Fidesz kan blokere Ungarns €16,4 mia.

Péter Magyar og Ursula von der Leyen annoncerede torsdag en politisk aftale om at frigive 16,4 mia. euro i indefrosne EU-midler til Ungarn. Pengene har siden 2022 været tilbageholdt fra Viktor Orbáns regering på grund af korruption og brud på retsstatsprincipperne. For EU-Kommissionen er aftalen det hidtil klareste forsøg på at bruge et regeringsskifte som grundlag for at genstarte betalingerne. Den lander samtidig på et tidspunkt, hvor EU’s vigtigste redskab mod demokratisk tilbagerulning er under pres fra domstole, regeringer og tidligere fejlslagne erfaringer.

27 milepæle og ét vetoproblem

De 16,4 mia. euro ligger bag flere juridiske låse: genopretningsmidler efter pandemien, samhørighedspenge indefrosset under EU’s konditionalitetsforordning (loven fra 2021, der gør det muligt at stoppe udbetalinger, når brud på retsstatsprincipperne truer EU-budgettet), samt en særskilt pulje blokeret på grund af fonde, der overtog universiteter og hospitaler og placerede dem uden for demokratisk kontrol. Regnskabet betyder mindre end politikken. Hvis pengene skal frigives, kræver det, at den institutionelle magtkoncentration, Fidesz har opbygget gennem 14 år, bliver rullet tilbage.

Ungarn skal opfylde 27 såkaldte supermilepæle inden 31. august. Landet skal blandt andet tilslutte sig Den Europæiske Anklagemyndighed, EPPO, som efterforsker grænseoverskridende svindel med EU-midler, styrke sin integritetsmyndighed, gøre falske formueerklæringer strafbare og begynde afviklingen af systemet med offentlige fonde (Infostart). EU-Kommissionen skal kontrollere hver milepæl for sig, før der kan flyttes penge. Ingen af de formelle skridt, der kræves for en faktisk udbetaling, herunder en afstemning i Rådet om Ungarns reviderede genopretningsplan, er endnu gennemført. Aftalen er politisk. Der findes ingen betalingsordre.

Sårbarheden ligger i parlamentet. Magyar råder kun over 68 af 199 mandater. Hvis forfatningen skal ændres, så fondssystemet kan afvikles, kræver det to tredjedeles flertal. Det betyder Fidesz-stemmer. Partiet, der byggede de indfangede institutioner, har nu vetoret over deres afvikling. Magyars regering kan levere nogle milepæle gennem almindelig lovgivning og administrative beslutninger, men de strukturelle reformer, Bruxelles lægger mest vægt på, løber direkte ind i Orbáns parlamentariske blok.

Den polske erfaring

Det samme mønster viste sig for to år siden. I 2024 frigav Bruxelles 137 mia. euro til Polen efter Donald Tusks valgsejr og accepterede regeringens reformløfter. To år senere er Polens forfatningsdomstol stadig lammet. Hverken Tusk-regeringen eller præsident Duda vil offentliggøre hinandens domstolsafgørelser, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog i maj 2026, at Polens system for dommerudnævnelser fortsat krænker grundlæggende rettigheder. De reformer, der begrundede frigivelsen af pengene, blev aldrig gennemført.

Europa-Parlamentets næstformand Katarina Barley kaldte det »den polske fejl« og krævede trinvis udbetaling i stedet for én samlet frigivelse. Den ungarske aftale følger samme skabelon: ny regering, hurtig politisk aftale, penge låst op før dokumenteret levering. Forskellen er, at Magyars parlamentariske grundlag er svagere, end Tusks nogensinde var.

Domstolene kan nå at gribe ind før fristen 31. august. Generaladvokat Ćapeta argumenterede i februar 2026 i sag C-225/24 for, at Kommissionens tidligere delvise frigivelse af 10,2 mia. euro til Orbáns Ungarn bør annulleres, fordi efterlevelse ikke kan vurderes på lovtekst alene, men kræver »effektiv gennemførelse« i den bredere forfatningsmæssige virkelighed (eucrim). EU-Domstolen har endnu ikke afsagt dom. Kommer afgørelsen før 31. august, kan den skærpe de juridiske krav til den aftale, Kommissionen netop har fejret.

Presset for at afskaffe mekanismen

Aftalen ændrer retsstatspolitikken langt ud over Budapest. Dagen før annonceringen vedtog det italienske Deputeretkammer en resolution, der kræver afskaffelse af økonomiske retsstatssanktioner i EU’s næste budgetperiode fra 2028. Seks nordlige og baltiske lande trak i den modsatte retning. I et non-paper fra 14. maj krævede Østrig, Tyskland, Nederlandene, Sverige, Estland og Finland »stærkere og mere konsekvent« håndhævelse af konditionalitet og foreslog, at sanktioner automatisk skal gælde, medmindre et kvalificeret flertal af regeringer stemmer for at ophæve dem. I et kvalificeret flertal tæller store lande mere, og ét enkelt land kan ikke blokere alene.

I Slovakiet vedtog Europa-Parlamentet 20. maj en resolution med 347 stemmer mod 165, der opfordrer Kommissionen til at bruge de samme redskaber mod Robert Ficos regering. Slovakiske medier beskriver ikke Ungarns år med indefrosne midler som et forbillede, men som en advarsel om økonomisk stagnation.

Konditionalitetsmekanismen står nu over for en mulig dom, der kan skærpe kravene til udbetalinger, en europæisk højrefløj, der vil afskaffe redskabet, og en polsk erfaring, der viser, hvor lidt reformløfter er værd uden faktisk gennemførelse. Ungarn skulle have været det bedste scenarie for mekanismen: en ny regering på Bruxelles’ side og en Kommission, der gerne vil belønne demokratisk forandring. Fristen 31. august afhænger i stedet af, om Fidesz vil stemme for at afvikle de strukturer, Fidesz selv skabte. Det er den risiko, Bruxelles netop har taget.