Italien bruger forsvarspagt til energilempelse

G7-landenes finansministre mødtes i Paris i weekenden, og Italiens økonomiminister, Giancarlo Giorgetti, rejste hjem tomhændet. Slutkommunikéet opfordrede til "finanspolitisk tilbageholdenhed", ikke fleksibilitet, selv om krigen mod Iran har presset Europas energiomkostninger op på niveauer, der ikke er set siden 2022. Ingen G7-lande støttede Roms krav om at behandle energiudgifter som militærudgifter: som en akut krise, der kan begrunde en lempelse af budgetreglerne.

Afvisningen viser, hvordan Europas finanspolitiske regler virker i praksis. Sytten EU-lande har aktiveret den nationale undtagelsesklausul, NEC, i stabilitets- og vækstpagten, altså EU’s regelsæt for staters låntagning og budgetunderskud. Klausulen giver dem mulighed for at bruge op til 1,5 % af BNP mere end deres underskudsmål på forsvar uden at udløse sanktioner. Italien vil have samme behandling af energiudgifter, der følger af blokaden af Hormuzstrædet. Bruxelles siger nej.

Hvem får adgang til nødudgangen

NEC bygger på en enkel præmis: Ruslands krig i Ukraine skabte en sikkerhedstrussel, og derfor skulle regeringerne have plads til at opruste. Klausulen blev aktiveret for 15 medlemslande i juli 2025. Tyskland fulgte i oktober 2025, Østrig i februar 2026.

Italiens premierminister, Giorgia Meloni, skrev til Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, 17. maj med argumentet om, at energisikkerhed under en væbnet krig, der har lukket en central flaskehals for olietransport, er lige så strategisk som militært beredskab. Kommissionens næstformand Valdis Dombrovskis sagde, at anmodningen blev "undersøgt". I Bruxelles er den formulering ofte en høflig måde at lægge en sag i skuffen på. Hvis klausulen udvides til energi, kan alle højt forgældede lande gå gennem samme dør. Reuters har anslået regningen til mere end 30 mia. euro på tværs af EU.

Gæld skiller landene ad

Tysklands kansler, Friedrich Merz, skærpede den nordeuropæiske linje 19. maj. For høj gæld "truer suveræniteten", sagde han, og nogle lande "bruger mere på renter end på forsvar". Han nævnte ikke Italien, men adressen var ikke svær at læse.

Tyskland bruger dog selv NEC bredt. Den tyske forbundsrevision har advaret om, at cybersikkerhed, civilbeskyttelse og efterretningstjenester samles under "forsvar", selv om de i normale tider ville høre til den indenrigspolitiske administration. Berlin kanaliserer også omtrent 15 mia. euro i energisubsidier gennem det almindelige budget og klimafonden. Det kan Tyskland gøre, fordi statsgælden ligger omkring 65 % af BNP. Italiens ligger på 137 %. Nederlandene, med en gæld på 44 % og en kreditvurdering i topklasse, kan absorbere energichok uden at presse budgettet på samme måde.

Reglerne favoriserer lande, der allerede har finanspolitisk råderum. Frankrig viser problemet tydeligst. Paris har været under en procedure for uforholdsmæssigt store underskud, EU’s sanktionsspor for regeringer med for store budgetunderskud, siden juli 2024. Det afskærer Frankrig fra at aktivere NEC, selv om 17 andre lande har gjort det.

Ifølge en rapport fra det franske Senat er Frankrigs renteudgifter i 2026 nået op på anslået 74 mia. euro. Det er nu mere end forsvarsbudgettet på omtrent 57 mia. euro. Regeringen har svaret igen med et udgiftsstop på 6 mia. euro, hvor andre ministerier skæres euro for euro for at finansiere nye energiudgifter. Europas vigtigste militære partner betaler mere for gammel gæld end for sit forsvar.

Roms stærkeste kort

Giorgetti sagde til journalister, at der findes "mange veje" til samme resultat: at omdirigere ubrugte midler fra genopretningsfonden, klassificere energiudgifter som engangsudgifter eller beskatte energiselskabernes ekstraordinære overskud. Italien har ikke hævet sin særskat på uventede profitter, selv om indenlandske upstream-energiselskaber ventes at have tjent omkring 9 mia. euro.

Roms egentlige løftestang er dog SAFE, EU’s nye fælles låneprogram til forsvar på 150 mia. euro. Italien har anmodet om 14,9 mia. euro fra programmet. Meloni har signaleret, at det uden fleksibilitet på energiområdet bliver "meget vanskeligt" at forklare SAFE for den italienske offentlighed. Fristen for aktivering udløber ved udgangen af maj. Det er en politisk handel.

Hvis Italien tøver eller siger nej, mister EU’s oprustningsprogram sit tredjestørste medlemsland. Det ved Kommissionen. Det afgørende spørgsmål er nu, hvor langt Bruxelles vil strække energireglerne for at beskytte sine forsvarsplaner.