Ungarn går med i EU-anklager

I fem år afviste Ungarn at tilslutte sig Den Europæiske Anklagemyndighed, EPPO, som uafhængigt kan efterforske svindel med EU’s budget. Afvisningen blev et symbol på Budapests modstand mod kontrol udefra og var en af grundene til, at Bruxelles holdt milliarder i EU-midler tilbage. Den 10. juli bekræftede EU-Kommissionen, at Ungarn bliver EPPO’s 25. medlem (EU Law Live, Devdiscourse/Reuters). Beslutningen træder i kraft 2. august (eucrim). Men Ungarn har endnu ikke opbygget det nationale apparat, som EPPO skal bruge for at åbne en eneste sag.

Hvem får lov at efterforske

Ungarn skal stadig beslutte, hvem der skal handle på EPPO’s vegne i landet. Justitsministeriet oplyste 22. juli, at en arbejdsgruppe forbereder en grundlovsændring til efteråret. Den skal fastlægge reglerne for den europæiske anklager, der skal repræsentere Ungarn, og for de delegerede anklagere, som skal føre sager på ungarsk jord (24.hu). Ændringer i strafferetsplejen ventes i begyndelsen af 2027.

Udnævnelsen går både gennem Budapest og Bruxelles. Ungarn indstiller tre kandidater til posten som europæisk anklager. EU-Rådet, hvor medlemslandenes ministre mødes, udpeger én af dem efter høring af et uafhængigt panel. Derefter skal de delegerede anklagere indpasses i det ungarske system, og politi, revisionsmyndigheder og domstole skal samarbejde med dem.

Det er i den kæde, uafhængigheden enten sikres eller tømmes for indhold. Hvis reglerne giver regeringen reel kontrol over, hvem der får posterne, bliver EPPO’s tilstedeværelse i Ungarn mest formel. Hvis reglerne derimod beskytter anklagernes uafhængighed, har Budapest accepteret en form for ekstern kontrol, som landet har modsat sig i et halvt årti.

Presset bag beslutningen

Ungarns tilslutning til EPPO indgår i en bredere forhandling om omkring 10 mia. euro i indefrosne EU-midler fra genopretningsfonden og samhørighedspolitikken. Pengene har været blokeret siden 2022 på grund af bekymringer om retsstat, korruption og svag kontrol med offentlige udbud. EU-Rådet knyttede de finansielle sanktioner direkte til uregelmæssigheder i offentlige indkøb og mangelfuld anklagemæssig opfølgning (Council Decision 2022/2506).

EPPO-medlemskab opfylder kun én betingelse blandt flere. Ungarn står over for 27 reformmilepæle, som skal være opfyldt senest 31. august, og skal særskilt overbevise Kommissionen om, at problemerne fra 2022 er løst (EU Perspectives). I Kommissionens retsstatsrapport for 2026 får Ungarn anerkendelse for EPPO-skridtet, men rapporten advarer fortsat om risici for anklagemyndighedens uafhængighed og håndhævelsen i store korruptionssager (European Commission). Som To Brief skrev tidligere på måneden, har Ungarns egen integritetsmyndighed fundet systematisk overprissætning i offentlige udbud, også når de formelle regler bliver fulgt (To Brief). Det kan ingen anklagemyndighed løse alene.

Hvad EPPO kan nå

EPPO fører sager om kriminalitet mod EU’s finansielle interesser: svindel med EU-udgifter eller EU-indtægter, korruption knyttet til EU-midler og grænseoverskridende momssvindel over en tærskel på 10 mio. euro (Regulation 2017/1939). National korruption uden forbindelse til EU-budgettet ligger uden for mandatet (Le Club des Juristes).

Skæringsdatoen begrænser også rækkevidden. Ifølge Quotidiano får EPPO kompetence i relevante sager begået fra 1. juni 2021, hvor myndigheden begyndte sit arbejde i andre medlemslande. Tidligere forhold bliver hos de ungarske anklagere.

Polen viser, hvordan medlemskab ser ud, når det bliver operationelt. Efter Warszawa tilsluttede sig EPPO efter sin egen retsstatskonflikt med Bruxelles, gennemførte myndigheden i juli 2026 efterforskningsskridt i en sag om told- og momssvindel i Katowice (EPPO). Rumænien viser begrænsningen: Selv om EPPO har været aktiv dér siden 2021, påpegede Kommissionens seneste vurdering svage fremskridt i sager om korruption i retsvæsenet (G4Media). En EU-anklager kan åbne sager. Den kan ikke genopbygge et retssystem.

Tilslutningen er en bindende EU-retsakt, og EPPO’s kompetence kan række tilbage til midten af 2021. Efterårets grundlovsændring vil vise, om Péter Magyars regering har accepteret ekstern anklagekontrol som en reel begrænsning, eller om den blot ser EPPO som endnu et krav, der skal håndteres for at få frigivet EU-pengene.