Irland vil skære 141 mia. euro af EU-budgettet

Irland foreslår, at EU højst bruger 1.622 mia. euro i perioden 2028–2034, opgjort i 2025-priser. Det er omkring 141 mia. euro, eller 8 pct., mindre end EU-Kommissionen har bedt om (Rådets forhandlingsoplæg, CAP Reform). Udkastet skåner landbrugsstøtten og pengene til regionerne, mens forskning, sikkerhed og EU’s udgifter uden for unionen rammes hårdere. EU-landenes ledere drøfter forslaget på topmødet 15.–16. oktober, som begynder i dag (det irske formandskab).

Irland har skrevet udkastet, fordi landet i øjeblikket har formandskabet for EU’s Ministerråd, hvor medlemslandenes regeringer forhandler. Formandslandet kan lægge tal på bordet, men regeringerne træffer beslutningen. Overskrifterne nævner forskellige beløb, fordi nogle medregner forventet inflation. Med inflationen medregnet bliver Irlands loft omkring 1.826 mia. euro (Brussels Signal).

Landbruget skånes, mens sikkerhed og forskning mister penge

Alle større områder får mindre end i EU-Kommissionens plan, men nedskæringerne fordeles skævt. Puljen til landbrug og fattigere regioner skæres med 3,4 pct., mens puljen til konkurrenceevne og sikkerhed skæres med 12,8 pct. Udgifterne uden for EU’s grænser rammes hårdest (Euronews). På programniveau fastholdes landbrugsstøtten til indkomster på omkring 261 mia. euro, mens EU’s forskningsfond Horizon Europe beskæres fra 154,882 mia. til 140 mia. euro (Rådets tabel).

Fordelingen følger ønsket fra 17 regeringsledere, som i et brev 2. oktober krævede, at landbrugsstøtten og samhørighedsmidlerne blev skånet. Sidstnævnte er EU-overførsler til fattigere regioner. Italiens Giorgia Meloni og Rumæniens Nicușor Dan stod i spidsen for initiativet (Politico). Siden er modstanden mod nedskæringerne vokset, som vi beskrev tidligere på ugen (To Brief).

Tysklands to krav trækker i hver sin retning

Tyskland ønsker et mindre samlet budget. Den 10. oktober sagde forbundskansler Friedrich Merz, at forslagets størrelse ikke gav grundlag for en aftale. Tyskland og fem andre regeringer ønsker nedskæringer på flere hundrede milliarder euro (den tyske regering, fælles erklæring fra de seks regeringer).

Merz vil også prioritere sikkerhed og konkurrenceevne. Det er netop de områder, Irland har skåret hårdest i for at skåne landbruget. Et mindre budget med flere penge til sikkerhed vil derfor kræve, at forhandlingerne om landbrugsstøtten og pengene til regionerne bliver åbnet igen. De 17 regeringer har allerede organiseret sig for at forsvare dem.

Finland står i samme dilemma. Premierminister Petteri Orpo ønsker et mindre budget, men protesterer mod nedskæringer i forsvar og forskning (den finske regering).

Europa-Parlamentet trækker i modsat retning, og dets samtykke er nødvendigt for at vedtage budgettet. Loftet omfatter allerede 149,296 mia. euro til tilbagebetaling af EU’s lån til genopretningen efter pandemien. De penge finansierer ingen nye projekter (Rådets forhandlingsoplæg). Parlamentets ledende forhandlere mener, at planen efter tilbagebetalingen og inflationen giver mindre råderum end det nuværende budget (Europa-Parlamentet).

Alle hovedstæder har vetoret

Alle 27 regeringer skal godkende budgettet. Medlemmerne af Europa-Parlamentet kan afvise det, men ikke skrive det om. Nye indtægtskilder til EU kræver enstemmighed og skal ratificeres i hvert medlemsland (artikel 312, artikel 311).

Indtægterne afgør, hvem der betaler. Irland fastholder fem foreslåede EU-afgifter, blandt andet på tobak og kulstofintensiv import, som ventes at indbringe omkring 55 mia. euro om året (det irske formandskab). Indtægterne mindsker behovet for indbetalinger fra de nationale statskasser. Frankrigs europaminister Benjamin Haddad siger, at Paris ikke vil støtte et budget uden en betydelig indtægtspakke (BFMTV). En talsmand for den tyske regering sagde i august, at der var brug for nedskæringer uanset udfaldet af forhandlingerne om indtægterne (den tyske regerings briefing).

Udkastet reserverer også op til 88,869 mia. euro til Ukraines EU-optagelse og genopbygning. Beløbet ligger uden for de almindelige budgetlofter og er stadig markeret som uafklaret (Rådets forhandlingsoplæg). En anden beslutning viser, hvordan vetoretten spiller ind. Den 14. oktober sagde Slovakiets Robert Fico, at hans land ville forsøge at stå uden for et eventuelt nyt EU-lån til Kyiv. Han protesterede også mod, at EU skulle gøre sin opbakning til Slovakiets budgetkrav betinget af slovakisk deltagelse i lånet (TASR). Lånet har endnu hverken et beløb eller en juridisk form, så det er formelt ikke knyttet til budgettet. Fico bruger det alligevel som forhandlingskort.

Irland og António Costa, der leder EU-topmøderne, ønsker en politisk aftale inden udgangen af 2026 (det irske formandskab). Det irske udkast viser, hvordan et strammere budget, der skåner landbrug og regioner, ser ud: sikkerhed og forskning bærer nedskæringerne. Tyskland ønsker et endnu mindre budget og vil samtidig skåne sikkerheden, men har ikke offentligt sagt, hvor de ekstra nedskæringer skal falde. Med Irlands tal kan begge krav kun indfries, hvis Berlin er villig til at tage penge fra landbruget og regionerne.