Ungarsk vagthund finder HUF 310bn i uklare aftaler

Ungarns Integritetsmyndighed, det antikorruptionsorgan Budapest måtte oprette for at få adgang til EU-midler, har offentliggjort en 322 sider lang årsrapport med en usædvanligt klar konklusion: Overpriser i offentlige udbud er ikke en fejl i systemet. De er en del af systemets måde at fungere på (eGov, Telex).

Det er politisk sprængstof, fordi EU netop fik myndigheden oprettet som bevis på, at Ungarn igen kunne betros europæiske penge. Nu siger samme myndighed, at den udgiftsmaskine, den skal holde øje med, fortsat er grundlæggende skæv.

Metoderne er konkrete

De ungarske ordregivere behøver ikke sammenholde priser med reelle markedsdata, før de sender opgaver i udbud. Det ene hul åbner for resten. De anslåede kontraktværdier pustes op fra begyndelsen. Tidligere overprissatte kontrakter bliver målestok for næste runde. Tekniske krav skrives, så kun én leverandør reelt kan byde. Udbud samles eller splittes, alt efter hvad der bedst svækker konkurrencen (Átlátszó, HVG).

Tallene passer til mønstret. Ifølge HVG havde næsten hvert femte vundne udbud i 2025 kun én byder. Telex skriver, at offentlige indkøb for 309,5 mia. forint lå bag uklare ejerstrukturer knyttet til private equity-fonde. Risikoen for overpriser var størst i byggeri og energi.

Myndigheden fandt også et eksempel på, at kontrol kan virke. I et EU-finansieret program med fødevarepakker blev en senere udbudsrunde gennemført til priser næsten 40 % under detailpriserne, efter tidligere runder havde betalt 1,5 til næsten 2 gange detailprisen. For de samme penge kunne programmet levere mere end dobbelt så mange pakker (Integrity Authority). Ét godt eksempel ændrer dog ikke et system.

En vagthund uden tænder i en kæde med huller

EU skabte presset gennem budgetbetingelsesmekanismen, forordning 2020/2092, som gør det muligt at suspendere EU-midler, når retsstatsproblemer truer EU-budgettet. I december 2022 frøs Rådet, altså medlemslandenes regeringer, omkring 6,3 mia. euro i ungarske samhørighedsmidler under den mekanisme (Council, European Commission). Sideløbende godkendte EU-Kommissionen Ungarns genopretningsplan under EU’s postpandemiske genopretningsfond, men udbetalingerne kræver, at Budapest først opfylder antikorruptionsmål. Kommissionen vurderer, om målene er nået, mens Rådet kan blokere pengene, hvis de ikke er det.

Problemet ligger i håndhævelsen. Integritetsmyndigheden kan finde risici, gennemføre kontroller og komme med anbefalinger. Den kan ikke rejse tiltale, suspendere udbetalinger eller frigive penge (Integrity Authority). Straffesager ligger normalt hos de ungarske anklagemyndigheder, men svindel med EU-midler kan høre under Den Europæiske Anklagemyndighed, EPPO, som kan efterforske og rejse tiltale i sager om kriminalitet mod EU’s penge. Ungarns mulige tilslutning til EPPO kan derfor give reel håndhævelse (EPPO, Euronews). Det er stadig juridisk uafklaret, om EPPO kan gå ind i kontrakter, der blev indgået før tilslutningen. Den dato afgør, om de milliarder, der allerede er brugt gennem oppustede udbud, overhovedet kan retsforfølges på EU-niveau.

Kommissionen skylder et svar

Bulgariens konkurrencemyndighed undersøger allerede et angiveligt kartel på tværs af 350 udbud om fødevareforsyning (BTA). Det tyder på, at den udbudslogik, den ungarske myndighed beskriver, ikke kun er et ungarsk problem. Det umiddelbare spørgsmål er smallere: Hvilke af myndighedens fund er knyttet til de milepæle, Ungarn skal opfylde, før EU-pengene kan flyde igen?

Forløbet viser, at EU’s betingelsespolitik kan tvinge regeringer til at oprette kontrolinstitutioner. Den har endnu ikke vist, at den kan få institutionerne til at ændre den økonomi, som pengene løber igennem. Kommissionen skylder et offentligt svar: Hvilke fund kræver fortsat betalingsstop, og hvilken dokumentation vil bevise, at udbudspriserne faktisk falder, frem for blot at blive godkendt med de samme oppustede referencepriser, som Integritetsmyndigheden nu har afdækket.