Italien vil låne 29 mia. euro ekstra

Den italienske regering vil have tilladelse til at låne op mod 29 mia. euro mere, end den aftalte budgetsti giver plads til i 2027 og 2028. Pengene skal gå til forsvars- og energiprojekter (Teleborsa, ANSA). Intet er brugt endnu. Både parlamentet og EU-landenes finansministre skal godkende planen, og selv da skal Rom låne pengene og betale renter af dem.

Den 2. oktober bad regeringen om låneadgang svarende til 0,3 % af BNP, bruttonationalproduktet, altså værdien af det, økonomien producerer på et år, til energi og yderligere 0,3 % til forsvar hvert år. Det svarer samlet til omtrent 14 mia. euro om året (AGI). Finansminister Giancarlo Giorgetti havde først regnet med en ramme på omkring 36 mia. euro (Teleborsa).

Hele nedjusteringen kommer fra forsvarsområdet. Giorgetti havde lagt op til låneadgang på 0,6 % af BNP til forsvar i 2028. Den nye anmodning halverer rammen til 0,3 %, svarende til cirka 7 mia. euro mindre (Primapagina News). Han kaldte planen et forsigtigt svar på en kompliceret økonomisk og international situation (AGI). Ingen offentliggjorte dokumenter viser, om det var koalitionshensyn, låneomkostninger eller Bruxelles, der afgjorde valget. Beslutningen følger efter, at Rom i august valgte at bede om mindre end sin fulde andel af EU’s forsvarslån (To Brief).

Hvad mere lån betyder for gælden

Italiens gæld måles som andel af BNP opgjort i løbende priser. Gældskvoten afhænger derfor af, hvor hurtigt økonomien vokser målt i euro, inklusive inflation, men også af renteudgifterne og årets underskud, altså forskellen mellem offentlige udgifter og indtægter. Regeringens egne prognoser viser kun beskeden realvækst, det vil sige vækst efter inflation: 1 % i 2026 og 0,8 % i 2027 (La Repubblica, ANSA).

Med så lav en vækst er det svært for Italien at vokse sig fra den nye gæld. Mediernes bud på, hvornår gælden topper, varierer lidt, og de officielle tabeller er endnu ikke offentliggjort. Ét medie anslår, at gælden topper på 138,4 % af BNP i 2027 (Sky TG24).

Hvem skal sige ja

Italiens forfatning kræver et absolut flertal i begge parlamentets kamre, før regeringen i særlige tilfælde må låne ud over de normale mål (Senato). EU træffer en separat beslutning. Reglerne giver et land mulighed for midlertidigt at overskride sin aftalte udgiftssti, men først når EU-landenes finansministre har godkendt en anbefaling fra EU-Kommissionen (EUR-Lex).

Godkendelsen får betydning for EU’s vurdering af Italien. Landet er stadig omfattet af EU’s procedure for lande med offentlige underskud over 3 % af BNP, fordi underskuddet var 3,1 % i 2025 (Pagella Politica). I Giorgettis egen fremlæggelse stod underskuddet i 2027 til 3,5 % (Adnkronos).

Giorgetti argumenterer for, at det underskud, EU tæller med, falder til under 3 %, når Bruxelles holder de tilladte 0,6 procentpoint til energi og forsvar uden for beregningen (La Repubblica). Det ændrer Italiens vurdering efter EU-reglerne, mens det bogførte underskud er uændret. Statskassen skal stadig låne pengene og betale renterne.

Energirenovering sænker ikke vinterens regninger

Energidelen er underlagt snævre rammer. EU-Kommissionens retningslinjer begrænser midlerne til tiltag, der styrker robusthed og omstilling, som renovering af bygninger og energieffektivisering. De udelukker lavere brændstofafgifter, fastlåste priser og direkte kompensation for energiregninger (Build Up).

Regeringen har ikke oplyst, hvem der skal have pengene. Ud fra retningslinjerne er de mest oplagte tidlige modtagere bygningsejere, håndværkerne og entreprenørerne, de hyrer, samt virksomheder med penge til at investere i udstyr. Lejere og husholdninger, der kæmper med regningerne denne vinter, skal have særskilt hjælp efter de almindelige regler.

Lovforslaget om budgettet, der fastlægger de konkrete skatter og udgifter, ventes omkring 20. oktober (Corriere della Sera). Det vil vise, hvordan Rom fordeler energirammen mellem boliger, virksomheder og offentlige bygninger.

Hvis EU godkender planen, får Italien tilladelse til at bruge penge, men ingen penge følger med. Isolering eller nyt udstyr skal betales med lånte euro, renterne ender hos de italienske skatteydere, og energirammen kan ikke sænke husholdningernes regninger denne vinter.