Ungarns €4.2bn er fortsat indefrosset trods reformer

Ungarns indefrosne EU-midler er fortsat indefrosset. Den 23. september foreslog EU-Kommissionen at ophæve de budgetmæssige sanktioner, der blokerer 4,2 mia. euro i regionalstøtte og forbyder nye EU-tilskud til universiteter drevet af fonde (Kommissionens meddelelse). Nu skal medlemslandene afgøre, om Ungarn har rettet op på problemerne, selv om universitetsfondene i centrum af sagen stadig findes.

Nogle overskrifter kaldte pengene »frigivet« (Euronews). Det er for tidligt: Der sker ikke noget, før medlemslandene har stemt.

Hvorfor pengene blev indefrosset

Sanktionerne stammer fra december 2022. Rådet, hvor medlemslandenes regeringer stemmer, vurderede dengang, at EU-midler i Ungarn var udsat for manipulerede offentlige udbud, svag retsforfølgelse af svindel og interessekonflikter (Rådets afgørelse fra 2022). Rådet pegede særligt på »public interest trusts« – fonde, der driver mange ungarske universiteter.

Rådet suspenderede en del af Ungarns tilsagn i tre regionale programmer. Tilsagn er EU's løfter om at finansiere fremtidige projekter. Nogle af de indefrosne midler er siden gået tabt eller flyttet til andre programmer. Derfor er beløbet på spil nu mindre end det oprindelige beløb (Portfolio).

En reparation med et hul

Péter Magyars regering, der afløste Viktor Orbáns, orienterede EU-Kommissionen om sine tiltag den 9. september (Kommissionens udtalelse). På under to uger vurderede Kommissionen, at tiltagene var tilstrækkelige. Den fremhævede et styrket antikorruptionsorgan og Ungarns tilslutning til Den Europæiske Anklagemyndighed, EU-organet, der retsforfølger lovbrud mod EU's budget. Kommissionsformand Ursula von der Leyen kaldte ændringerne vigtige skridt for retsstaten (Kommissionens meddelelse).

Fondene er det punkt, hvor sagen står svagere. Ungarn er begyndt at afvikle dem, men processen er ikke afsluttet. Tineke Strik, hollandsk medlem af De Grønne i Europa-Parlamentet, hilste fremskridtene velkommen, men spurgte, hvorfor Kommissionen anser risikoen for EU-budgettet for håndteret, mens afviklingen stadig er i gang. Kommissionens egen tekst anerkender dette forbehold: Risikoen beskrives som håndteret, indtil fondene er afviklet (Kommissionens udtalelse). Strik taler på egne vegne. Europa-Parlamentet stemmer ikke om afgørelsen.

Hvem bestemmer, og hvad forbliver låst

Rådet træffer afgørelsen med kvalificeret flertal, hvor medlemslandenes stemmer vægtes. Ungarn kan ikke få forslaget vedtaget alene, og intet enkelt land kan blokere det (Rådet). Regeringerne har frist til 23. oktober, en måned efter forslaget, og kan i særlige tilfælde forlænge fristen med op til to måneder (forordningen om konditionalitet). Embedsmænd holdt tekniske drøftelser den 24. september, og næste møde er planlagt til 1. oktober. Der står dog ingen afstemning blandt ministrene i kalenderen (EUobserver). Ingen regering har offentligt sagt, hvordan den vil stemme.

Et ja vil ikke frigive alle midler. Omkring 3,5 mia. euro i andre regionale midler forbliver blokeret på grund af særskilte betingelser om akademisk frihed, beskyttelse af LGBTIQ-personer, asyl, fattigdom og inklusion af romaer, oplyser Kommissionen (Kommissionens orientering). De midler følger deres egne regler, uanset hvad der sker med de aktuelle sanktioner. Budapest har presset på for flere EU-finansieringssager denne måned (To Brief), og de bevæger sig ikke nødvendigvis samlet.

Studerende og forskere vil først mærke et ja i Rådet. Hvis tilskudsforbuddet ophæves, kan EU indgå nye aftaler med omkring 21 berørte universiteter under Erasmus+ og Horizon Europe, EU's programmer for studieudveksling og forskning (EU News). Studiepladser og bevillinger vil stadig blive fordelt efter de almindelige udvælgelsesregler.

Regeringerne skal tage stilling til et konkret spørgsmål. Kommissionen beder dem ophæve sanktionerne, selv om afviklingen af fondene ikke er afsluttet, og mener, at risikoen er håndteret indtil da. Forslaget beskriver nye regler og institutioner, men viser ikke, hvilken dokumentation Kommissionen har vurderet for, at reglerne virker – for eksempel om udbud gennemføres anderledes, eller om der faktisk rejses sager. Regeringerne har frist til 23. oktober til at afgøre, om nye love er nok (forordningen om konditionalitet). Før afstemningen skylder Kommissionen dem – og Strik – den dokumentation.