Ungarn afsætter præsident Sulyok

Ungarns parlament vedtog søndag med 139 stemmer mod 6 en forfatningsændring, der fjerner den siddende præsident og ændrer domstolenes sammensætning (Le Figaro, Reuters). Viktor Orbáns Fidesz boykottede afstemningen. Premierminister Péter Magyar er i gang med at skille de institutioner ad, som Orbán brugte 14 år på at bygge op. Men han gør det med det samme redskab, Orbán selv forfinede: en regeringsbåren supermajoritet, der skriver forfatningen om og dermed afgør, hvem der reelt har magten. For Bruxelles er spørgsmålet nu ubehageligt enkelt: Gælder retsstatskravene også, når den regering, der bøjer normerne, er proeuropæisk?

Hvad ændringen fjerner

Pakken rammer de personer og strukturer, Orbán efterlod sig. En overgangsbestemmelse afslutter mandatet for præsident Tamás Sulyok, der blev udpeget under Orbán, og giver ham fem dage til at underskrive teksten, før processen for hans fjernelse går i gang (Reuters). Samtidig indføres en ny aldersgrænse på 70 år for dommere ved forfatningsdomstolen. Den tvinger fire siddende medlemmer ud, herunder domstolens præsident (Euronews, CMS). Domstolen kan blokere eller godkende store dele af den nye regerings program. Derfor er dens sammensætning ikke en teknisk detalje.

Ændringen giver også forfatningsdomstolen beføjelsen tilbage til at prøve budgetlove, en kontrolmulighed Orbán fjernede. Derudover oprettes et forfatningsforankret kontor for inddrivelse af aktiver, som skal spore misbrugte offentlige midler og EU-midler (CEAC Law, Frankfurter Rundschau).

Genopretning eller omvendt magtovertagelse

Argumentet for at handle er stærkt. Orbán placerede loyale folk i præsidentembedet, domstolene og statsfjernsynet, mens han fjernede de kontrolmekanismer, der kunne have bremset dem. Hvis systemet bliver stående urørt, kan et politisk netværk, der har tabt valget, fortsat holde den nye regering i skak (CER).

Argumentet imod er lige så alvorligt. En regel, der i praksis er skrevet til én navngiven præsident, er ikke en neutral regel. Den er et forfatningsretligt våben rettet mod én person. En aldersgrænse med tilbagevirkende effekt, som fjerner identificerbare dommere, ligner netop den form for domstolskontrol, EU’s retsstatsstandarder skal forhindre (CMS). Le Monde beskrev Magyar som proeuropæisk, men kaldte proceduren “omstridt”. Le Figaro advarede om, at genopretning af retsstaten ikke retfærdiggør, at retlige garantier sættes til side (Le Monde, Le Figaro).

Sulyok anfægtede ændringen allerede før afstemningen. Han bad Venedigkommissionen, Europarådets rådgivende organ for forfatningsret, vurdere, om en bestemmelse skrevet til at afslutte hans mandat lever op til retsstatsprincipperne. Kommissionens udtalelser er ikke juridisk bindende, men de vejer tungt i europæisk forfatningspraksis (Budapest Times). Kommissionen behandler først sagen i oktober (Telex). Magyars flertal stemte i juli. En regering, der afventer ekstern kontrol, viser vilje til korrektion. En regering, der presser ændringen igennem først, viser, at tempoet kommer før prøvelsen.

Bruxelles’ test af egen konsekvens

Tre dage før afstemningen bekræftede EU-Kommissionen, at Ungarn vil tilslutte sig EPPO, Den Europæiske Anklagemyndighed, som kan efterforske kriminalitet mod EU’s budget. Budapest havde tidligere skærmet sådanne sager mod ekstern kontrol. EU’s finansministre godkendte samtidig en revideret genopretningsplan, der kan frigøre omkring 10 mia. euro, hvis Ungarn opfylder milepæle på antikorruption (Euronews, Telex).

Tilslutning til EPPO sender et klart signal. Men signaler er ikke retsforfølgelse. Kontoret for inddrivelse af aktiver står nu i forfatningen, men dets beføjelser, uafhængighed og domstolskontrol afhænger af gennemførelseslovgivning, som endnu ikke er skrevet. Kommissionen kan fortsat tilbageholde penge, hvis milepælene ikke bliver opfyldt (CER). Om den vil gøre det, er den egentlige prøve. Under Orbán brugte Bruxelles retsstatskrav som presmiddel over for en fjendtlig regering. Magyar er en allieret. Han har arvet indfangede institutioner, og det er legitimt at afvikle den arv. Men metoden tæller. Proeuropæisk vilje kan ikke erstatte retsstatslig genopbygning, der kan håndhæves.