Ungarn frigiver €6.6 billion til Ukraine-våben

Ungarns nye regering har ophævet sit to år lange veto mod Den Europæiske Fredsfacilitet, EPF, EU’s fond uden for det almindelige budget, som refunderer medlemslande for våbenleverancer til Ukraine. Dermed frigives 6,6 mia. euro. De samlede krav fra medlemslandene mod fonden ligger på omkring 43 mia. euro. Landene får altså omtrent 15 cent tilbage for hver euro, de har brugt.

Ophævelsen indgik i en bredere handel. På ni dage sikrede Budapest 16,4 mia. euro i tidligere indefrosne EU-strukturmidler, en aftale med Ukraine om mindretalsrettigheder for ungarsksprogede skoler og offentlig administration i Transkarpatien (kormany.hu) samt tysk diplomatisk opbakning. Forbundskansler Merz lovede ved et møde med premierminister Magyar i Berlin at hjælpe Ungarn »tilbage til Europas centrum«.

Refusionen bliver mindre

EU’s udenrigschef, Kaja Kallas, har foreslået at dele de 6,6 mia. euro mellem refusioner til medlemslandene, EU’s træningsmission for Ukraine og direkte våbenindkøb til Kyiv (EEAS, Do Rzeczy). Da EPF blev udformet, kunne landene regne med at få omkring 40 pct. af værdien af doneret materiel dækket. Kallas’ model presser andelen ned mod 10 pct.

Slovakiets forsvarsminister, Robert Kaliňák, satte det skarpeste tal på forskellen: Slovakiet havde ventet 250 mio. euro og står nu til cirka 25 mio. euro. Landet har doneret MiG-29-kampfly og S-300-luftforsvarssystemer og får kun en brøkdel af værdien tilbage. Polen står over for samme nedskrivning (Euronews). Begge lande afviste sammen med Tyskland Kallas’ forslag på forsvarsministermødet 8. juni.

Hvem betalte, og hvem fik pengene

Regnskabet belønner landet, der blokerede, ikke landene, der leverede. Ungarn sendte aldrig våben til Ukraine. Budapest holdt vetoet i to år og ophævede det først mod 16,4 mia. euro i frigivne EU-midler og en ukrainsk aftale om mindretalsrettigheder. Slovakiet tømte dele af sine lagre og får en tiendedel af det beløb, regeringen havde regnet med.

Skævheden ligger i selve konstruktionen. EPF blev oprettet i 2021 til begrænset byrdefordeling i fredstid med et loft på 5 mia. euro over syv år. Ruslands fuldskalainvasion sprængte den ramme. Loftet blev hævet til 17 mia. euro, men medlemslandene overførte våben for langt mere, end fonden kunne dække (Kyiv Independent).

EU bygger uden om vetoet

I stedet for at reparere EPF har EU bygget nye ordninger uden om den. SAFE, en lånefacilitet på 150 mia. euro til europæiske forsvarsindkøb, fungerer med kvalificeret flertal, hvor beslutninger kræver et vægtet flertal, og hvor ét land ikke kan blokere alene. Polen modtog sin første SAFE-udbetaling på 6,6 mia. euro 29. maj. Ukraine Support Loan på 90 mia. euro bruger forstærket samarbejde, som lader en gruppe villige lande gå videre, mens andre står udenfor. EPF er nu det sidste EU-instrument til militær finansiering, hvor ét medlemsland kan stoppe alt, og samtidig klart det mindste.

At vetoet er fjernet én gang, ændrer ikke arkitekturen. En kommende ungarsk regering kan genindføre blokeringen, fordi EPF fortsat kræver enstemmighed efter EU-traktaterne. Tysklands udenrigsminister har opfordret til at erstatte enstemmighed med flertalsafgørelser i udenrigspolitikken (Deutschland.de), men den ændring kræver selv enstemmighed. Mindst ti medlemslande er imod.

De næste slagsmål

Kallas’ kompromis er endnu ikke vedtaget. Den endelige fordelingsnøgle afhænger af en aftale i Rådet for Den Europæiske Union, hvor medlemslandenes ministre lovgiver, og hvor Polen, Tyskland og Slovakiet presser imod. Samtidig verserer et søgsmål fra Orbán-perioden ved EU-Domstolen om EPF’s brug af afkast fra indefrosne russiske aktiver. Magyar-regeringen har ikke trukket sagen tilbage.

EPF betyder stadig noget, men på en anden måde end i 2022. Med SAFE og Ukraine Support Loan i langt større skala er fonden blevet en refusionskø for våben, der allerede er sendt. De lande, der først tømte lagrene, står nu bagerst i en kø, hvor udbetalingen bliver mindre.