Italien og Spanien lokker kinesiske bilproducenter uden om 45% told på elbiler

EU opkræver op til 45 % i told på kinesiske elbiler importeret til unionen (EU Access2Markets). Samtidig inviterer Italien, Spanien og Ungarn de samme kinesiske producenter til at bygge fabrikker i Europa. Tolden skulle beskytte Europas bilindustri. I praksis har den sat gang i en europæisk konkurrence om kinesiske fabriksinvesteringer, som er ved at flytte tyngdepunktet i bilproduktionen.

Auktionen

Spanien har mindst ni kinesiske bilfabrikker på vej i fremskreden fase med samlede investeringer på over 15 mia. euro. Alene CATL’s batterifabrik i Zaragoza til 4,1 mia. euro ventes at skabe 3.000-4.000 arbejdspladser (La Vanguardia). I Ungarn begyndte BYD’s fabrik i Szeged prøveproduktion i januar 2026 med et mål om 150.000 biler om året og planer om at fordoble kapaciteten (electrive.com).

Italien viser problemet skarpest. Stellantis’ fabrik i Cassino var kun i drift 17 ud af 90 dage i første kvartal 2026 og producerede færre end 3.000 biler. I 2025 byggede Italien 380.000 køretøjer, det laveste niveau siden 1955. Industriminister Adolfo Urso, som tidligere forsøgte at holde kinesiske bilproducenter ude, siger nu åbent: "To eller tre kinesiske bilselskaber overvejer at investere i Italien, og de er velkomne". BYD har bekræftet, at Italien står på selskabets "short list".

Hullet i toldmuren

EU’s udligningstold, altså ekstra afgifter oven på den almindelige importtold på 10 %, skal modvirke kinesisk statsstøtte. Den gælder for biler produceret i Kina. BYD betaler 17 % ekstra. SAIC betaler 35,3 % ekstra. Men bliver den samme bil samlet i EU af importerede kinesiske dele, forsvinder tillægget. Der findes i dag ingen fælles EU-regel for lokalt indhold, som afgør, hvornår en bil toldmæssigt er »europæisk«. Batterier til elbiler, som udgør 30-40 % af bilens værdi, kan importeres til EU med kun 1,3 % told.

Kinesiske mærker har udnyttet åbningen. De fordoblede deres markedsandel i EU, efter at tolden blev indført, blandt andet ved at skifte mod plug-in-hybrider, som ikke er omfattet af afgifterne. Eksporten af dem steg +892 % på ét år. Rhodium Group beskriver kernen i strategien: Kinesiske selskaber etablerer minimale samlefabrikker i EU for at få det europæiske mærkat uden en tilsvarende overførsel af teknologi.

Hvem vinder, og hvem bliver presset

Regioner i Syd- og Centraleuropa med tomme fabrikshaller får arbejdspladser. I Spanien kalder fagforeninger Leapmotors planer et "vendepunkt" efter flere års usikkerhed.

Tyskland møder et andet pres, og det kommer fra flere sider på én gang. VDA, den tyske bilindustris brancheorganisation, venter 225.000 tabte arbejdspladser frem mod 2035. 100.000 er allerede forsvundet siden 2019. Men VDA siger selv, at hovedårsagen ikke er kinesisk konkurrence. Det er EU’s CO2-krav til bilflåden i 2035, som tvinger industrien væk fra forbrændingsmotorer og over mod el- og brintdrivlinjer (VDA, Handelsblatt). Kinesiske fabrikker i Spanien nedlægger ikke i sig selv de tyske job. Omstillingskravet gør. Det kinesiske pres rammer især eksporten: VW, BMW og Mercedes havde kun 1,6 % af Kinas elbilmarked i første kvartal 2026, og VW’s driftsresultat fra Kina faldt til 83 mio. euro, mod et historisk gennemsnit på over 500 mio. euro pr. kvartal.

Frankrig forsøger at lukke hullet. Udenrigsminister Jean-Noël Barrot advarede EU-kolleger om, at Kina "splitter os: siger til én, at I får en fabrik her, og til en anden, at I får markedsadgang der". Paris støtter EU-Kommissionens foreslåede Industrial Accelerator Act, som vil kræve 70 % EU-oprindelse for elbiler, der modtager statsstøtte. Reglen ventes dog først at gælde fra 2027-2028, og den omfatter kun subsidierede biler, ikke selve toldklassificeringen (chinaobservers.eu).

Datoen, der nu samler opmærksomheden, er 21. maj, hvor Stellantis-topchef Antonio Filosa fremlægger koncernens nye industriplan. Hvis Italien kun får marginal produktion, holder kinesiske investeringer op med at være en nødplan og bliver landets industristrategi. EU’s nye regler for screening af udenlandske direkte investeringer, som ventes klar i sommeren 2026, vil for første gang omfatte nye fabriksprojekter og ikke kun opkøb. Fabrikkerne er bare allerede ved at blive bygget.