Ungarsk elnet venter på Bruxelles

Ungarns statslige udviklingsbank har underskrevet fem aftaler, der skal kanalisere EU’s genopretningsmidler videre til udbygning af elnettet og intelligente elmålere. Et politisk forbundet selskab er blevet udelukket med henvisning til gennemsigtighed. Fristen for at opfylde EU-kravene er 31. august, ni dage fra nu. Foreløbig har aftalerne ikke givet én kilometer nyt kabel eller én installeret måler.

Papirarbejdet er på plads. Elnettet er det ikke.

Den 22. august meddelte minister István Kapitány, at aftalerne var underskrevet (24.hu, Telex). Parterne er Magyar Fejlesztési Bank, MFB, Ungarns statslige udviklingsbank, MAVIR, landets nationale transmissionsoperatør, E.ON, det tysk-etablerede energiselskab med ungarske distributionsaktiviteter, og MVM, den statslige energikoncern.

Pengene kommer fra Recovery and Resilience Facility, RRF, EU’s genopretningsfond efter pandemien. Fonden udbetaler først penge til medlemslandene, når EU-Kommissionen har kontrolleret, at de aftalte reformer og investeringer er gennemført (European Commission). Regeringen beskriver rammen på næsten 500 mia. forint, omkring 1,2 mia. euro, som endnu et skridt i at få “EU-midlerne hjem” (Népszava). Den formulering kræver lidt forsigtighed. Som To Brief skrev for tre dage siden, behandler Ungarns forfatningsdomstol stadig en af de love, der bærer regeringens efterlevelsespakke, og Kommissionen har endnu ikke truffet beslutning om udbetaling på disse milepæle.

Omkring 486 mia. forint går til at opgradere elnettet, så det kan håndtere mere sol- og vindkraft (444.hu). Yderligere 54 mia. forint går til intelligente elmålere. Støttesatserne varierer: Distributionsselskaber kan få dækket op til 75 pct. af omkostningerne, MAVIR op til 90 pct., mens intelligente målere finansieres fuldt ud (Portfolio). Det betyder, at netoperatørerne selv skal stille kapital til en del af elnetsdelen. Den slags sorterer mindre solide aktører fra uden at sige det højt.

Der er tale om nationale tilskudsaftaler. MFB fungerer som mellemled, mens MAVIR, E.ON og MVM er de selskaber, der skal bruge pengene (kormany.hu). Det ungarske finansmedie Portfolio skrev det ret nøgternt: Underskrifterne afslutter den administrative fase, og “den praktiske gennemførelse kan nu begynde” (Portfolio). Det fysiske arbejde starter altså efter meddelelsen, ikke før.

EU-krav ændrede, hvem der får pengene

Ét selskab blev udelukket. MFB fjernede OPUS TITÁSZ, som ungarske erhvervsmedier knytter til oligarken Lőrinc Mészáros, fra både elnet- og målerordningerne med henvisning til manglende gennemsigtighed (Világgazdaság). OPUS TITÁSZ kalder tilbagetrækningen ubegrundet (Alternativ Energia). Udelukkelsen er det mest konkrete tegn på, at EU’s betingelser faktisk har ændret, hvem der kan modtage pengene. Ungarn strammede også kontrollen med EU-midler i august, blandt andet med obligatorisk brug af ARACHNE+, Kommissionens dataværktøj mod svig, og kontrol af interessekonflikter (Schoenherr).

Nu skal Bruxelles vurdere, om de nye kontroller kan stoppe udgifter med interessekonflikter, eller om de mest pynter i sagsmappen inden fristen. Milepælsfristen er 31. august, den endelige frist for betalingsanmodningen er 30. september, og Kommissionens udbetalinger kan løbe frem til 31. december (Schoenherr). Derefter går ubrugte RRF-midler tabt permanent.

Hvorfor elnettet rækker ud over Ungarn

Ungarns flaskehalse i elnettet er ikke kun et anlægsproblem. Når nettet er for svagt, kan sol- og vindparker ikke kobles på, eller de må slukkes ned. Det spilder ren strøm og gør elsystemet dyrere for alle. Problemet er bredere end Ungarn. I Centraleuropa går RRF-midler til elnet, som tager år at udbygge fysisk. Rumæniens Transelectrica har i 2026 tilsluttet mere end 2.500 MW ny produktions- og lagerkapacitet (InvesTenergy), og rumænsk eksport mod Ungarn har under høj solproduktion været oppe omkring 3.974 MW (xchg.ro). Et stærkere ungarsk elnet ville gøre det lettere at optage eller sende den importerede strøm videre i stedet for at ramme lokale flaskehalse. Det ville gøre forbindelsen over grænsen mere nyttig for begge lande.

Aftalerne er ikke ren iscenesættelse. Navngivne operatører har underskrevet kontrakter, et politisk forbundet selskab er blevet sorteret fra, og investeringerne i elnettet dækker et reelt behov. Men afstanden mellem en underskrevet aftale og fungerende infrastruktur er netop dér, ansvarligheden begynder. De næste beviser kommer senere og er mere håndfaste: Kommissionens godkendte udbetalinger, udbud, installerede målere, idriftsatte transformerstationer og målbare kapacitetsforbedringer. Indtil da har Ungarn fået papirerne på plads. Elnettet venter stadig.