Ungarn frigiver breve, fastholder Ukraine-veto

Ungarns premierminister, Péter Magyar, har bedt landets diplomater om at holde op med at blokere breve, der beder Ukraine og Moldova redegøre for deres positioner før næste fase af EU’s medlemskabsforhandlinger, skriver Financial Times med henvisning til to embedsmænd. Dermed ophører en flere måneder lang blokering af et forberedende skridt. Forhandlingerne åbner ikke af den grund, og Ungarn beholder den stemme, der kan afgøre, om de gør.

Forberedelsen rykker, vetoretten består

EU’s medlemskabsforhandlinger er delt op i såkaldte klynger: grupper af politikområder, hvor kandidatlandet skal bringe sin lovgivning på linje med EU’s regler. Den 15. juni 2026 åbnede Ukraine sin første klynge, der handler om retsstat og andre grundlæggende forhold (EU-Rådet). Brevene handler om de næste to klynger: det indre marked samt konkurrenceevne og vækst.

Embedsmænd fra medlemslandene ventes at godkende brevene den 6. oktober (European Pravda). Brevene sætter kun forberedelserne i gang. Ukraine udarbejder sit standpunkt, hvorefter de 27 regeringer skal blive enige om et fælles EU-svar.

Det afgørende skridt kommer bagefter. Alle EU-regeringer skal være enige, før forhandlingerne om de pågældende områder formelt kan åbne. Ét land kan altså standse dem (forhandlingsrammen). Irland, der i øjeblikket leder møderne mellem EU-landene, kan forhandle et kompromis på plads, men kan ikke selv beslutte at åbne en klynge. Ungarn kan blokere den alene.

Budapest kræver en skolelov

Budapest ønsker en garanti for undervisning på ungarsk til det ungarske mindretal i Transkarpatien i det vestlige Ukraine. Efter Ukraine åbnede sin første klynge, blokerede ungarske embedsmænd for yderligere fremskridt i juli og igen i september (To Brief).

Kyiv har svaret med lovforslag nr. 16119, der blev registreret den 1. oktober af 14 parlamentsmedlemmer, heriblandt parlamentsformand Ruslan Stefanchuk (Verkhovna Rada). Bestemmelsen, der imødekommer Budapest, giver særlig status til skoler, hvor mere end halvdelen af eleverne undervises på et mindretalssprog, som også er et officielt EU-sprog. Ungarsk opfylder kravet, russisk gør ikke (Ukraines undervisningsministerium). Sådanne skoler kan ikke lukkes eller lægges sammen uden ministeriets godkendelse. Dermed bliver sprogretten også et værn om selve skolerne.

Ifølge Reuters vil Ungarn opgive sin modstand mod at åbne de to klynger, hvis Ukraines parlament vedtager loven. Nyhedsbureauet henviser til to EU-diplomater. Udenrigsminister Anita Orbán hilste lovforslaget velkommen den 2. oktober (Reuters).

Financial Times knytter Ungarns fulde støtte til en afstemning i parlamentet, som avisen skriver skal finde sted den 12. oktober (Financial Times). Parlamentets egne oplysninger bekræfter ikke datoen; den 5. oktober stod lovforslaget stadig i udvalg (Verkhovna Rada).

Budapest har et reelt argument. Beskyttelse af mindretal er et af EU’s egne krav til nye medlemmer, og Ukraines forhandlingsramme kræver en handlingsplan for mindretalsrettigheder. Indvendingen gælder metoden: Én regering gør en bilateral strid til et veto over skridt, der vedrører alle 27 medlemslande.

Moldova står i samme kø

Moldova har ingen strid med Budapest om skoler, men bliver alligevel ramt. Ungarn nedlagde ikke veto mod et skridt, der kun gjaldt Moldova i klyngen om konkurrenceevne, men andre medlemslande ville ikke skille de to kandidater ad (Euronews). Omtalen forklarer ikke, hvorfor de afviste det. Konsekvensen er tydelig: Moldovas tempo bestemmes af Ungarns strid med Kyiv.

EU’s udvidelseskommissær Marta Kos sagde, at de to klynger kunne åbne på tiltrædelseskonferencer i Luxembourg den følgende uge, hvis medlemslandene satte fart på deres procedurer (optagelse fra EU-Kommissionen). Hun beskrev det som en mulighed, ikke en beslutning.

Ifølge Financial Times har Magyar givet sig på det forberedende trin ved at ophæve blokeringen af brevene. Ungarn siger, at landets støtte til den formelle åbning afhænger af en lov, som Kyiv endnu ikke har vedtaget. Vetoretten over, om forhandlingerne åbner, beholder Ungarn. Hvis Ukraines parlament vedtager loven, skylder Magyars regering et klart svar på tiltrædelseskonferencen: ja – eller et nyt krav ved næste forhandlingsskridt.