Kyiv mangler missilforsvar

Rusland affyrede natten til 1. august 27 ballistiske missiler mod Kyiv som led i et bredere angreb med 35 missiler og 185 droner. Ukraine nedskød ét ballistisk missil. Resten kunne landet ikke engagere, fordi der manglede Patriot-interceptorer til opgaven (European Pravda, SBS/Reuters). Ni mennesker blev dræbt, og ét missil slog ned omkring 10 meter fra Litauens ambassadeområde, hvor trykbølgen knuste ruder og spredte vragrester (Investing/Reuters).

De missiler, som kunne have ændret udfaldet, står på produktionslinjer, der kan udvides over år, ikke måneder.

Den regning, Rusland udnytter

Lockheed Martin producerede mere end 500 PAC-3 MSE-interceptorer i rekordåret 2024 og planlagde en stigning på 20 % i 2025. PAC-3 MSE er den avancerede Patriot-missiltype, der er bygget til at ødelægge indkommende ballistiske missiler (Lockheed Martin). Washington har presset på for at løfte den globale produktion til over 750 om året, men manglen på komponenter har bremset udvidelsen. Det gælder blandt andet søgehoveder fra Boeings fabrik i Huntsville, som også har forsinket produktionen i Japan (Kyiv Independent/Reuters).

En nat som den i Kyiv viser misforholdet. Skal 27 ballistiske missiler bekæmpes, bruger det en stor del af en måneds global PAC-3-produktion, selv hvis der kun affyres én interceptor mod hvert mål. Normal praksis er ofte to skud mod særligt værdifulde eller farlige trusler, og så fordobles forbruget. Hver PAC-3 MSE koster omkring 3,85 mio. dollar (US Army FY2025 budget). Lockheed Martins langsigtede plan sigter mod 2.000 PAC-3 MSE om året, men optrapningen ventes at tage syv år (Lockheed Martin). Rusland behøver ikke ødelægge Patriot-batterierne. Det kan tømme dem.

Europa har få systemer tilbage at afgive

Fem dage før angrebet mødtes Zelenskyj med Donald Trump i Det Hvide Hus for at presse på for flere Patriot-systemer og hurtigere produktion (To Brief). Angrebet viste, hvorfor de europæiske donorer allerede er spændt hårdt for. Alle lande i denne gennemgang har leveret reelt materiel eller penge. Ingen af dem kan løse manglen alene, fordi de afgørende produktionslinjer ligger i USA.

Tyskland har leveret tre komplette Patriot-systemer, fire ekstra affyringsramper og missiler (Bundesregierung). Forsvarsminister Boris Pistorius gør nu yderligere overførsler afhængige af hurtig amerikansk erstatning. Hans argument er enkelt: Berlin skal også have dækning nok til sine egne luftforsvarsforpligtelser i NATO (Deutschlandfunk). Nederlandene har sendt et fuldt system og missiler, men råder kun over tre fire units, hvoraf én beskytter en NATO-forsyningskorridor ind mod Polens østlige flanke. Derfor er Haag drejet over mod en amerikansk indkøbt støttepakke på 500 mio. euro (Dutch Defence, Dutch Defence). Tyskland og allierede samlede 35 Patriot-interceptorer fra nationale lagre (Tagesschau). Det svarer omtrent til behovet ved ét enkelt mættet angreb.

Polen køber 644 PAC-3 MSE-missiler til Wisla, landets Patriot-baserede nationale luftforsvarsprogram, med leverancer frem til 2029 (Army Recognition). Warszawa har foreslået at huse en fælles amerikansk-polsk-ukrainsk produktionsfacilitet, men viceminister for forsvar Cezary Tomczyk har understreget, at Washington fastsætter vilkårene. Amerikansk eksportkontrol og aftaler om immaterielle rettigheder bestemmer, hvad der kan bygges hvor (Defence Industry Europe). Polen kan lægge jord til en fabrik. Det kan ikke styre teknologien.

Frankrig og Italien har sendt to SAMP/T-batterier med Aster-missiler (Defense News), og MBDA har presset leveringstiden for Aster ned fra 42 måneder til under 18 (MBDA). Det er fremskridt, men selv den forkortede leveringstid måles stadig i mere end et år.

Det, Litauens knuste ruder viser

Litauen behandlede ikke skaderne på ambassaden som en randbemærkning. Vilnius indkaldte Ruslands diplomatiske repræsentant, afleverede en protestnote og henviste til Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser fra 1961, traktaten der beskytter ambassader mod angreb (LRT). Præsident Gitanas Nauseda sagde, at Ukraine forsvarer Europas sikkerhed som helhed. Udenrigsminister Kestutis Budrys krævede stærkere støtte og hårdere sanktioner (Delfi). Zelenskyj koblede selv træfferen ved ambassaden direkte til manglen på interceptorer (European Pravda, DW).

Beslutningskæden peger én vej. Europæiske hovedstæder kan donere materiel og skrive checks. Washington kontrollerer de produktionslinjer, der afgør, hvor hurtigt lagrene fyldes op igen. Rusland bestemmer, hvornår der affyres. Natten til 1. august slap 26 af 27 ballistiske missiler igennem.