Irland skal samle EU’s kapitalregler

Irlands finansminister, Simon Harris, står i spidsen for forhandlingerne om en pakke af EU-regler, der kan ændre måden, værdipapirer handles og kontrolleres på i hele unionen. Han vil have en aftale på plads i oktober (RTE). Irland overtog det roterende EU-formandskab 1. juli og leder derfor de ministermøder, hvor medlemslandene forhandler lovgivning på plads. Det gør opgaven politisk følsom: Irland er selv blandt de lande, der har mest på spil.

Derfor vil EU bygge kapitalmarkederne om

Europæiske husholdninger har en stor del af deres opsparing stående på bankkonti med lavt afkast. Virksomheder, der vil rejse penge ved at sælge aktier eller obligationer, møder samtidig 27 nationale regelsæt for blandt andet skat, konkursret og finansielt tilsyn (Europa-Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union). Kapital bevæger sig ikke over grænserne med samme lethed som varer.

Løsningen på bordet er Market Integration and Supervision Package, en lovpakke der ændrer 17 EU-love om handel, clearing og tilsyn med værdipapirer (Europa-Parlamentet). Tanken er enkel nok: Hvis ESMA, EU’s finanstilsyn for værdipapirmarkeder med sæde i Paris, får nationale myndigheder til at anvende reglerne mere ensartet, bliver det lettere for virksomheder at hente kapital i andre lande. Investorer får samtidig større sikkerhed for, at samme finansielle produkt kontrolleres nogenlunde ens i hele EU (A&O Shearman).

Irlands interessekonflikt

Dublin huser en af Europas største industrier for fondsadministration. Den irske EU-parlamentariker Regina Doherty har sat ord på bekymringen: Irland har "an awful lot of domiciled investment" og ønsker ikke, at "somebody else either managing it or changing the marketplace so as to make it mobile". Mere magt til ESMA passer ifølge hende "maybe perfectly suits France, Germany, Italy and others who want a piece of our pie, but economically it wouldn't suit Ireland" (RTE).

Vinderne i det nuværende fragmenterede system er ikke abstrakte. Det er fondsadministratorer, complianceadvokater, tilsynsspecialister og skatterådgivere i Dublin og Luxembourg, som netop lever af, at hvert land fører tilsyn på sin egen måde. Hvis flere af funktionerne samles på EU-niveau, flytter arbejdet med.

Harris accepterer, at ESMA har brug for "a greater role", men siger, at Irland "not supportive of the concept of centralised supervision, certainly not for the sake of it" (European Business Magazine). Hans budskab til de andre hovedstæder er, at "if only one person moves, there's not going to be a deal" (Irish Times).

Presset er reelt. EU’s seks største økonomier støtter, at nogle tilsynsbeføjelser flyttes til ESMA. Beslutningen kræver kvalificeret flertal, hvilket betyder, at 15 lande, som repræsenterer 65 % af EU’s befolkning, kan vedtage den uden enstemmighed (Rådet for Den Europæiske Union, Irish Times). Irland kan ikke blokere pakken alene. Som formandsland kan det til gengæld forme kompromiset.

Skillelinjen er ikke store mod små lande

Frankrig ser først og fremmest skala. Fælles tilsyn kan gøre EU’s kapitalmarkeder mere attraktive globalt, og den franske tilsynsmyndighed rammesætter projektet som et spørgsmål om konkurrenceevne, ikke om tabt national kontrol (AMF). Luxembourg deler derimod Irlands instinkt for at beskytte sin finansielle hub og foretrækker, at ESMA presser nationale tilsyn mod større ensartethed frem for selv at føre direkte tilsyn med fonde (CSSF).

Det er her, forhandlingen ligger. Fondsbranchens egen lobbyorganisation, EFAMA, trækker grænsen tydeligt: Den støtter enklere regler på tværs af grænser, men kalder direkte ESMA-tilsyn med kapitalforvaltere for "unwarranted" og "a distraction" fra målet om større konkurrenceevne (EFAMA). Én ting er at få 27 nationale tilsyn til at anvende de samme regler mere ens. Noget andet er at erstatte dem med én EU-myndighed.

For husholdninger er løftet bredere adgang til investeringsprodukter og bedre langsigtet afkast af opsparing. Men når penge flyttes fra bankkonti til markeder, flyttes risikoen også. Den irske centralbank har peget på adfærdsrisiciene: interessekonflikter, pres for fejlsalg og digitale produkter, der forvirrer mere end de oplyser (Central Bank of Ireland). Det er stadig åbent, om gevinsten ender hos almindelige opsparere eller først og fremmest hos finansielle mellemled.

EU bliver ved med at diagnosticere sine kapitalmarkeder som opsplittede og opdager hver gang, at opsplitningen beskytter nogens forretningsmodel. Harris har seks måneder til at finde ud af hvis.