Ungarn tæt på 10,4 mia. euro fra EU

Péter Magyar rejser i denne uge til Bruxelles for at underskrive en politisk aftale, der kan frigive op til 10,4 mia. euro i frosne EU-midler til Ungarn. EU-Kommissionen fremstiller aftalen som en belønning for demokratisk fornyelse efter Viktor Orbáns 16 år ved magten. Problemet er, at en verserende sag ved EU-Domstolen kan fastslå, at modellen er ulovlig: penge frigives på grundlag af politiske løfter, før reformerne er gennemført og kontrolleret.

Mønstret er allerede kendt. I februar 2024 frigav Kommissionen midler til Polen efter Donald Tusks valgsejr og accepterede reformtilsagn, før reformerne var på plads. Polen har siden trukket 62,4 % af sin genopretningsplan, men ingen af de lovede domstolsreformer er trådt i kraft. Nu står Ungarn for tur.

Domstolssagen, der kan bryde kredsløbet

I sag C-225/24 har Europa-Parlamentet sagsøgt Kommissionen for dens beslutning i december 2023 om at frigive 10,2 mia. euro i samhørighedsmidler til Ungarn, altså EU-penge til infrastruktur og regional udvikling. Generaladvokat Tamara Ćapeta anbefalede i februar 2026, at beslutningen annulleres. Hun pegede på fire konkrete fejl i Kommissionens vurdering: reformer, der ikke var trådt i kraft, lovgivning, der undergravede reformernes erklærede formål, og manglende kontrol af, om ændringerne faktisk blev gennemført.

Ćapetas vigtigste pointe handlede om proceduren. Hun argumenterede for, at EU-dommere bør foretage en fuld prøvelse af disse beslutninger og ikke kun kontrollere for åbenlyse fejl. Hvis EU-Domstolen følger den linje, kan fremtidige beslutninger om at frigive midler prøves på deres substans. Kommissionen vil i så fald skulle dokumentere, at reformer er "på plads og bliver anvendt", ikke blot vedtaget på papiret.

Domstolen har endnu ikke afsagt dom. Alligevel forhandler Kommissionen nu om en ny frigivelse, mens den forrige risikerer at blive underkendt.

En finanspolitisk fælde med hård deadline

Magyars handlefrihed er lille. Ungarns budgetunderskud nåede 3.850 mia. forint ved udgangen af april og havde dermed brugt 91 % af årets mål på fire måneder. Det skyldes især omkring 1.450 mia. forint i manglende EU-indtægter. Fristen for RRF, EU's genopretningsfond efter covid-krisen, udløber 31. august 2026. Overskrides den, bortfalder pengene.

Magyar har offentligt afvist to af Bruxelles' centrale krav: udfasning af særskatter på banker og energiselskaber samt en omstrukturering af pensionssystemet. Hans argument er, at Ungarns finanspolitiske krise gør begge dele umulige.

Den løsning, der nu tager form, er et kapitalindskud i Ungarns statslige udviklingsbank, MFB. Budapest vil kanalisere EU-pengene gennem banken, registrere dem som udbetalt før august og derefter lade banken fordele dem over flere år. Kommissionen sendte i midten af maj en højtstående delegation til Budapest for at vurdere modellen (Euronews, Portfolio). Bekymringen i Bruxelles er, at Kommissionen mister overblikket over, hvordan pengene senere bliver brugt.

Vogterne, der trådte til side

Den koalition, som skulle håndhæve stramme betingelser, er reelt ved at opløse sig. Tysklands udenrigsminister argumenterer nu for at afskaffe enstemmighedskravet frem for at skærpe konditionaliteten. Østrigs kansler modtog Magyar med militære æresbevisninger den 21. maj, hvilket signalerede partnerskab snarere end kontrol. Finlands statsminister fastholdt, at retsstaten "ikke er en forhandlingsbrik", men Finland har ikke fulgt op med en blokering i Rådet.

Den såkaldte stramme sekser, Sverige, Østrig, Tyskland, Finland, Nederlandene og Estland, har ikke befolkningsvægten til at danne et blokerende mindretal under kvalificeret flertal, hvor store lande tæller mere, og intet enkelt land kan blokere alene. For RRF beslutter Kommissionen desuden alene uden afstemning i Rådet. Vogterne har indflydelse, men ikke veto.

Redningsaktionen på 85 %

Ungarn har kun udbetalt 9 % af sin RRF-tildeling, den laveste andel i EU. Selv optimistiske skøn fra Kommissionen peger på, at kun 80-85 % af det samlede beløb kan reddes før fristen.

Dommen i C-225/24 afgør, om Kommissionen kan fortsætte med at behandle et regeringsskifte som erstatning for kontrolleret reform. Hvis EU-Domstolen følger Ćapeta, ændrer reglerne for tilbageholdelse af EU-penge karakter. De bliver mindre et politisk redskab og mere en juridisk forpligtelse, som binder hver fremtidig beslutning om at frigive eller tilbageholde midler.