Ungarn mangler stadig 16,4 mia. euro

EU-Kommissionen offentliggjorde 15. juli sin retsstatsrapport for 2026. Budskabet til Ungarn er enkelt: Reformtempoet skal op, og kontrollen med korruption skal styrkes. Rapporten giver premierminister Péter Magyars nye regering politisk kredit. Den åbner ikke EU’s pengekasse.

Omkring 16,4 mia. euro i EU-midler er fortsat indefrosset. Magyar har nu få uger til at vise, at lovgivningen efter Orbán-tiden ikke kun ser pæn ud i Bruxelles, men også virker i ungarske udbud, domstole og kontrolmyndigheder.

Fire låse, ingen hovednøgle

Ungarns indefrosne EU-midler ligner ét problem. I praksis er der fire. Retsstatsrapporten kan overvåge, anbefale og lægge politisk pres, men den kan ikke selv frigive eller tilbageholde en eneste euro. Pengene er låst gennem forskellige juridiske mekanismer med hver deres betingelser og hver deres beslutningstagere.

Den første del ligger under budgetbetingelsesforordningen, forordning 2020/2092, som EU bruger, når korruption eller svage kontrolsystemer kan bringe EU-budgettet i fare. En embedsmand fra Kommissionen oplyste ved en høring i Europa-Parlamentet 15. juli, at omkring 4,2 mia. euro fortsat er blokeret under denne mekanisme. Yderligere 2,2 mia. euro er indefrosset på grund af krav om akademisk frihed knyttet til EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Ingen indefrosne midler er blevet frigivet siden januar, fremgik det af høringen i Europa-Parlamentet.

Den største sum ligger i genopretnings- og resiliensfaciliteten, EU’s fond efter pandemien, hvor udbetalinger først sker, når konkrete reformmål er opfyldt og kontrolleret. EU’s finansministre godkendte 10. juli Ungarns reviderede genopretningsplan, hvilket åbner en vej til omkring 10 mia. euro. Men vejen går gennem 27 såkaldte supermilepæle om korruption, offentlige indkøb og domstolenes uafhængighed, ifølge Kommissionens Ungarn-side om genopretningsfonden og Brussels Signal.

Reformspurten

Magyars regering har arbejdet hurtigt på papiret. I juni vedtog det ungarske parlament mere end 30 lovændringer. De udvider Integritetsmyndighedens beføjelser, strammer reglerne for formueerklæringer og omstrukturerer de offentligt støttede fonde, som kontrollerer aktiver anslået til omkring 8,5 mia. euro, ifølge Bloomberg og Telex.

Den 10. juli tilsluttede Ungarn sig Den Europæiske Anklagemyndighed, EPPO, som efterforsker svig mod EU’s finanser. Ungarn blev dermed det 25. medlemsland i ordningen, rapporterede Euronews. Det er ikke en lille teknisk ændring. EPPO kan gå ind i sager, hvor nationale myndigheder tidligere havde sidste ord, og netop EU-midler under Orbán har længe været centrum for mistanken om systematisk favorisering.

Polske medier drager den mest direkte konklusion udefra: EU’s betingelser har tvunget institutionelle ændringer igennem i Ungarn, ligesom de gjorde under Polens egne retsstatskampe med Tusk-regeringen, skriver OKO.press. Om den konklusion holder, afhænger af næste fase. EU kan tvinge love frem. Institutioner opstår først, når nogen bruger dem.

Love er ikke institutioner

Selv stærke reformer på papir er værdiløse uden håndhævelse. Kommissionens egen vurdering af Ungarns genopretningsplan beskriver, hvad Integritetsmyndigheden bør gøre: opdage svig, kontrollere formueerklæringer og gribe ind, når offentlige udbud ser manipulerede ud. Det fremgår af Kommissionens vurdering.

Det manglende bevis er, om myndigheden faktisk har gjort det. Der findes ingen offentlige data, som viser, hvor mange udbudssager den har suspenderet, hvor mange formueerklæringer den har kontrolleret, eller om kontrakter stadig ender hos politisk forbundne kredse i samme mønster som før.

Civilsamfundsorganisationer advarede før rapportens offentliggørelse om, at EU’s årlige retsstatscyklus kan ende som afkrydsning, hvis anbefalingerne ikke følges op med frister og reel håndhævelse. Det skrev blandt andre European Federation of Journalists. Kommissionens egen historik gør bekymringen mere konkret. Den bevægede sig i retning af at frigive midler, før fuld efterlevelse var verificeret under Orbán i 2023 og under Tusks regering i Polen i 2024. Det har rejst spørgsmålet om, hvorvidt EU’s betingelser fungerer som troværdig håndhævelse eller som politisk forhandling, når presset bliver stort, påpeger Centre for European Reform.

Fristen i genopretningsfonden gør prøven skarpere. Reformerne og investeringerne skal være gennemført inden august 2026, ellers risikerer Ungarn permanent at miste adgang til de resterende midler, fremgår det af Kommissionens Ungarn-side. Dermed står Kommissionen selv over for en ansvarstest: Den skal kontrollere grundigt under politisk tidspres, eller den skal igen udbetale, før dokumentationen er på plads. Svaret afgør, om EU’s retsstatsbetingelser er en port eller bare en drejedør.