Italien ophæver atomforbud efter 40 år

Italiens Deputeretkammer stemte 4. juni for at rulle fire årtiers forbud mod atomkraft tilbage. Med 155 stemmer mod 86 lægger afstemningen afstand til folkeafstemningerne i 1987 og 2011, som gjorde atomkraft politisk næsten urørlig. Giorgia Melonis regering vil have små modulære reaktorer, SMR, i drift i 2034. Det er kompakte atomkraftværker, som i princippet kan bygges industrielt og samles hurtigere end store reaktorer. Problemet er, at teknologien endnu ikke leverer kommerciel strøm noget sted i Vesten. Imens bruger Frankrig allerede sin eksisterende atomkraft til at tiltrække de energitunge investeringer, Italien selv har brug for.

Tolv måneder før de egentlige beslutninger

Det, parlamentet har godkendt, er en legge delega, altså en rammelov, der giver regeringen 12 måneder til at skrive de konkrete regler (Camera dei Deputati). Der er ikke valgt reaktorteknologi. Der er ikke udpeget placeringer. Italien nedlagde sin nukleare sikkerhedsmyndighed i 1990’erne og har ikke genopbygget den. Lovforslaget skal desuden igennem Senatet inden sommerpausen.

Den økonomiske drivkraft er reel. Italienske elpriser ligger over 105 euro pr. MWh, næsten det dobbelte af de cirka 60 euro pr. MWh, som Frankrig betaler takket være landets 56 reaktorer i drift (Élysée, Editoriale Domani). Melonis egen regering erkender, at Italien er “helt ude af markedet på energipriser”. Forskellen rammer fabrikkernes omkostninger, husholdningernes regninger og Italiens mulighed for at tiltrække datacentre, som kræver enorme mængder billig og stabil strøm døgnet rundt.

SMR-teknologien skal efter planen løse det hele. Men intet vestligt land producerer kommerciel elektricitet fra en sådan reaktor. Det mest fremskredne vestlige projekt, NuScales anlæg i USA, blev aflyst i 2023, efter at omkostningerne næsten blev fordoblet. Store europæiske reaktorbyggerier i Frankrig og Storbritannien er gentagne gange endt milliarder over budget og omkring et årti forsinket. I lande med tunge sikkerheds- og godkendelsesregimer bliver atomkraft som regel dyrere og langsommere end lovet. Det er den erfaring, Italien nu satser imod.

Frankrig omsætter reaktorer til AI-investeringer

Forskellen mellem Italien og Frankrig opstår ikke i 2034. Den opstår nu. På Choose France-topmødet i 2026 forpligtede SoftBank sig til 45 mia. euro i AI-datacentre i Nordfrankrig. De skal drives af billig atomkraft, som kan levere strøm hele døgnet.

Kompetencerne følger infrastrukturen. Newcleo, en atomkraftstartup grundlagt af den italienske fysiker Stefano Buono, flyttede fra Italien til Frankrig, hvor selskabet fik støtte gennem France 2030, den franske industripolitiske investeringsplan. Italien eksporterer dermed sin egen nukleare ekspertise til den konkurrent, der allerede har reaktorerne.

World Nuclear Reports vurdering er kontant: Italiens atomplaner er "irrelevante" for Europas elstrømme til mindst midten af 2040’erne.

Det finansielle sats

Italiens energiproblem er ægte. Landets fabrikker betaler næsten dobbelt så meget for strøm som franske konkurrenter. Det giver økonomisk mening at mindske afhængigheden af importeret gas.

SMR er bare et usikkert redskab til opgaven. Ny atomkraft koster typisk flere gange mere pr. MWh end ny sol- eller vindkraft. For et land med en af Europas højeste offentlige gældsbyrder betyder statsstøtte til uprøvet teknologi i stor skala, at energipolitikken også bliver et finansielt sats.

Afstemningen 4. juni begraver folkeafstemningerne fra 1987 og 2011. Politisk er det væsentligt. Økonomisk ændrer det intet de næste mange år. De investeringer, Italien har brug for, nemlig AI-infrastruktur, avanceret industri og elektrificeret produktion, bliver placeret nu i lande, der allerede kan levere strømmen. Italien har stemt for at ville have atomkraft igen. At bygge den kræver 15 års ingeniørarbejde, regulering og offentlige penge. Den del kan ingen parlamentsafstemning forkorte.