Iran navngiver ingen skibe efter minepåstande i Hormuz

Den 17. oktober hævdede Irans Revolutionsgarde, at to tankskibe var ramt af miner i Hormuzstrædet. Reuters skrev i en artikel gengivet af skibsfartssitet gCaptain, at påstandene ikke var uafhængigt bekræftet. Teheran har ikke oplyst, hvilke skibe der er tale om. De hændelser, britiske maritime varslingstjenester registrerede den uge, fandt sted andre steder og var af en anden type. De udspillede sig på en sejlrute, der allerede er vigtig for en del af Europas gasforsyning.

To påstande, ingen skibe

Den første udmelding beskrev en supertanker med mere end to millioner tønder råolie, der brød i brand efter at have fulgt en »uautoriseret rute«, som Teheran formulerer det (Tasnim). Formuleringen udtrykker Irans krav på at bestemme, hvem der må sejle gennem strædet. Udmeldingen angiver intet juridisk grundlag for den regel.

I den anden udmelding hed det, at en eksplosion i maskinrummet havde sat endnu en supertanker af omtrent samme størrelse ud af drift (Tasnim). Ingen af udmeldingerne oplyste et IMO-nummer, det permanente identifikationsnummer, der knytter et skib til dets ejer og sporingshistorik. De angav heller ikke skibenes position eller gengav nogen beretning fra en besætning.

Hvad de britiske varsler viser

UK Maritime Trade Operations (UKMTO), en britisk flådetjeneste, der viderebringer meldinger om hændelser mellem skibe og flåder, registrerede 16. oktober et tankskib ramt af et ukendt projektil ud for Saudi-Arabiens Golfkyst, langt fra Hormuz (UKMTO). Besætningen blev evakueret og kom i sikkerhed.

Samme aften meldte en skibsfører, at en raketdrevet granat var blevet affyret fra en mindre båd mod et tankskib ud for den samme saudiske havn, Al Jubayl (UKMTO). Ingen af varslerne nævner et skib ved navn eller omtaler en mine.

Ugens eneste navngivne tankskib kan let forveksles med Irans supertankere. Indiens skibsfartsminister oplyste, at MT ST 3, med 15 indiske søfolk om bord, blev ramt af et projektil 16. oktober, og at alle kom i sikkerhed (The National). Et projektil er ikke en mine, og ingen kilder forbinder skibet med Revolutionsgardens påstande.

Miner i strædet er dog ingen tænkt risiko. Et navigationsvarsel fra Pakistans flådes hydrografiske kontor, udsendt i juni og stadig registreret som gældende 17. oktober, melder om en »bekræftet mine« nær indsejlingen til det østgående sejlløb (Pakistan Navy). Varslet registrerer en officiel fare. Det viser ikke, om minen stadig ligger der, eller om den ramte et af tankskibene.

Hvor Europa er udsat

Skibstrafikken var allerede lav før lørdag. UKMTO talte 254 passager i ugen frem til 14. oktober, omkring 70 % færre end før krigen (Anadolu). Irans erklæring om lukning standser ikke i sig selv trafikken. Det er redere, skibsførere og forsikringsselskaber, der afgør, om skibene sejler.

Europas sårbarhed går især gennem importen af flydende naturgas (LNG). Det Internationale Energiagentur vurderede, at omkring 7 % af Europas LNG-import i 2025 gik gennem Hormuz, og pegede på, at Qatars LNG ikke kan føres uden om strædet gennem en gasledning (IEA).

Det italienske energiselskab Edison oplyste, at det pr. 28. september havde måttet undvære 35 qatarske laster og erstattet 23 af dem (Edison). De manglende laster lå forud for de nye påstande, ligesom de forlis af fragtskibe, vi beskrev 15. oktober (To Brief). Ingen af de hidtil offentliggjorte oplysninger viser, at en europæisk køber, et forsikringsselskab eller en skibsejer har ændret planer på grund af de to påståede mineangreb.

Europas flåder har endnu ikke mulighed for at efterprøve påstandene om miner. Ifølge et brev fra den nederlandske regering af 2. oktober var den fransk-britiske forsvarsmission for Hormuz ikke blevet aktiveret, og den nederlandske fregat på vej østpå er et kommandoskib, ikke et minerydningsfartøj (Tweede Kamer). Et kommandoskib koordinerer andre fartøjer. Et minerydningsfartøj er specialskibet, der finder og fjerner miner. Eskorteskibe alene kan ikke rydde en sejlrute.

Som sagen står, har Revolutionsgarden ikke oplyst skibenes navne, identifikationsnumre eller positioner. De to britiske varsler beskriver et projektilangreb og et angreb med en raketdrevet granat ud for Saudi-Arabien. De bekræfter derfor ikke Irans beretning om mineangreb i Hormuz, men udelukker heller ikke, at andre hændelser har fundet sted. Teheran kan afklare sagen ved at navngive skibene. Ellers må oplysningerne komme fra en reder eller en flagstat, altså det land, hvor skibet er registreret, som melder om et beskadiget skrog. Indtil da fungerer minepåstandene som en advarsel til skibsfarten; der foreligger endnu ingen dokumentation for angrebene.