Irsk aluminiumråstof ender i Rusland

Fra april 2024 til marts 2025 sendte Aughinish-raffinaderiet i County Limerick omkring 540.000 ton alumina til smelteværker ejet af Rusal, Ruslands store aluminiumsproducent. Ifølge tolddata samlet af civilsamfundskoalitionen Razom We Stand havde leverancerne en værdi på cirka 308 mio. dollar (Euromaidan Press). Hver eneste ton var lovlig.

Det er netop problemet. EU har gradvist begrænset importen af russisk aluminium til Europa, men har ikke forbudt eksport af alumina den anden vej (Council of the EU). Alumina er det hvide pulver, der raffineres fra bauxitmalm, før det kan smeltes til aluminium (International Aluminium Institute). Europa spærrer altså for dele af det færdige russiske metal, men lader en central råvare til produktionen fortsætte ud af EU.

Fra lokal arbejdsplads til russisk forsyningsled

Aughinish er Europas største aluminaraffinaderi. Det ligger ved Shannon-mundingen og beskæftiger omkring 470 ansatte direkte, mens yderligere cirka 500 entreprenørjobs er knyttet til anlægget (Irish Times). For lokalområdet er fabrikken en af de arbejdspladser, der holder økonomien oppe i en egn med få oplagte alternativer.

Efter Ruslands fuldskalaangreb på Ukraine bevægede raffinaderiets eksportmønster sig alligevel mod Moskva, ikke væk fra det. Ruslands andel af Aughinishs produktion steg fra 23 % i 2020 til 68 % i 2024 (Euromaidan Press). Anlægget blev dermed en større del af Rusals produktionskæde på netop det tidspunkt, hvor EU forsøgte at presse russisk aluminium ud af de europæiske markeder. CEPA, et Washington-baseret politikinstitut, har beskrevet det som at blokere det færdige produkt, mens man fodrer fabrikken (CEPA).

Ejerskabet gør sagen sværere at affeje som almindelig handel. Svenske skattemyndigheder har indefrosset midler hos Kubal, et smelteværk med forbindelser til Rusal, efter at de konkluderede, at den sanktionerede russiske milliardær Oleg Deripaska fortsat kontrollerer moderselskabets netværk trods påstande om omstrukturering (Irish Times, GP). Det beviser ikke, at den irske eksport er ulovlig. Men det svækker forestillingen om, at Rusals europæiske aktiver opererer uafhængigt af sanktionerede personer.

Hvem betaler, hvis hullet lukkes

Den irske regering står i en reel klemme. Taoiseach Simon Harris har sagt, at sagen ikke er et binært valg mellem sanktioner og lukning. Ifølge RTÉ nærmer erhvervsministeriets undersøgelse sig sin afslutning, og konklusionerne skal sendes videre til EU-Kommissionen (RTÉ). Dublin har også drøftet muligheden for EU-støtte til at holde Aughinish åbent, hvis eksportmodellen mod Rusland ikke længere kan bære anlægget (AlCircle).

Presset fra andre hovedstæder er reelt. Estland har arbejdet for et eksportforbud mod alumina i forhandlingerne om nye sanktionspakker (Euronews). European Aluminium, brancheorganisationen for europæiske producenter, advarer om, at russisk metal stadig når ind i EU via tredjelande til en rabat på omkring 11 %, hvilket presser europæiske producenter på prisen (AlCircle). Et lukket alumina-hul ville gøre EU’s sanktioner mere sammenhængende. Det kan samtidig øge omkostningerne for europæiske producenter, der i dag nyder godt af billigere russisk forbundet forsyning.

Et forbud vil heller ikke automatisk stoppe russiske smelteværker. Rusal kan forsøge at købe alumina fra leverandører uden for EU eller bruge omveje gennem andre lande. Det er den samme håndhævelsesudfordring, som allerede svækker EU’s sanktioner mod olie og raffinerede produkter.

Modsigelsen, Irland bærer rundt på

Den irske regerings undersøgelse er endnu ikke offentliggjort. Der er heller ikke frigivet en officiel opgørelse over eksporten. Om et aluminforbud ender i en kommende sanktionspakke, afhænger af enstemmighed blandt alle 27 medlemslande (Council of the EU). Irland har selv en stemme i den proces.

Irland går ind i sit EU-formandskab med en synlig modsigelse. Næsten tusind ansatte i Limerick er afhængige af et anlæg, hvis største kunde er aluminiumproducenten i et sanktioneret land. Trinvise eksportbegrænsninger kan beskytte arbejdspladserne, samtidig med at nye kontrakter med russisk destination stoppes. Spørgsmålet er, om Dublin selv tager skridtet, eller om regeringen venter på, at Bruxelles gør problemet umuligt at parkere.