Ungarns ja fremmer to EU-forløb

Samtlige 27 EU-lande blev 12. oktober enige om at åbne to nye klynger i optagelsesforhandlingerne med Ukraine og Moldova. De dækker det indre marked og økonomisk konkurrenceevne (Byrnes meddelelse, DPA). Ungarn havde gjort sit ja betinget af, at Ukraines parlament vedtog en lov om undervisning på mindretalssprog. Afstemningen fandt sted samme dag. De formelle forhandlinger begynder i dag i Luxembourg.

Thomas Byrne, Irlands minister for europæiske anliggender, offentliggjorde aftalen. Irland har i øjeblikket det skiftende formandskab for EU's Ministerråd, som indebærer at lede møderne mellem medlemslandenes regeringer.

Hvordan en skolelov banede vej for Ungarns ja

Hvert skridt i Ukraines forhandlinger kræver enstemmighed. Alle EU-lande skal sige ja, før en forhandlingsklynge – en samling kapitler om et bestemt tema – kan åbnes (forhandlingsrammen). Dermed kan hvert enkelt land blokere processen. Ungarn brugte vetoretten igen i september til at bremse Ukraines vej mod medlemskab (Euronews).

Budapests indvending har en konkret baggrund. I 2017 kritiserede Venedigkommissionen, Europarådets panel af juridiske eksperter, ændringer i det ukrainske uddannelsessystem, som begrænsede undervisningen på mindretalssprog på de ældre klassetrin (Venedigkommissionen).

Tidligere på måneden hilste Ungarn et lovudkast fra Kyiv velkommen, men sagde, at landet først ville give sit samtykke, når parlamentet havde stemt (Reuters). Vi skrev den uge, at Ungarn havde ophævet sit veto (To Brief). Det var for tidligt: Den 7. oktober nøjedes EU-ambassadørerne med at invitere begge kandidatlande til at indsende deres forhandlingspositioner (Kyiv Independent).

Den 12. oktober vedtog Verkhovna Rada, Ukraines parlament, loven med 266 stemmer (Radas plenarmødereferat). Loven giver særstatus til skoler, hvor over halvdelen af eleverne modtager undervisning på et EU-sprog, der er et mindretalssprog i Ukraine, som ungarsk eller rumænsk. Den beskytter også undervisningen, hvis skolerne bliver omorganiseret (Interfax-Ukraine).

Ungarns udenrigsminister Anita Orbán sagde, at afstemningen gjorde det muligt for Budapest at sige ja. Hun tilføjede, at gennemførelsen var afgørende, og at Ungarn ville følge den sammen med mindretalsorganisationer i Transkarpatien, den vestukrainske region, hvor landets ungarske mindretal bor (Telex).

Moldova måtte vente på en strid, landet ikke var en del af

Moldova havde ingen rolle i striden om skoleloven. Landet forhandler ad sit eget spor og har sine egne positioner. Cristina Gherasimov, Moldovas vicepremierminister med ansvar for europæisk integration, bekræftede 7. oktober, at regeringen var blevet inviteret til at indsende sine positioner (MOLDPRES).

Det er tidsplanen, der springer i øjnene. Moldova blev inviteret samme dag som Ukraine, fik grønt lys samme dag og indleder forhandlinger samme dag. Den enkleste forklaring er, at EU-landene foretrak at holde Moldova tilbage, mens Ukraine var blokeret. I så fald fastlagde en strid mellem Budapest og Kyiv tidsplanen for et tredje land. Det er fortsat en slutning, for hverken Chișinău eller Bukarest har offentliggjort, hvorfor de to tidsplaner blev holdt sammen.

Hvad åbner i dag, og hvad må vente

Dagens møder er tiltrædelseskonferencer: formelle møder, hvor EU-landene fremlægger den fælles position, de er blevet enige om. Der holdes en konference for hver kandidat (Rådet: Ukraine, Rådet: Moldova). For Ukraine følger de efter klyngen om retsstatsprincipper, som blev åbnet i juni, og klyngen om udenrigsrelationer, der blev åbnet i juli (Rådet).

Efter dagens møder vil to klynger stadig mangle at blive åbnet: den grønne dagsorden og den, der dækker landbrug, regionalfonde og budgettet. I den sidste begynder EU-medlemskabet at flytte penge til landmænd og fattigere regioner. EU-landene har endnu ikke forhandlet en fælles position om landbrugsordningerne (Agra).

Den 6. oktober foreslog Kommissionen, at sådanne mellemtrin fremover kan besluttes med kvalificeret flertal, mens den endelige optagelse fortsat skal kræve enstemmighed (Kommissionens spørgsmål og svar). Det kræver mindst 15 af de 27 lande, som tilsammen repræsenterer 65 % af EU's befolkning (EU-traktaten). De regeringer, der i dag har vetoret, skulle selv acceptere ændringen. Under en debat om europæiske anliggender i det nederlandske Senat 29. september argumenterede talere for at bevare enstemmighed ved vigtige beslutninger om EU-optagelse (Eerste Kamer).

Forløbet giver grundlag for en præcis konklusion. Ungarn gjorde sit ja betinget af en afstemning i nabolandets parlament og gav sit samtykke samme dag, som kravet blev opfyldt. Samtidig fastholdt landet, at det vil følge lovens gennemførelse. Efter de gældende regler kræver åbningen af de to resterende klynger fortsat alle regeringers tilslutning (forhandlingsrammen), og selv Kommissionens plan bevarer vetoretten over det endelige medlemskab. Kilderne viser ikke, hvem der besluttede, at Moldova skulle vente sammen med Ukraine. Chișinău og EU-landene med vetoret skylder en forklaring.