Ungarns €10bn afhænger af én lov

Ungarns dokumentation for, at landet har gennemført de reformer, EU kræver, hviler delvist på en lov, som nu ligger hos forfatningsdomstolen. Fristen for at indsende dokumentationen er 31. august. Efter den dato kan ufuldstændige reformmilepæle ikke tælle med i Ungarns anmodning om penge fra EU’s genopretningsfond (Kommissionens afslutningsmeddelelse, ECA).

Loven er Act XVIII of 2026, som samler gennemsigtigheds- og energireformer, der er knyttet til adgangen til EU-midler. Ifølge HVG og Népszava er den den sidste uafklarede EU-fondsrelaterede sag ved Ungarns forfatningsdomstol. Den 14. august afviste domstolen en særskilt klage over en forfatningsændring, fordi klagen angreb ændringens indhold og ikke måden, den var vedtaget på. Det sidste er det eneste grundlag, ungarsk ret giver domstolen for at prøve forfatningsændringer (444, Kontroll). Den sag var enkel. Act XVIII er det ikke. Som almindelig lov kan den prøves på sit faktiske indhold, og udfaldet afgør direkte, hvad Ungarn kan lægge frem i Bruxelles.

Hvad loven gør, og hvorfor Bruxelles har brug for den

Act XVIII udvider fra 26. august Ungarns offentlige dataregister, så det også omfatter statsejede selskaber og de regeringsnære kapitalforvaltningsfonde, som under Viktor Orbáns regering fik overført offentlige aktiver. Netop de fonde har været centrale i EU’s bekymring for interessekonflikter. Ungarns datatilsyn har bekræftet udvidelsen (NAIH). Regeringens høringsmateriale kobler desuden opfølgende dekreter til energireformer i genopretningsplanen (kormany.hu).

Kort sagt er Act XVIII en del af Ungarns bevis for, at reformerne findes i lovgivningen og ikke kun i regeringspapirer. Hvis domstolen underkender loven før fristen, mister Budapest det juridiske grundlag for dele af sin dokumentation. Hvis domstolen stadfæster den, bliver vejen mod udbetaling klarere.

Det sværeste scenarie er en afgørelse efter 31. august. Så skal EU-Kommissionen tage stilling til et spørgsmål uden klar fortilfælde: Kan en lov, der stadig er under forfatningsretlig prøvelse, tælle som bevis for en gennemført reform? Eller er den uafklarede sag i sig selv nok til at holde pengene tilbage?

Hvem vinder på forsinkelse

Klagen er indgivet af Fidesz-KDNP, Viktor Orbáns parti, som nu er i opposition, efter at Péter Magyar vandt et superflertal. Et oppositionsparti bruger altså forfatningsdomstolen til at skabe tidsrisiko for en regering, der forsøger at frigøre EU-midler. Om Fidesz handler for at blokere eller af oprigtig juridisk bekymring, ændrer ikke virkningen: Kalenderen bliver presset for Magyar.

Rådet, hvor EU-landenes regeringer stemmer, godkendte i juli Ungarns reviderede genopretningsplan. Dermed kom omkring 10 mia. euro i tilskud og lån inden for rækkevidde, men først efter kontrol af milepælene (Rådet). Genopretningsfaciliteten, EU’s resultatbaserede fond efter pandemien, udbetaler penge på dokumenteret gennemførelse, ikke på løfter. Den er reguleret af forordning 2021/241. Ungarn skal vise, at reformerne er gennemført, indsende betalingsanmodning senest 30. september, og Kommissionen skal udbetale inden årets udgang. Pengene kommer i kontrollerede rater, ikke som én politisk bonus for et regeringsskifte (Tagesschau). Europa-Parlamentet, som har sagsøgt Kommissionen for en tidligere beslutning om at frigive ungarske midler, lægger yderligere pres på, at betingelserne kontrolleres stramt.

En særskilt indefrysning af Ungarns samhørighedsmidler, EU’s langsigtede budgetpenge til fattigere regioner, kører efter en anden regel: budgetbetingelsesordningen, som er knyttet til retsstatsproblemer inden for udbud og antikorruption (Rådets afgørelse 2022/2506). Den indefrysning har ingen brat frist 31. august. Det er genopretningspengene, der haster.

Tre aktører, elleve dage

Ungarns forfatningsdomstol kan afgøre Act XVIII-sagen, før dens pause slutter 28. august, og enten lade loven stå eller underkende den. Magyars regering kan fremsætte erstatningslovgivning, men en lov vedtaget efter 31. august kan ikke med tilbagevirkende kraft tælle som rettidig reform. Og Kommissionen skal beslutte, om en lov under uafklaret domstolsprøvelse kan regnes som en gennemført reform.

Polens nylige positive vurdering af landets genopretningsplan (gov.pl) viser, at Bruxelles frigiver penge, når dokumentationen holder. Kontrollen bygger på skriftligt bevis, og derfor kan en national retssag blokere processen. Domstolen i Budapest afgør, om Ungarns dokumentation juridisk set er intakt, når Bruxelles skal vurdere den.