Ungarn åbner første EU-spor for Ukraine

EU’s udvidelsesproces bevæger sig kun, når alle 27 medlemslande giver lov. Denne gang kom Ukraine og Moldova videre, fordi Ungarn accepterede en aftale. Vetoproblemet er der stadig.

EU-landene blev enige om den fælles holdning, altså det forhandlingsmandat som alle medlemslande skal godkende, før forhandlinger kan åbnes formelt. Det gælder den første forhandlingsklynge, Fundamentals, ved regeringskonferencer i Luxembourg den 15. juni. Den klynge handler om statens grundmur: domstole, rettigheder, offentlig forvaltning, korruptionsbekæmpelse, demokratiske institutioner og mindretalsbeskyttelse.

Én port er åbnet

Skridtet er vigtigt, fordi Ukraine og Moldova nu går fra forberedelse til den første formelle bane i optagelsesforhandlingerne. EU-Kommissionens egen udvidelsesramme og EU’s reviderede optagelsesmetode placerer netop Fundamentals-klyngen i centrum.

Det gør også fremskridtet smalt. Fundamentals åbnes tidligt og lukkes sent, fordi den skal vise, om et kandidatland over tid kan bære EU’s forpligtelser. RFE/RL har rapporteret, at diplomater ikke ventede, at de øvrige klynger ville åbne med det samme. Det er en advarsel mod at læse beslutningen som en bred genstart af Ukraines samlede optagelsesforløb.

Ungarn brugte enstemmighedsreglen, hvor ét land kan blokere næste skridt, til at presse Kyiv på rettigheder for det ungarske mindretal i Zakarpattia. Ukraine formaliserede derefter tilsagn, som Budapest vurderede var tilstrækkelige på dette trin. Dermed kunne EU-mandatet vedtages.

Den ungarske bundlinje

Aftalen giver Budapest et konkret resultat. Telex har rapporteret om ukrainske tilsagn om mindretalsskoler, ungarsksproget skoleadministration og eksamener samt sprog-, symbol- og deltagelsesrettigheder i kommuner, hvor ungarere når en lokal tærskel. PISM beskriver en tilsvarende ukrainsk handlingsplan, der dækker uddannelse, sprogrettigheder, sociale og politiske rettigheder samt definitionen af områder med mindretalsbefolkning.

De løfter ligger nu inde i optagelsesprocessen. Det betyder noget, fordi Kommissionen og medlemslandene kan kontrollere dem gennem samme mekanisme, som skal vurdere Ukraines domstole, administration og korruptionsbekæmpelse.

Juridisk er billedet mindre rent. DW har rapporteret, at nogle af de rettigheder, der fremstilles som nye indrømmelser, allerede kan have eksisteret i en eller anden form, mens pakkens fulde juridiske status stadig var uklar. Den uklarhed gør resultatet lettere at sælge hjemme: Ungarn kan sige, at det har forsvaret et nationalt mindretal uden for landets grænser, Ukraine kan sige, at det har åbnet forhandlingerne, og Bruxelles kan pege på, at betinget udvidelse virker.

Moldova deler fremdriften

Moldova nyder godt af samme politiske fremdrift, selv om landets sag bygger på andre forhold. Moldpres har rapporteret, at medlemslandene også godkendte åbningen af Fundamentals-klyngen for Moldova, og fremstillede beslutningen som en anerkendelse af Chișinăus fremskridt.

Koblingen rummer stadig en risiko. Moldova og Ukraine flyttes politisk sammen, selv om de juridiske sager er adskilte. Hvis fremtidige indvendinger mod Ukraine handler om landbrug, transport, mindretalsrettigheder eller budgeteffekter, kan Moldova mærke opbremsningen, selv når konflikten ikke handler om Chișinău. Det rumænske medie Digi24 fangede den strategiske begejstring for at holde begge spor i bevægelse og kaldte åbningen et strategisk udvidelsesvalg.

Forløbet skærper også diskussionen om, hvordan et større EU skal styre sig selv. Ifølge Reuters-baseret rapportering har Tyskland, Frankrig, Nederlandene, Belgien og Luxembourg luftet sikkerhedsmekanismer for fremtidige medlemmer, blandt andet midlertidige begrænsninger af stemmeretten på områder, hvor enstemmighed kan låse beslutninger fast. Ungarn har netop vist, hvorfor det spørgsmål vil følge enhver seriøs udvidelsesdebat.

For Ukraine er prisen konkret: En bilateral konflikt er blevet til en EU-overvåget betingelse. Moldova får fremdrift, men forbliver politisk bundet til en større og mere omstridt optagelsessag. Medlemslandene beholder deres greb om processen ved hver port.

Næste prøve bliver kontrollen. Den fulde tekst om mindretalsrettigheder er endnu ikke afprøvet i praksis, og tidsplanen for at kontrollere hvert enkelt tilsagn er tynd ud over selve optagelsesprocessen. Andre regeringer kan senere komme med egne krav; Kyiv Independent har allerede rapporteret om polske bekymringer om landbrug og vejtransport. Ukraine og Moldova kom videre, fordi brikkerne passede denne gang. Det svære spørgsmål er, hvordan medlemslandene bruger den næste port.