Ungarn udbyder 700 MW vindkapacitet

Siden 2016 har Ungarns installerede vindkapacitet ligget fast på omkring 330 MW, så lidt at landet knap optræder på Europas grønne energikort (Telex). Nu presser EU's genopretningsmidler regeringen til at ændre kurs. Den 19. juni godkendte Europa-Kommissionen Ungarns reviderede plan på omkring 10 mia. euro, hvor mere end halvdelen er øremærket klimamål (Euronews, Portfolio). Pengene kommer dog først, når Budapest ændrer den måde, landets elsystem fungerer på.

Elnettet, ikke møllerne

Den 24. juni annoncerede energiminister István Kapitány et udbud på mindst 700 MW ny vindkapacitet. Udkastet til vilkår ventes sendt i offentlig høring i midten af juli (444). Én udbudsrunde vil dermed mere end fordoble Ungarns nuværende vindpark. Regeringens langsigtede mål er op til 4 GW i 2030, men ungarske medier har mindet om det banale, som ofte forsvinder i energipolitik: Vindkapacitet er maksimal produktion under gode forhold, ikke jævn effekt som fra en atomreaktor (VG, 24.hu).

Vindmøller løser ikke meget, hvis elnettet ikke kan tage imod strømmen. Samme uge afsatte regeringen 479,7 mia. forint til netudbygning og 53,3 mia. forint til intelligente målere, altså digitale målere, der registrerer hvornår strømmen bruges, ikke kun hvor meget (Telex). Ifølge myndighederne kan det opgraderede net understøtte mere end 4.800 MW nye tilslutninger fra vedvarende energi (Budapest Times).

Flaskehalsen er ledningerne, også uden for Ungarn. Polen styrer mere end 61 mia. zloty af en energifond på 67,2 mia. zloty mod elnettet frem for ny produktion (GramwZielone). Rumænien har modtaget omkring 12,97 mia. euro i genopretningsbetalinger, men kæmper stadig med lange køer for nettilslutning (European Commission Romania).

Hvad Bruxelles reelt betaler for

Europa-Kommissionen finansierer ikke kun kabler og transformerstationer. Ungarns reviderede plan kræver ændringer i elmarkedets regler: netafgifterne skal reformeres, altså hvem der betaler for at koble nye kraftkilder på nettet og vedligeholde infrastrukturen, og der skal indføres dynamiske priser, hvor strømprisen varierer i løbet af døgnet. Pointen er, at forbrugere får en økonomisk grund til at bruge strøm, når vind og sol producerer mest (Portfolio).

Det hele går gennem EU's genopretningsfacilitet, RRF, den postpandemiske fond hvor regeringer først får udbetalt penge, når de har gennemført aftalte reformtrin (ECA). Et særskilt energisikkerhedskapitel, REPowerEU, sender omkring 704,5 mio. euro til netudvikling, delvist finansieret af indtægter fra EU's auktioner over CO2-kvoter (European Commission). Ingen betalinger bliver sendt, før Budapest opfylder milepæle om antikorruption, gennemsigtighed i offentlige udbud og domstolskontrol (Euronews).

De første vindere er netoperatører og vindudviklere, som får EU-støttet finansiering og kapacitet til at blive koblet på nettet. Husholdningerne kan få gevinsten senere, men kun hvis intelligente målere, nye tariffer og elselskaber faktisk gør det muligt at flytte forbrug til billigere timer. Sker det ikke, vil udgifterne til netopgraderinger dukke op på elregningen, før besparelserne fra mere vedvarende energi gør det. Europæiske skatteydere finansierer tilskuddene gennem EU's fælles låntagning; ungarske skatteydere hæfter for tilbagebetalingen af lånene.

Den første prøve kommer i juli

Ungarn har indtil nu kun brugt en lille del af sin RRF-ramme og ligger klart under EU-gennemsnittet for udbetalinger. Godkendelsen af planen lukker ikke det hul.

Én styringsrisiko er særlig tydelig. En del af netmidlerne kan blive kanaliseret gennem den statslige udviklingsbank MFB som én stor overførsel. Det betyder, at Bruxelles kan godkende en stor udbetaling, før Kommissionen kan se, om de enkelte projekter nedenunder bliver forvaltet ordentligt (Hungarian Conservative). Den model kan svække den projekt-for-projekt-kontrol, som Kommissionen siger, den kræver.

Udkastet til vindudbuddet i midten af juli bliver den første konkrete prøve: hvem der kan byde, hvordan retten til nettilslutning fordeles, og om det uafhængige tilsyn har reelle tænder. EU-pengene har skubbet Ungarn ind på en kurs, som ti års indenrigspolitik ikke leverede. Nu afgør udbudsreglerne og kontrollen med pengene, om resultatet bliver bygget infrastruktur, eller blot at midlerne flyder med mindre ansvar, end Bruxelles har lovet.