Irlands €141bn-forslag presser sikkerheden

Irlands forslag til EU's budget for 2028-34 skærer 141,045 mia. euro, omkring 8 pct., af EU-Kommissionens oplæg (Rådets forhandlingsoplæg). EU's stats- og regeringschefer drøftede forslaget 15. oktober, men kunne ikke blive enige (Euronews). Oplægget blotlagde konflikten: Regeringerne, der kræver et mindre budget, vil samtidig bruge flere penge på sikkerhed. En stor gruppe andre regeringer forsvarer de udgifter, der må skæres i for at finansiere det.

Irland har formandskabet for Rådet for EU, den roterende seksmånederspost, hvor landet leder møderne mellem medlemslandenes ministre. Den 10. oktober sendte Irland et »forhandlingsoplæg« ud med samlede beløb og fordelinger. Dokumentet træffer ikke beslutninger, men lægger op til forpligtelser på i alt 1.622,011 mia. euro over syv år i 2025-priser, mod Kommissionens 1.763,056 mia. euro (Rådets forhandlingsoplæg).

Ingen forkastede oplægget ved en afstemning. EU's stats- og regeringschefer vurderede, at det ikke kunne bringe dem nærmere hinanden, og bad António Costa, formanden for Det Europæiske Råd, om at arbejde for »en rettidig aftale« (Euronews).

De største bidragydere vil spare, men også styrke sikkerheden

Seks af de lande, der betaler mest til EU-budgettet, heriblandt Tyskland, Nederlandene og Sverige, skrev 28. september til Irland og krævede besparelser på flere hundrede milliarder euro (RTÉ). På topmødet kaldte forbundskansler Friedrich Merz den irske besparelse et skridt i den rigtige retning, men sagde, at den lå langt fra Tysklands krav (den tyske regering). Sveriges statsminister, Ulf Kristersson, sagde, at hans land ville afvise oplægget, fordi budgettet stadig var for stort (Reuters).

Den samme gruppe vil have, at Bruxelles gør mere for sikkerheden. Den nederlandske premierminister Rob Jetten sagde i parlamentet, at Irlands besparelser rammer konkurrenceevne, innovation og forsvar, områder hvor han ønsker, at EU gør mere (Tweede Kamer).

Han beskriver oplægget præcist. Irland skar kun lidt i støtten til landbrug og fattigere regioner, men langt mere i EU's indsats for industri, forsvar og udenrigspolitik. Budgetposten for landbrugs- og regionalstøtte blev skåret med 3,4 pct., mod 12,8 pct. for konkurrenceevne og sikkerhed og 17,4 pct. for EU's indsats udadtil (Rådets forhandlingsoplæg).

Europa-Parlamentet, som skal godkende det endelige budget, protesterer fra den modsatte side. Parlamentets fire hovedforhandlere sagde, at besparelsen på 8 pct. vil begrænse EU's mulighed for at investere i forsvar og støtte partnere i udlandet (Europa-Parlamentet). For lande ved EU's ydre grænse er konsekvensen konkret. Litauens præsident, Gitanas Nausėda, afviste besparelsen på militær mobilitet, altså investeringer i veje og jernbaner, der bruges til at flytte tropper (15min).

Forsvarerne af landbrugs- og regionalstøtten

Italien og Rumænien har samlet 17 regeringer i gruppen Friends of Cohesion, der har navn efter EU-støtten til fattigere regioner (den italienske regering). Gruppen vil beskytte både støttebeløbene og reglerne for, hvordan pengene bruges. Samtidig ønsker landene at afskaffe rabatterne, der sænker nogle velstående landes bidrag. Det bringer dem direkte på kollisionskurs med flere af de største bidragydere.

Irland bevarede hvert lands samlede støttebeløb, men lagde fondene ind under én national plan pr. land (Rådets forhandlingsoplæg). Det flytter beslutninger tættere på de nationale regeringer. Regioner, der længe har haft direkte kontakt med Bruxelles, frygter at miste indflydelse. Derfor kræver samhørighedsgruppen, at både støttebeløbene og reglerne for anvendelsen bevares (den italienske regering).

Hvert land har veto, og ingen står over for en brat budgetstans

Den syvårige budgetramme kræver enstemmighed blandt medlemslandenes regeringer, så hvert land kan blokere den, og derudover Europa-Parlamentets godkendelse (EUR-Lex). Begge lejre kan derfor trække forhandlingerne i langdrag. Tidsplanen lægger kun et begrænset pres på dem. Hvis der ikke er vedtaget en ramme inden 1. januar 2028, videreføres udgiftsloftet fra det sidste år i den nuværende ramme (EUR-Lex).

Forhandlingspapirerne peger på en enkel konklusion. Som det er skrevet, kan Irlands forslag ikke både imødekomme krav om et lavere samlet budget og om flere penge til sikkerhed, fordi besparelserne især rammer sikkerhedsudgifter og EU's indsats udadtil. En aftale kræver derfor, at nogen giver sig. De største bidragydere kan acceptere et højere samlet budget, samhørighedslandene kan gå med til dybere besparelser på landbrugs- og regionalstøtten, eller begge sider kan rykke sig. Costa kan skrive et kompromis frem, men han kan ikke gennemtvinge det over for regeringer, der hver især har veto. Merz, Jetten og Kristersson må give ham et beløb, de kan acceptere til gengæld for de sikkerhedsudgifter, de siger, EU bør prioritere. Friends of Cohesion må svare på, om noget af deres støtte kan flyttes.