Ungarsk kontor kan overtage sager

Ungarn har fremlagt et lovudkast om et nyt kontor for inddrivelse af aktiver, som kan kræve data, gennemgå registre, udstede bøder ved obstruktion og overtage visse sager fra de almindelige anklagemyndigheder, skriver HVG og Portfolio. Kontoret kan hjælpe Budapest med at svare på EU’s korruptionskritik. Det kan også skabe et nyt retsstatsproblem, før Bruxelles frigiver de indefrosne midler.

Magten ligger i kombinationen

Det foreslåede nationale kontor for inddrivelse og beskyttelse af aktiver, NVVH, vil få adgang langt ind i den offentlige økonomi. Ifølge Telex kan kontoret undersøge statslige budgetinstitutioner, kommuner, statsligt støttede enheder, offentligt finansierede selskaber og EU-finansierede projekter.

Rækkevidden stopper ikke ved offentlige dokumenter. En enhed før det strafferetlige stadie kan ifølge samme Telex-artikel gennemgå bankkonti, registre og officielle dokumenter med hjælp fra politiet, anklagemyndigheden og den ungarske skattemyndighed, NAV. Derfor er forslaget væsentligt: Kontoret kan koble oplysninger om offentlige udgifter med private pengespor.

Der er en praktisk begrundelse for konstruktionen. Ungarns konflikter med EU har i årevis handlet om offentlige udbud, ejerkæder, offentlige aktiver og svag håndhævelse. Portfolio skriver, at lovudkastet vil give NVVH mulighed for at kortlægge pengestrømme, kontrakter og ejerforbindelser, også aktiver knyttet til den ungarske nationalbank og enheder oprettet omkring den med centralbankens medvirken. Hvis penge flyttes gennem lag af selskaber eller fonde, kommer en almindelig revision ofte for sent.

Risikoen ligger i den samme mekanik. HVG skriver, at kontoret kan indlede undersøgelser, før der foreligger konkret mistanke om kriminalitet. Hvis sagen senere bliver strafferetlig, kan kontoret ifølge lovudkastet overtage den fra de almindelige anklagere, som hverken bevarer en parallel rolle eller kan tage sagen tilbage før tiltale. Dermed bevæger NVVH sig ud over rollen som vagthund. Det bliver en efterforsknings- og anklagekanal med usædvanligt koncentrerede beføjelser.

Kontrollen med den kanal er afgørende. Ifølge Portfolio skal parlamentet vælge kontorets præsident og vicepræsidenter med to tredjedeles flertal for seks år ad gangen uden mulighed for genvalg. Det giver formel afstand til den daglige regering. Men det gør også de første udnævnelser afgørende, især i et parlament hvor superflertal kan låse institutioner fast i mange år.

Bruxelles holder stadig nøglen

På det foreliggende grundlag ser NVVH ikke ud til at være et navngivet EU-krav. Værdien for Budapest ligger et andet sted: Regeringen kan pege på, at den opbygger et reelt apparat til at inddrive aktiver og beskytte offentlige midler.

Men EU-penge bliver ikke udbetalt, bare fordi en ny institution findes på papiret. EU-Kommissionen har godkendt Ungarns reviderede genopretningsplan, men Rådets godkendelse og de resterende såkaldte supermilepæle står stadig mellem Budapest og udbetaling under RRF, EU’s genopretningsfond efter pandemien, skrev Euronews. Et notat fra Europa-Parlamentet beskriver, at Ungarn ikke havde indsendt betalingsanmodninger, fordi retsstatsmilepæle fortsat ikke var opfyldt, og at lovændringer, opfyldelse af milepæle, betalingsanmodninger og endelige udbetalinger ligger bag hver sin port i tidsplanen.

Det er den europæiske betydning. Ungarn tester, om Bruxelles belønner ny håndhævelseskapacitet, eller om Kommissionen først spørger, hvem der kontrollerer den. Reuters’ gennemgang af den aktuelle pakke peger på formueerklæringer, udbudsværn, gennemsigtighed om ejerskab, fonde af offentlig interesse og Integritetsmyndigheden, Ungarns EU-rettede antikorruptionsorgan, snarere end NVVH alene som udløser for de midler, der er blokeret i Bruxelles.

Præcedensen kan rejse videre

Kommissionens opgave er sværere end at tjekke, om Ungarn har oprettet endnu en institution. Den skal teste, om kontoret arbejder efter klare regler: hvordan sager udvælges, hvordan domstole kan efterprøve ransagninger og bøder, og hvordan almindelige anklagere kan anfægte en overtagelse. Forskning i Ungarns RRF-betingelser viser, at Bruxelles’ værn allerede spænder over antikorruption, offentlige udbud, domstole, revision og beskyttelse af EU-midler, ikke ét flagskibsorgan alene.

Andre regeringer skal leve med præcedensen. Hvis Bruxelles behandler koncentreret håndhævelsesmagt som bevis på reform, kan fremtidige regeringer kopiere formen uden kontrolmekanismerne. Hvis Bruxelles afviser kontoret for hurtigt, kan det ligne en afvisning af et redskab, der faktisk kan inddrive aktiver og beskytte EU-midler.

Ungarn har brug for stærkere inddrivelse af aktiver. Det uafklarede spørgsmål er, hvem der kontrollerer kontoret, når dets beføjelser får praktisk betydning. Før det kan ses i udnævnelser, domstolskontrol og konkrete sager, er NVVH både et muligt håndhævelsesværktøj og en advarsel om, hvordan antikorruption kan skabe et nyt magtcentrum.