Iran lukker Hormuz, olie rammer $93

Irans militær erklærede 11. juni Hormuzstrædet lukket for kommerciel skibsfart, efter nye amerikanske angreb havde skubbet en tre måneder lang konfrontation over i åbne trusler mod tanktrafikken (Reuters via Internazionale). Brentolie blev handlet omkring 93 dollar pr. tønde (Straits Times). Europa løber ikke tør for gas i morgen. Men hver ny last bliver dyrere, og EU kan ikke regulere verdensmarkedsprisen væk.

Den globale budkrig

Gennem Hormuz passerer normalt omkring 20 mio. tønder olie om dagen, omtrent en fjerdedel af al oliehandel til søs (EIA). Qatar, hvis LNG sejles ud gennem strædet, stod i 2025 for cirka 8,2 % af EU's LNG-import (S&P Global). Den andel lyder håndterbar, men den undervurderer problemet. Gasmarkedet fungerer som en global auktion: Når LNG fra Golfen forsvinder fra de asiatiske markeder, byder asiatiske og europæiske købere mod hinanden om de laster, der stadig findes. Prisen på den sidste ledige last sætter prisen for alle.

Europas toneangivende gaspris, TTF, nåede 14,80 dollar pr. MMBtu i ugen, der sluttede 24. april, 35 % over niveauet før lukningen (EIA). MMBtu er en standardenhed i international gashandel. Strædet behøver ikke være hermetisk lukket, før Europa mærker presset. Det skal blot være farligt nok til, at rederierne vælger ruten fra.

Tal fra Lloyd's Market Association viser, hvor meget trafikken allerede er faldet. Siden begyndelsen af marts er der kun registreret 111 passager med fragtskibe, og mere end 60 % vurderes at have haft en iransk forbindelse eller en forhandlet accept af passage (LMA). Hormuz er dermed blevet en svækket højrisikokorridor, hvor forsikringspriser, flådetrusler og politisk accept afgør, hvem der sejler, og hvem der venter.

Markedet er allerede ved at flytte sig. Fra marts til maj steg USA's andel af EU's LNG-import fra 56 % til 60 %. Norsk LNG til EU steg 84 % år til år. Russisk LNG steg 25 % (Euronews). Europa finder gas, men til en højere pris og i stigende grad fra leverandører, EU i årevis har forsøgt at gøre sig mindre afhængig af.

Nødlagre dæmper ikke priserne

EU-Kommissionen kræver, at gaslagrene fyldes til 90 % før vinteren (Commission). Analysehuset ICIS advarede i begyndelsen af juni om, at EU-lagrene kun ville nå omkring 73 % i november, hvis den langsomme indlagring fortsatte. Det er klart under målet før fyringssæsonen (ICIS). Gasforsyningssikkerhedsforordningen, EU's ramme for krisehåndtering og beskyttelse af husholdninger ved gasmangel, pålægger medlemslandene solidaritetsforpligtelser. Den kan bare ikke trylle LNG-laster frem, som ikke findes (EUR-Lex). For olie kræver EU-reglerne nødlagre svarende til 90 dages forbrug, og Det Internationale Energiagentur kan koordinere frigivelser. Buffere findes. De handler om fysisk forsyning, ikke om prisen.

Et krisestrategisk dokument fra EU-Kommissionen, offentliggjort i foråret, formulerede afhængigheden nøgternt: 57 % af EU's energi kommer stadig fra importerede fossile brændsler, og unionen har siden marts absorberet yderligere 24 mia. euro i energiimportomkostninger (AccelerateEU).

To svar, én regning

Medlemslandene betaler alle den samme stigende verdensmarkedspris. Deres politiske svar er langt fra ens. Italiens udenrigsminister, Antonio Tajani, afviste en selvstændig italiensk militærmission og fastholdt, at en udsendelse ville kræve mandat fra EU eller FN samt ny godkendelse i parlamentet (Adnkronos). Den spanske centralbank, Banco de España, beskrev krigens økonomiske virkning som "begrænset" i sit hovedscenarie, men regnede i sit negative scenarie med Brentolie på 145 dollar og inflation på 6,8 % (Cadena SER). Spaniens udenrigsminister, José Manuel Albares, opfordrede separat til forhandling frem for militær handling (La Moncloa). Afstanden mellem det beroligende og det barske scenarie viser, hvor lidt sikkerhed de europæiske regeringer reelt har.

Det mest påfaldende fravær er det samme i hovedstad efter hovedstad: Ingen regering har offentliggjort en gennemsigtig eksponeringstabel over, hvilke laster, kontrakter, terminaler og lagerpositioner der afhænger af strømme fra Golfen. Den politiske debat kører på scenarier og beroligelser. Data på lasteniveau ligger hos handlere. Så længe det er sådan, kan europæiske borgere ikke vurdere, om de står over for en forsyningskrise, et prischok eller et maritimt sikkerhedsproblem, der især flytter rundt på verdensmarkedets struktur. På det foreliggende grundlag er prischokket reelt og allerede på vej ind i regningerne. Om lagersæsonen når at lukke hullet, før diplomatiet genåbner strædet, er vinterens åbne spørgsmål for hver eneste husholdning.