Ungarn ophæver veto mod €6.6B våbenfond

Ungarns nye regering under Péter Magyar har frigivet 6,6 mia. euro, som har været fastlåst i Den Europæiske Fredsfacilitet, EPF, EU’s fond uden for det almindelige budget, der refunderer medlemslande for våben sendt til Ukraine (Euromaidanpress). Dermed slutter en to år lang blokade. Når EU’s forsvarsministre mødes uformelt i Nikosia i weekenden, vil det blive behandlet som et gennembrud. Men den svaghed, der gav Budapest magten til at bremse ordningen, er stadig intakt: Ét lands regering kan låse en hel europæisk sikkerhedsmekanisme. Vetoretten er ikke længere brugt her. Sårbarheden er der stadig.

Femten cent pr. euro

EPF’s tal ligner mere en første betaling end en redningspakke. Medlemslandene har indsendt krav om refusion for 43 mia. euro (Ukrpravda). Det frigivne beløb dækker omtrent 15 cent for hver euro, de mener at have til gode.

Magyar ophævede blokaden som led i en bredere aftale. Samtidig fjernede Budapest vetoer mod Ukraines EU-optagelsesforhandlinger, russiske sanktioner og et EU-lån på 90 mia. euro til Kyiv (Euronews). Til gengæld fik Ungarn adgang til 16,4 mia. euro i indefrosne EU-strukturmidler, altså EU-penge til infrastruktur og udvikling i fattigere regioner. Udbetalingen er betinget af 27 antikorruptionsmilepæle, som den tidligere Orbán-regering knap var begyndt på (Politico).

Fidesz-oppositionen har peget på en ubekvem symmetri. Ungarns forventede bidrag til EU’s forsvar gennem de nye finansieringsinstrumenter kan nå 16,2 mia. euro, næsten præcis det beløb, Magyar siger, at han har »bragt hjem« (Origo). De genvundne midler kan i praksis ende som nye forpligtelser ud af landet.

En proceduremæssig detalje gør billedet mindre sikkert. EU-Kommissionen har endnu ikke formelt bekræftet frigivelsen. Talskvinden Anitta Hipper sagde 4. juni, at »den præcise brug af de blokerede midler stadig drøftes« (Eurointegration). Mødet i Nikosia er uformelt og kan ikke træffe bindende beslutninger. Den første formelle afstemning ligger tidligst flere uger ude.

Uden om enstemmighed, men kun delvist

EPF’s to år lange lammelse har tvunget EU til at bygge instrumenter, der går uden om kravet om enstemmighed, hvor alle medlemslande skal sige ja, og hvert land derfor har veto. SAFE (Security Action for Europe) er en lånefacilitet på 150 mia. euro, som giver medlemslande mulighed for at låne til våbenindkøb på EU-støttede vilkår. Polen underskrev i maj en aftale på 43,7 mia. euro (PAP). Et separat lån på 90 mia. euro, vedtaget af 24 medlemslande uden Ungarn, finansierer Ukraines egen forsvarsindustri direkte.

Begge ordninger er langt større end EPF. Men kun EPF refunderer lande for våben, der allerede er leveret. Og den er fortsat det eneste militære EU-instrument, hvor enstemmighed gælder. Det betyder, at én regering stadig kan fryse hele mekanismen.

Nikosias modsætning

Det samme mønster findes til søs. Den 31. maj bordede den franske flåde tankeren Tagor, som sejlede under falsk camerounsk flag 400 sømil vest for Bretagne (Maritime Executive). Sådanne aktioner findes, men de er enkeltstående. Over for en skyggeflåde på mere end 1.300 skibe har Europa gennemført otte bordinger på 18 måneder (ACLED). NATO’s Baltic Sentry-operation overvåger mistænkelige tankskibe døgnet rundt, men har ikke mandat til at stoppe dem.

Det redskab, der kunne ændre regnestykket, er et fuldt forbud mod maritime ydelser, som ville afskære tankskibe med russisk olie fra EU-forsikring, havneadgang og klassifikationsydelser. Det står på papiret i den 20. sanktionspakke. Grækenland, Cypern og Malta, hvis shippingindustrier betjener dele af denne handel, har blokeret aktiveringen. »Det sker ikke,« sagde en diplomat til Euronews.

Cypern underskrev selv et SAFE-forsvarslån på 1,18 mia. euro den 1. juni og er vært for mødet i Nikosia, hvor sikkerheden i det østlige Middelhav skal højere op på EU’s dagsorden (Zougla). Landet ønsker europæisk forsvarssamarbejde. Det ønsker ikke et forbud, der rammer dets skibsregister. Grækenland sendte i maj to formelle protester til Kyiv, efter at en ukrainsk flådedrone skyllede i land på Lefkada (To Vima). Athen siger offentligt, at landet er imod skyggeflåden. Den græske shippinglobby sørger for, at serviceforbuddet bliver liggende.

Rusland tilpasser sig allerede. Andelen af skyggeflådens skibe, der sejler under russisk flag, blev næsten firedoblet fra 2024 til begyndelsen af 2026 (KSE Institute). Det lukker det juridiske hul, som gjorde de franske bordinger mulige. Ungarn viste, at ét lands veto kan holde europæisk sikkerhed som gidsel i to år. Det maritime serviceforbud viser, at nationale shippinginteresser kan gøre det samme uden nogensinde at afgive en formel stemme.