Kövesi går efter Grækenland for €2.6 billion

EU har et regelstatsværktøj, som kan suspendere midler til et medlemsland, hvis brud på retsstatsprincipper truer unionens budget. Den 22. maj bad Laura Codruța Kövesi, EU’s chefanklager, formelt EU-Kommissionen om at bruge det mod Grækenland, fordi hun mener, at regeringen blokerer Den Europæiske Anklagemyndigheds arbejde (EPPO, Adevărul).

Det gør sagen politisk følsom. Tidligere er værktøjet blevet brugt mod regeringer, der stod i åben konflikt med den centrum-højre-familie, Det Europæiske Folkeparti, EPP, som dominerer EU-institutionerne. Grækenlands regeringsparti, Nyt Demokrati, er selv medlem af EPP.

To greb, samme mål

Kövesis brev peger på to græske beslutninger, som hun mener strider mod EU-traktatens krav om “loyalt samarbejde” mellem medlemslande og EU-institutioner (Digi24).

Den første er lovgivning. Justitsminister Georgios Floridi fik 19. maj vedtaget en ændring, som indfører særligt hurtige straffesager for siddende parlamentsmedlemmer. Efterforskningsfristerne halveres, og retssager skal begynde inden for tre måneder (Epiloges). Ændringen blev lagt ind i et lovforslag om arveret uden høring af EPPO, Den Europæiske Anklagemyndighed, som efterforsker svig mod EU-budgettet. Floridi afviser kritikken og siger, at ændringen blot genindfører en ordning fra 2014-2019 og ikke ændrer EPPO’s beføjelser.

Den anden beslutning handler om anklagerne selv. Grækenlands øverste domstolsråd forlængede mandaterne for tre græske EPPO-anklagere med kun to år, selv om EPPO’s eget kollegium i november 2025 havde fastsat en femårig periode (Protothema).

Regeringen beskriver begge beslutninger som almindelig national procedure. Kövesi læser dem som samlet modstand mod hendes kontor.

Derfor forklarer 2,68 mia. euro friktionen

Konflikten ligger direkte oven på åbne efterforskninger. EPPO har 175 aktive sager i Grækenland med en anslået skade på EU-budgettet på 2,68 mia. euro (EPPO). Den største gruppe sager handler om OPEKEPE, Grækenlands landbrugsbetalingsagentur. Her har anklagemyndigheden bedt parlamentet ophæve immuniteten for regeringspartiets parlamentsmedlemmer i sager om støttebedrageri med opdigtede jordarealer og oppustede produktionstal.

EPPO undersøger også kontrakter for to migrantlejre, Malakasa og Sintiki, som i 2020 blev tildelt uden offentligt udbud til priser langt over sammenlignelige EU-finansierede faciliteter (Le Monde).

Grækenland er ikke det eneste land, som har skabt problemer for EPPO. Bulgarien suspenderede en anklager, Slovenien trak udpegninger i langdrag, og Rumænien har haft politisk indblanding. Men Grækenland er det første land, hvor konflikten er endt i en formel underretning efter conditionality-reglerne.

Den selektive håndhævelses prøve

Conditionality-forordningen er tidligere blevet aktiveret mod Ungarn, hvor EU frøs milliarder i samhørighedsmidler, altså penge der skal mindske økonomiske forskelle mellem medlemslandene (CER). Ungarn var den nemme test: en regering i åben kamp med Bruxelles. Grækenland er sværere, fordi regeringen sidder inde i den partifamilie, som også bærer Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Mønstret kan ses i Europa-Parlamentet. Da parlamentet i februar 2026 vedtog sin første resolution om retsstatsproblemer i Grækenland, nægtede EPP at forhandle om teksten eller stemme for den. Socialdemokraterne bemærkede, at EPP kun støtter den type resolutioner “i lande, der ikke regeres af EPP” (S&D Group).

Kommissionen kan nu åbne en formel sag, vælge en mildere traktatbrudssag eller forsøge sig med stille diplomati. Over for en politisk allieret ligger den sidste mulighed lige for. En verserende sag ved EU-Domstolen, C-225/24, kan dog gøre manøvrerummet mindre: Hvis Domstolen fastslår, at conditionality-afgørelser er underlagt fuld domstolsprøvelse, kan en kommissionsbeslutning om at se væk fra Grækenland selv blive udfordret i Luxembourg (Verfassungsblog).

EU byggede værktøjet til modstandere. Kövesi har nu rettet det mod en ven.