflikterne« (Eurointegration).

Ungarns veto var højlydt, entydigt og til at bryde. Det, der afløser det, er en mere spredt koalition af stille bremser, budgetbekymringer og landbrugspolitisk selvforsvar. Den kan blive sværere at flytte, netop fordi ingen enkelt aktør ejer blokeringen.