Kyiv-varmeværk ramt uden missilvarsel

Et russisk ballistisk missil ramte Kyivs kraftvarmeværk Darnytsia nr. 4 omkring kl. 22.40 den 13. oktober, oplyser præsident Volodymyr Zelenskyj. Han siger, at de allierede igen undlod at varsle om affyringen (Ukrainska Pravda, Radio Svoboda). Andre medier har gengivet hans oplysninger, men ingen har offentliggjort, hvad missilet beskadigede. Beboerne i en by på vej ind i vinteren ved derfor endnu ikke, hvor meget af varmeforsyningen der er gået tabt.

Angrebet ramte også en ni etager høj boligblok. BBC oplyste med henvisning til borgmester Vitali Klitjko, at én person blev dræbt og 13 såret, heraf fire alvorligt (BBC). Opgørelsen omfatter ikke en særskilt hændelse om morgenen, hvor rester fra nedskudte mål beskadigede et privat hus og sårede en kvinde (TSN).

Hvorfor værket er vigtigt

Et kraftvarmeværk producerer både elektricitet og det varme vand, der sendes gennem rør til radiatorer i hele bydele. Værk nr. 4 forsyner Dniprovskyi-distriktet og dele af Darnytskyi. Da et angreb ramte værket i februar 2026, mistede mere end 1.000 bygninger varme og varmt vand, herunder skoler og sundhedsfaciliteter (BBC).

Det vides ikke, om skaderne denne gang er større eller mindre. Hverken værkets operatør eller kommunen har oplyst, hvor meget produktionen er faldet, hvor mange hjem der nu mangler varme, eller hvornår reparationerne ventes færdige (Radio Svoboda). Kyiv havde allerede planlagte strømafbrydelser den dag, men Ukrenergo og energiselskabet DTEK oplyser, at de var fastlagt før angrebet og derfor ikke siger noget om skaderne (Suspilne).

En våbenhvile, ingen har underskrevet

Angrebet ramte midt i en strid om en våbenhvile. Den 11. oktober erklærede Donald Trump en våbenhvile på energiområdet. Da han blev spurgt, hvorfor hverken Kyiv eller Moskva havde bekræftet den, svarede han: »De gik med til det, fordi jeg sagde, at de havde gjort det« (Kyiv Independent).

Zelenskyj havde tilbudt at indstille angrebene på russiske raffinaderier, hvis Rusland lod Ukraines elnet være i fred. Kreml har kun talt om fortsatte kontakter. Zelenskyj siger, at Ukraine i to dage undlod at angribe russiske energianlæg (AP).

Intet offentliggjort dokument fastlægger, hvornår våbenhvilen skulle begynde, hvilke anlæg eller våben der er omfattet, eller hvem der skal kontrollere, om den bliver overholdt. Kyiv kalder angrebet et brud, men et brud forudsætter aftalte vilkår. Ifølge Zelenskyj ramte Rusland et kraftvarmeværk under en pause, som Moskva aldrig offentligt har tilsluttet sig.

Varslerne, der udeblev

Zelenskyjs anden klage handler om missilerne. Efter det første angreb den 12. oktober sagde det ukrainske flyvevåbens talsperson Yurii Ihnat, at der ikke var kommet oplysninger om affyringer fra partnerlandene, og at ukrainsk radar først opfangede missilerne midt under angrebet (Ukrainska Pravda). Et ballistisk missil når Kyiv på få minutter, så Ukraine er afhængig af varsler fra allierede, især fra amerikanske satellitter. En norsk specialist, som Reuters har citeret, siger, at Europa har langt mindre kapacitet end USA til at levere den type varsling fra rummet (Reuters via TimesLIVE).

Forklaringerne stemmer ikke overens. Politico skrev, at amerikansk personale forklarede det første hul med dårligt vejr, en forklaring Kyiv satte spørgsmålstegn ved (Politico). Udenrigsminister Andrij Sybiha afviste, at der var tale om et generelt stop for efterretningsdeling, og Trump fastholdt: »Vi hjælper dem, og vi deler efterretninger« (AP). Der er ingen offentlige beviser for, at nogen bevidst tilbageholdt et varsel. Ingen har heller forklaret, hvorfor varslerne udeblev to nætter i træk.

Europæiske regeringer betaler for at reparere det, missilerne ødelægger. Den tyske forbundskansler Friedrich Merz lovede 4. oktober omkring 350 mio. euro til Ukraines energiinfrastruktur, blandt andet til generatorer, transformerstationer og reparationer (German government). Pengene kan hjælpe med at genopbygge et beskadiget værk. De kan ikke rette op på et varsel, der udeblev, og Europa har ikke sit eget satellitnetværk, der kan lukke det hul.

To svar kan give Kyivs indbyggere klarhed over, hvad de kan regne med. Værkets operatør skylder dem en opgørelse over skaderne, der viser, hvor meget varmeforsyningskapacitet der er gået tabt, og hvor længe den ventes at være påvirket. Washington skylder Kyiv en redegørelse for, hvad landets sensorer opfangede de to nætter, og hvilke oplysninger USA sendte videre.