Ungarn dropper veto mod Ukraine

EU-optagelse er et maraton med nationale stopklodser undervejs. Hver afgørende fase kræver enstemmighed blandt alle 27 medlemslande, så én regering kan holde hele processen tilbage. I begyndelsen af juni fjernede Ungarns nye premierminister, Péter Magyar, den mest synlige blokering ved at opgive Budapests to år lange veto mod Ukraines medlemskabsforhandlinger. Tempoet bliver dog stadig politisk bestemt, og flere regeringer er allerede i gang med at placere foden på bremsen.

Hvad aftalen med Budapest ændrer

Magyar kom til magten, efter Viktor Orbáns Fidesz-parti mistede grebet om ungarsk politik. Hvor Orbán siden den formelle åbning af Ukraines optagelsesforhandlinger i juni 2024 havde blokeret processen (Council), valgte Magyar at nulstille forholdet til Kyiv.

Budapest og Kyiv har indgået en aftale om rettigheder for det ungarske mindretal i Transkarpatien i det vestlige Ukraine. Den dækker sprog, undervisning og kulturelle beskyttelser (Euronews, n-tv). Ukraine havde samtidig vedtaget lov nr. 3504-IX, som reformerer landets mindretalsregler. Det gav Magyar et konkret resultat at vise frem hjemme (Eurointegration).

Da Ungarn trak indsigelsen tilbage, planlagde EU en regeringskonference med Ukraine. Det er det formelle møde, hvor EU og et kandidatland åbner en ny forhandlingsfase. Første klynge handler om retsstatsprincipper og korruptionsbekæmpelse (Democrata).

Det betyder noget, fordi artikel 49 i EU-traktaten kræver enstemmighed ved de afgørende optagelsesskridt (EUR-Lex, European Parliament). Ungarn havde brugt den vetomulighed i to år. Nu kan udvidelsesprocessen bevæge sig igen.

Andre forhold kan også have spillet ind. EU-Kommissionen frigav i slutningen af maj 16,4 mia. euro i samhørighedsmidler til Ungarn, altså EU-støtte til økonomisk udligning mellem medlemslandene. Få dage senere ophævede Magyar blokeringer på flere EU-sager. Ifølge Eurointegration lå rækkefølgen tæt. Det er ikke offentligt afklaret, om beslutningen især skyldtes pres om EU-midler eller mindretalsaftalen med Ukraine.

Hvor de næste bremser sidder

Optagelsesprocessen er organiseret i seks tematiske klynger. For hver klynge vurderer EU-Kommissionen, om Ukraine lever op til kravene, men medlemslandene bestemmer selv, hvornår forhandlinger åbnes, om delmål er opfyldt, og hvornår kapitler kan lukkes. En tilsyneladende teknisk vurdering bliver derfor til en lang serie politiske forhandlinger (Commission). Til sidst skal hver regering ratificere optagelsestraktaten efter sine egne forfatningsregler. Hvert trin giver ny forhandlingsmagt til lande, der vil sænke tempoet.

Tre grupper af regeringer markerer sig allerede.

Landbrugsstøtte og budgetter. Frankrig, Polen og Spanien ser især på, hvad ukrainsk medlemskab vil betyde for den fælles landbrugspolitik, EU’s system for landbrugsstøtte og landdistriktsmidler. Uden reform vil udgifterne til landbrugspolitikken stige med 22-25 procent, og Ukraine vil blive ordningens største modtager, ifølge Centre for European Reform (CER). For polske og franske landmænd handler det ikke om abstrakt EU-jura, men om kornpriser og støttebetalinger på deres egne marker.

Retfærdighed over for Vestbalkan. Østrig, Kroatien og Grækenland kobler Ukraines tempo til lande, der har ventet langt længere. Montenegro har forhandlet siden 2012; Nordmakedonien har været kandidatland siden 2005 (Commission). Østrig og Grækenland har presset på for ligebehandling af alle kandidatspor (Serbian Monitor). Argumentet er legitimt. Det fungerer også som en proceduremæssig bremse.

Afstemningsregler. Flere medlemslande tvivler på, om en Union med mere end 30 medlemmer kan fungere, hvis ét land fortsat kan nedlægge veto mod store beslutninger. Den position kobler udvidelsen til ændringer i EU’s beslutningsregler og skaber dermed endnu en betingelse, før Ukraine kan blive medlem.

Afstanden er stadig lang

Ukraine har gennemført den lovgivningsmæssige screening for tre af de seks klynger, ifølge den seneste rapport fra landets parlament (Rada). Reformarbejdet er reelt, især under krigsforhold. Men Magyar har selv luftet tanken om en bindende folkeafstemning om Ukraines endelige medlemskab. Ungarns blokering kan derfor vende tilbage ved ratificeringen, selv hvis forhandlingerne forløber glat.

Ukraines optagelsesspor er åbent i snæver proceduremæssig forstand. EU har lovet en målstreg, men alle nationale bremser sidder stadig på cyklen.